HPs Sygdomme
Kan det nu ikke være nok, vil læseren måske spørge. Nej, for når man gør en forfatter til en offentlig person og udforsker hans biografi, kommer man ikke uden om at interessere sig for hans sygdomme og hans forhold til dem. Hvilken indflydelse (siger han at) de har på hans produktion, den tid eller den måde hans skabende processer udvikler sig på? Er sygdomme indre eller ydre årsager i forhold til arbejdsprocessen.
Foreløbig liste over de forskellige sygdomme og hvor deres forekomst beskrives.
Ansigtssmerter
Trigeminus-neuralgi.
Om sammenhængen med "nervegigt", se Salmonsen
Øjensygdomme
Pontoppidans far havde så "svage" øjne at han (konstant?/udendørs?) gik med blå briller. Et enkelt sted, i brev til Gustav Philipsen af 6.7.1892, får vi at vide at Pontoppidan selv havde (et par) blå briller som han anvender i skarpt sollys. Lykke-Pers bror, Eberhardt, går med blå briller, og i flere andre HP-tekster forekommer sådan adfærd. Hvor almindeligt var det i samtiden at bruge sådanne briller?
Koldfeber
er første gang omtalt 10.10.1882 efter datteren Karens fødsel: "en Slags Koldfeber, jeg gjerne har om Efteråret, og forresten ofte meget tiere."
I brev til en forlægger taler Pontoppidan i 1896 om "min sædvanlige Plageånd, Koldfeberen" som han har været sengeliggende af de to sidste dage1. I et af sin breve til datteren nævner Pontoppidans mor at lillebroderen Hans Peter "gaaer med Koldfeber og skal i Morgen have en stor Portion Kininpiller", og hun tilføjer at "han har hentet den paa den vanvittige Skovtour; den kan vel ogsaa have andre Aarsager". Stammer den fra skovturen, er der tale om samme slags insektbid som omtales i Drengeaar hvor Pontoppidan fortæller om dykning i Gudenåen efter "Kalmusrod [...] Datidens Tyggegummi [...] der havde Ord for at kunne beskytte mod den stedlige Plage, Koldfeberen". Altså en febersygdom på linje med malaria. Men andre steder omtales sygdommen som mere individuel og permanent. I 2. udgaven af Ung Elskov (1906) omtales Kren Kromand der "endnu i sine sidste Aar, skønt Koldfeberen tog svært ved ham, til daglig drak omtrent halvanden Pot Brændevin" (s. 13). Georg Brandes aflægger i 1911 til Nathansen rapport om "Heftig Koldfeber inat". Der synes at være sket en glidning i brugen af ordet i retning af feber, kuldegysninger i alm. (ODS).