Som næsten altid hos Henrik Pontoppidan findes en tekst i adskillige versioner. Det gælder også juledigtet som i de senere år for både læge og gejstlige prædikanter er blevet en yndet citat-objekt.
Digtet findes i tre versioner:
1886 – som devise på juletræet i Juleroser
1912 – i faksimile-gengivelse i Politiken
1917 – i Vilh. Andersens bog om Pontoppidan.
Som det fremgår af kommentarerne til de forskellige versioner, tyder meget på at digtet som sådant er skrevet, som helhed "konciperet", i 1886. Men man kan ikke deraf slutte at de først senere offentliggjorte vers i den eksisterende form går tilbage til 1886.
Se også en synoptisk sammenstilling af de tre versioner.
Pastor og Pontoppidan-forsker Thorkild Skjerbæk har i 1985 skrevet en artikel om digtet i Højskolebladet.
Digtet indgår som eneste HP-bidrag i Dorthe Eriksen, Jørgen Kurth, Ester Larsen og Leif Olsen (red.): Kanon i folkeskolen – dansk 1.-3. Klasse. 2 bind, illustreret. Forlaget Alinea.