Niels Jeppesen

Forfatteren, cand.theol. og gymnasielærer i Viborg Niels Jeppesen (14.8.1882-7.2.1962) dyrkede fra slutningen af 19101 et 30-årigt venskab med Henrik Pontoppidan. Niels Jeppesen hævdede siden, at han selv "[m]aaske er (...) den, der har staaet Digteren nærmest – i alt Fald i de senere Aar"2. De mødtes adskillige gange, oftest under Jeppesens påske- eller efterårsferiebesøg i København, og en enkelt gang besøgte Pontoppidan Jeppesen-familien i Viborg. Men især udvekslede de breve hvoraf 120 fra Pontoppidan er bevaret. På grundlag af brevene udgav Jeppesen i 1951 en lille bog, Samtaler med Henrik Pontoppidan3. I bogen refererer og citerer Jeppesen passager af brevene og blander dem med mundtlige udsagn af Pontoppidan der i dag ikke kan verificeres. Et par af disse citater gav anledning til offentlig polemik4, og bogen fik sit ry som stærkt upålidelig5. I årenes løb skrev Jeppesen et par digte og adskillige avisartikler om Pontoppidan. Til en påtænkt genudgivelsen af Jeppesens debutbog, Den, som sejrer –, fra 1908, skrev Pontoppidan på hans energiske opfordring i 1931 et forord. Det blev først offentliggjort i 1956 som en efterskrift til Jeppesen erindringsbog Ungdommens lykkelige Daarskab der også løbende omtaler bekendtskabet.

Bortset fra debuten vandt Jeppesens eget forfatterskab aldrig nogen egentlig anerkendelse6, og han følte sig forfulgt for sin ærlighed. Men end ikke Pontoppidan, der tydeligvis har meget til overs for manden, kunne få sig til fortsat at rose digteren, højst den polemiske kritiker og litteraturhistoriker; dertil var han alt for ærlig.

Genremæssigt tilhører Niels Jeppesen den gruppe af jyske "hjemstavnsdigtere" Pontoppidan stod i forbindelse med: Nexø (f. 1869), Aakjær (f. 1869), Skjoldborg (f. 1861), Bregendahl (f. 1867). Niels Jeppesen var født i Rands uden for Fredericia, Pontoppidans fødeby, og den kendsgerning bliver i brevene (af begge?) brugt som en form for genealogisk mytologi: Pontoppidan favnede ham i sit jyske digterfølge.

Men dertil kommer måske at Jeppesen, så meget yngre end de andre, var jævnaldrende med Pontoppidans ældste søn Hans (f. 1886) der så lidt som sin yngre bror Steffen (f. 1896) demonstrerede nogen litterær begavelse eller interesse overhovedet; begge sønner udvandrede til Amerika, Hans definitivt samme år som Pontoppidan kommer i forbindelse med Jeppesen. En faderlig forventning og tilrettevisning og en altid skånsomt udtrykt misbilligelse præger Pontoppidans breve til den 25 år yngre Jeppesen, født få måneder før Pontoppidans egen, tidligt mistede datter Karen (død 1885).

 
[1] 1910: det var iflg. NJ selv (Samtaler, s. 36) Christian Rimestad der, efter i Politiken 26.3.1910 at have anmeldt prosadebuten Den som sejrer –, foreslog NJ at sende HP sine bøger. HP lægger i brev af 26.11.1910 s op til at NJ skal komme på (et første) besøg. tilbage
[2] brev fra Jeppesen til Svend Norrild 29.9.1947 (i privateje). tilbage
[3] Samtaler med Henrik Pontoppidan: Allerede i oktober 1943 havde Jeppesen søgt at afsætte en artikel bygget over brevene til Gads Danske Magasin, som dets redaktør, Emil Frederiksen, indigneret afslog at bringe. Senere afviste Poul Carit Andersen manuskriptet til Samtaler, der derfor udkom (i kommission?) hos Rosenkilde og Bagger. Titelvalget gav i Pontoppidan-forskningen Jeppesen øgenavnet "Pontoppidans Eckermann" efter den kollega der nedskrev og i 1835 udgav sine samtaler med Goethe; se f.eks. Wamberg s. 167. tilbage
[4] polemik: Således fordrejede Jeppesen Pontoppidans brevudtalelse om Genforenings-afstemningen i 1920 (se kommentarer til brev af 18.2.1920), og han refererede HP for "ingen Beundrer" at være "af Demokratiet – saa lidt som af Jøderne" (opus. cit. 40). tilbage
[5] upålidelig: Se også NJs eget brev til Knut Ahnlund af 3.11.1955 og flg. tilbage
[6] anerkendelse: Sven H. Rossel portrætterer ham i DBL3 og betegner hans dobbelte debutværk, Den som sejrer (1908) og Under Byrden (1910) som "en fint udført analyse af en bondedrengs religiøse udvikling" og kalder ham i øvrigt "en lavmælt lyriker, noget stillestående og ensformig", men "en veloplagt polemiker". tilbage