Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Ovengaden neden Vandet 15. 20. juli 1924

nyt økonomisk Tordenvejr


20.7.24.
Overg. n. V. 15.

Kære Galschiøt!

Siden vi kom hjem fra vort Rørvig-Ophold har jeg skævet langt til Helsingør. Jeg vilde gerne med egne Øjne se, hvordan De har det efter det grimme Ischias-Anfald, der tvang Dem til at ligge i Sengen i den smukkeste Forsommertid, da Frugttræerne i Deres Have blomstrede. De kan tro, vi havde ondt af Dem. Men jeg er altså ikke kommen afsted. Jeg har selv været slemt plaget af Smerter, kan ikke tale, kun gø på en Måde, der minder om en Døvstum. Under sådanne Forhold kan man anstændigvis ikke byde sig selv til Gæst, allermindst hos en 2 Reconvalescent. Men såsnart det bliver bedre med mig (og det gør det forhåbenlig inden altfor længe) kommer jeg på et Halvdags-Besøg, enten alene eller (dersom De kan tåle Synet af så megen Elendighed på én Gang) sammen med min Kone. Hun er nemlig også i denne Tid et Offer for det urolige Sommervejr, idet hun har fået en slem Gigt i den ene Skulder med tilhørende Arm.

Og nu trækker det jo op til et nyt økonomisk Tordenvejr med Lynnedslag og Ødelæggelse for os allesammen. Vi har med bange Anelser tænkt på Dem i Anledning af Diskontobanken1. Ved dens sidste Sammenbrud fik De jo et ganske alvorligt Smæk. Det skulde gøre os ondt, om 3 De nu igen bliver blev√ tappet, skønt vi jo veed, at De ikke af den Grund vilde komme til at ty til Fattigkassen. Men ærgerligt er det dog at se sit Liggendefæ smuldre hen på den Måde. Mistilliden til Bankinstituter må vist snart blive så stort, at den gamle Strømpesok igen kommer til Ære og Værdighed. Sikkert er det, at dersom jeg for mit Vedkommende havde benytte en sådan for seks År siden2, da jeg fik mine Nobelpenge, i Stedet for efter kloge Hoveders Råd3 at anbringe dem i Bankaktier, vilde jeg have stået mig derved. De Renter, jeg i de forløbne [År] har kunnet hæve, vejer ikke nær Kurstabet op.

Men heller ikke dette er noget hyggeligt Emne at fordybe sig i. Derfor Punktum 4 også for disse Sygehistorier. Hvad jeg iøvrigt kan have at meddele, må det vente med, indtil vi ses. Jeg læser i disse Dage en Bog, der interesserer mig. Den er sendt mig fra Tyskland og hedder "Die Botschaft des Mahatma Gandhi"4 (den moderne indiske Profet). Romain Rolland skal nok for Resten have skrevet en Bog5 om det samme Emne og (med en stærk Overdrivelse) udtalt, at der i de sidste to Tusinde År ikke er fremstået et religiøst Geni af så høj Rang. Mit Indtryk er, at hans Egenart og Storhed især kommer til Orde i hans Politik. Jeg skal se, om jeg kan huske at tage Bogen med til Helsingør. Jeg tror, den vil kunne interessere også Dem.Hilsner fra os begge med Ønsket om vedvarende Bedring i Nervus ischiadicus og en [teksten fortsat nedad i venstre kant af papiret:] Standsning af Svindet i Nervus rerum.

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

 
[1] Diskontobanken: Diskontobanken i København gik konkurs i 1924 med et typisk tab på 40% for dens indskydere. tilbage
[2] for seks År siden: i et brev til Galschiøt 8.12.1917 oplyser HP at Nobelpengene først ville komme til udbetaling 1.6.1918. tilbage
[3] efter kloge Hoveders Råd: blandt disse har nok været H. Heilbuth. Galschiøt fortalte i et brev 19.11.1917 til HP om sine egne investeringer og rådede iøvrigt HP til at spørge Benny Dessau. tilbage
[4] Die Botschaft des Mahatma Gandhi: Af Z. Husain og A. Ehrentreich, Berlin 1924. tilbage
[5] Bog: Romain Rolland: Mahatma Gandhi, Erlenbach-Zuerich 1923. tilbage