Demokratiet

I Pontoppidans verden betegner ordet i sin bestemt form, Demokratiet, endnu ikke selve den parlamentarisk styreform med udbredt valgret og valgbarhed til forsamlinger med afgørende politisk indflydelse. Mellem 1849-forfatningen og 1901-systemskiftet var udviklingen i Danmark slet ikke nået så langt, og der var ikke noget flertal for det blandt dem der overhovedet havde valgret (jf. provisorierne). Men benævnelsen blev brugt både af og om (de organiserede) tilhængere af et parlamentarisk demokrati. Ved et valg afgives der altså stemmer både for og imod Demokratiet. Tilsvarende betyder "demokratisk" også noget andet end i dag.

Et par eksempler fra hver sin ende af forfatterskabet

I valgdagsnovelle "Tro til Døden" (1888) ses på et "Billede af Demokratiets fem Heroer", og fortælleren beretter at "langsomt og støt havde Demokratiet vundet Fæste i denne 'døde' Kreds", og derfor ser det ud til "at Demokratiet virkelig denne Gang skulde bære Sejren hjem", så at det kan ende med "en demokratisk Valgsejer i Kredsen".

Om figuren Rømer i Mands Himmerig hedder det at han var "en af Demokratiets mest yndede Folketalere, hvad ogsaa kastede en pæn Skilling af sig" (1927, s. 10).

I samme roman siger en konservativ forretningsmand til hovedpersonen: "Du har fra Ungdommen af – ved en Fejltagelse, som jeg mener – tilhørt Demokratiet. Du har offenlig saa at sige svoret til dets Fane" (Opus.cit. 140).

"Demokratiets store Valgsejr, der havde betrygget dets Magt for lange Tider, gav i de følgende Dage Anledning til mange Festligheder omkring i Landet." (Opus.cit. 256)

Så sent som i Familjeliv, 1940, bruger Pontoppidan udtrykket som synonym for partiet Venstre i sin omtale af Edv. Brandes: "I sin Egenskab af Politiker og Rigsdagsmand virkede han ogsaa fortrinsvis i Kulissen som klog og verdenserfaren Raadgiver for det landlige Demokrati, han havde sluttet sig til."

— — —

Det var for at markere sig inden for dette "Demokrati" at arbejderpartiet ved sin stiftelse i 1871 tog navnet Socialdemokratiet, som det beholdt indtil navneskiftet i 2002 til Socialdemokraterne.