Henrik Pontoppidan til Niels Jeppesen
Sendt fra Overgaden neden Vandet 15. 18. februar 1920

ud af Tyskernes Klør

Overgade[n] n. Vandet 15

18.2.20.

Kære Hr. Niels Jeppesen!

Jeg har naturligvis tusinde Undskyldninger for, at jeg ikke før nu besvarer Deres Brev1. De 999 skal jeg spare Dem for; den eneste, der måske kan have nogen Interesse for Dem, er den, at jeg igen har været meget bekymret for min Kone, der atter ligger på Hospitalet og har gennemgået en svær Operation. Hun er dog nu i god Bedring.

Hvad De fortalte mig om den Hr. Petersen2, der havde udplyndret Dem, var mig ganske ubekendt. 2 Jeg ser ikke ofte "Nationaltidende", i hvert Fald ikke til Stadighed, hvad jeg i dette Tilfælde beklager. Jeg kender slet intet til Hr. Petersens Produktion og kan derfor ikke udtale mig om Sagen; men han har dog altså haft en personlig Oplevelse som Grundlag for sin Skildring, – det er dog altid noget.

Den Måde, hvorpå det Pioske Forlag har sjakret med Deres første Bøger uden engang at give Dem Underretning derom, finder jeg oprørende, og jeg synes, De skulde have taget Hr. Branner3 i Kraven og rystet en klækkelig Erstatning ud af Lommen på ham4. Eller – da De offenlig havde hængt den ene Røver, kunde De også have gjort det ved den anden, 3 selv om De måske derved løb den Risiko, at Folk anbragte Dem midt imellem dem som en korsfæstet Kristusskikkelse.

De spørger mig om Navnet på den Præst, der har været min Model, da jeg skrev "Isbjørnen". Mandens Navn husker jeg ikke længer – husk på, det er snart 40 År, siden jeg skrev den lille Fortælling, der første Gang offenliggjordes som Føljeton i et eller andet Blad – men han var Præst i Østjylland, da jeg var Dreng. Han er sikkert død for mange År siden. Han var nemlig omtrent på Alder med min Far (fra hvem jeg har Historien om hans Attestats), og min Far blev født 1814.

Jeg beder Dem hilse Deres Mor, som altså 4 har været med til at skaffe os Nordslesvig tilbage. Blot vi nu også kunde få det øvrige danske Land dernede vristet ud af Tyskernes Kløer! At Befolkningen i Årenes Løb er bleven fortysket, er jo givet. Men hvad betyder det, når selve Landet, Jordsmonnet, Lyset og Luften, Skoven og Heden, kort sagt alt det blivende, er så ægte dansk.5

Venlig Hilsen til Dem selv og Deres Frue fra

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

 
[1] Brev: NJ skrev 27.1.1920: "[…] var forleden i Selskab med en Læge fra Grønland – talte om "Isbjørnen"; mindes, at en Lærer i Vejle havde sagt, at der var en Præst med en lignende Skæbne – Fortællingen kaldes jo "Et Portræt" – lovede Lægen at spørge, om der er en levende Model og dennes Navn […] glæder mig, at De syntes om min lille Bog […] maaske har De set mit Navn i en mærkelig Sag om en Laur. Petersen, der havde faaet Ros for en Bog, som maatte være, ikke Plagiat, men paavirket af mine Bøger […] Pios Forlag har solgt mit Restoplag til 17 Øre […] tilbage
[2] Petersen: Lauritz Petersen (1878-1957). Det drejer sig muligvis om hans roman Korsfæstet, udgivet 1919 på Gyldendal i 3000 ekspl. tilbage
[3] Hr. Branner: forlagsboghandler Povl Branner. tilbage
[4] NJ skrev 13.5.1920 at han havde fået 200 Kr. fra Pios forlag for at få sagen skrinlagt. tilbage
[5] det øvrige danske Land: Det er muligvis dette Niels Jeppesen fordrejer i sin bog fra 1951, Samtaler med Henrik Pontoppidan, s. 15, ved at "citere" et brev sådan:

"1. Zone faar vi jo nok," tilføjede han; "men vi skal ogsaa have 2. og 3. Zone med. Det er jo gammel dansk Land; de har ingen Ret til det, fordi de har forsøgt at fortyske Landet. Navnene er jo stadig danske dernede, Sæd og Skik."

I hvert fald er intet brev med denne ordlyd bevaret, og Skjerbæk, som kendte til brevene før de blev overdraget til KB, har heller ikke noteret ordlyden. En nøjere sammenligning mellem bog og breve vil kunne bringe lys over Jeppesens fremgangsmåde der foregiver at være en blanding af brev- og samtale-citater. (FBs note) tilbage