Henrik Pontoppidan til Niels Jeppesen
Sendt fra Overgaden neden Vandet 15. 17. november 1920

have ønsket Penslen lidt bredere


17.11.20.
Overgaden n. Vandet 15.
C.

Kære Hr. Niels Jeppesen!

Jeg har i Aften påny læst Deres lille Levnedsskildring af Harald Kidde1, og atter har det slået mig, hvor lidt vi andre i Grunden vidste om ham udover det, vi kunde læse os til i hans Bøger. Det var ganske vist en hel Del; men hvor mange har alligevel√ forstået, at hans første Romaner var let en Omdigtning af hans egne Ungdomsoplevelser. Hvad De oplyser derom, er dybt betagende, og forklarer det overordenlige Indtryk, disse Bøger gjorde selv på de Læsere, hvem Kiddes søgte Stilkunst aldrig ret vilde smage. Føler De ikke Lyst til at skrive en stor Biografi af Deres Ven, der var så fængslende både i 2 sin Digtning og i Samtale? Jeg er overbevist om, at De bedre end nogen anden vil være i Stand til at give et Billede af ham, så det huskes. De kendte og forstod ham så godt, og han var i alt så ejendommelig, og med sine Særheder så dansk, at hans Træk bør bevares2. – Tænk lidt derpå, når De nu har fået Deres nye Bog ud hos Aschehoug!

I Deres sidste venlige Brev, for hvilket jeg ligeledes takker Dem, nævner De en anden af Deres Venner, Hans Kyrre. Af ham havde jeg tidligere kun læst en Afhandling3 om Kartoffelens Historie, som jeg forøvrig havde megen Fornøjelse af. Nu forleden modtog jeg et venligt Brev fra ham tilligemed en Roman4, som jeg er i Færd med at læse. Det synes at være et helt Livsløb, der her rulles op, og jeg følger det med Interesse. Der er en Skildring af en Skt Hansaften-Dans, der nærmer 3 sig det udmærkede. Kun kunde jeg have ønsket Penslen lidt bredere.

Det glæder mig, at De selv lever uden Bekymringer om end ikke uden Genvordigheder, og at også Deres Familje trives vel under Katedralskolens beskyttende Vinger. De må tro, at der er adskillige brødløse Forfattere for Tiden, og det ikke blot mellem de unge. Og Forlæggerne føler ingen Forpligtelse til at støtte dem. Jeg har selv Vanskeligheder med at få mine Bøger ud til Trods for, at de fleste er udsolgte, og mit Honorar for "Hans Kvast og Melusine" (der justundtagelsesvis√ er udkommen i ny Udgave) er tolv Øre pr. Ekpl. Det bliver man ikke længere fed af.

Et lille Hefte Rejseerindringer5 har jeg også fået ud. Det følger hermed til Underholdning i et Frikvarter6.

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

 
[1] Harald Kidde: NJ skrev 28.9.1920: "[…] sender mit lille Bidrag til Høsten i Aar [artiklen "Harald Kiddes Barndom og første Ungdom" i Litteraturen, Årg. 3, 1920-1921, s.285-300] – var tilbudt som Indledning til hans "Efterladte Arbejder" [muligvis den posthume Vandringer, udg. 1920 med efterskrift af Chr. Rimestad], men blev vraget; Planerne om en samlet Biografi og Kritik af Harald Kiddes Digtning maa ogsaa betragtes som opgivet […] har Vanskeligheder med Forlagene - eneste Mulighed er at lade Bøgerne maskinskrive, men tror ikke rigtig paa den Udgivelsesmaade […] husker, at De ved mit første Besøg for 10 Aar siden sagde, at jeg skulde betragte Digtningstimerne som Livets Højtidsstunder […] mine Bøger hos Gyldendal har altid været antagne, inden de var færdige […] Aschehoug mener, det er en god Idé at udkomme anonymt […]" tilbage
[2] Niels Jeppesen: Harald Kidde og hans Digtning kom i 1934. tilbage
[3] Afhandling: Hans Kyrre: Kartoffelens Krønike: en kulturhistorisk Studie, 1913. tilbage
[4] Roman: I Darwins Have, 1920. tilbage
[5] Rejseerindringer: En Vinterrejse. tilbage
[6] NJ svarede 30.11.1920: "[…] takker for venligt Brev og den skarpe og træffende lille Bog, der har vakt Forargelse hos vore Naboer mellem Fjeldene – forstaar ikke Publikums Forgabelse i den norske "Sølvalder" – læste selv Hamsuns Bøger med Interesse i mine første Studenteraar, kan ikke udholde ham mere; men, som Sven Lange skrev, der er en stor Skribent deroppe, Hans Kinck, og der er for Resten ogsaa en udmærket Forfatterinde, langt fra saa betydelig som Amalie Skram, men langt større end vore skrivende Damer, Sigrid Undset […] glæder mig, at De har læst Kyrres I Darwins Have […] en betydeligere Digter er Oskar Thyregod […] Tak for Basunstødet, ikke kun Albuestød, som De selv kalder Bogen i en Artikel i Berlingske Tidende i Dag […] P.S. Gæster De ikke Viborg til Sommer?" tilbage