Boganmeldelser
Henrik Pontoppidan: Landsbybilleder (Gyldendalske Boghandels Forlag).
Har man mod de tidligere Bondenovellister kunnet indvende, at de idealiserede lovlig meget, saae Forholdene for meget i Rosenskjær, saa træffer denne Anke ikke Pontoppidan; snarere gaar han til den modsatte Yderlighed, idet han ser Alt Graat i Graat. Men fraset dette skal der ydes ham den Ros, at denne Bog staar over hans tidligere, navnlig for tre af Fortællingernes Vedkommende ("En Kjærlighedshistorie", "Bonde-Idyl" og "Vinterbillede"). Forfatteren har Villie til at flaa Samfundet, og det mangler ham heller ikke paa Evne; han ser sikkert og beskriver træffende, hvorvel han endnu ikke har frigjort sig for den Indflydelse, som J.P. Jacobsen har øvet paa ham i denne Henseende. I de tre nævnte Fortællinger paaviser han adskillige af Samfundets svage Sider; den første er et Forsvar for det paa Landet forhen ikke ualmindelige Ægteskab uden Kjærlighed, men som til Gjengjæld har en Støtte i Retskaffenhed, Arbejdsomhed osv.; det er ikke umuligt, at han har Ret, naar han lader Heltinden deri sige: "Jeg tror, vi gjorde for meget ud af det – den Gang – med dette Kjærlighedsvæsen", men Uret har han, dersom det er hans Mening af ville kaste Vrag paa Kjærligheden som Ægteskabets rette Indvielse og Basis. I "Bonde-Idyl" er der talt et alvorligt Ord om Landarbejdernes sørgelige Stilling, der begynder at blive et virkeligt Samfundsspørgsmaal – man behøver jo blot at mindes den Debat, der for nylig er ført her i Bladet om Mælkespørgsmaalet. Endelig er "Vinterbillede" en træffende Satire over en vis Slags Bispevisitatser, træffende i den Grad, at det er Perlen i Bogen. Pontoppidan har som Forfatter en ubændig Lyst til at nævne Tingene ved deres rette Navn, en vis sandselig Maade at fortælle paa (hans Bønder have saaledes stedse Grød i Maven, svede stadig stærkt og snorke saaledes, at det giver Ekko hen over Gadekjæret), der ikke kan Andet end støde mange Læsere bort, men holder man ham lidt til Gode i denne Retning, vil man finde, at han er en af de nyere Forfattere, der er i Færd med at udvikle sig til noget ikke ganske Sædvanligt.
d.