Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 23. juli 1924

mit Liv aldrig været overdådigt

23 Juli 24.

Kære Pontoppidan. – Gid Fødselsdagen imorgen maatte blive et Vendepunkt i Deres smertefulde Nerveliv. Jeg ved intet bedre at ønske Dem. Men Ønsket gaar vel næppe i Opfyldelse. Jeg havde forleden Besøg af min livlige yngre Veninde, Frk. Elna Kringelbach1, der er Registrator i Rigsarkivet. Hun har i mange Aar lidt af Nervesmerter ogsaa i Hodet, er blevet behandlet og opereret bl. a. af Dr. Pers2, som hun sværger til. Hun har stadig nogle meget sensible Nerver i Panden og omkring Øjnene. Saa snart de kommer i Nærheden af koldt Vand, begynder de at spille. Derfor vasker hun sig altid i varmt – helst saa varmt som muligt, hvad de godt kan lide. Jeg kom til at tænke paa Dem, der følte det første Jag i Nerven efter Alkohol-Indsprøjtningen, da De en Morgen puttede Deres Hode ned i Vandfadet under Deres Besøg her – var det ifjor eller Forfjor nede i Missionshotellet? – Jeg tænkte straks, da hun fortalte det, at det skulde jeg la gaa videre til Dem, men bagefter syntes jeg, det var for ringe et Raad til et Iltelegram og saa selvfølgeligt, at De rimeligvis vilde smile ad det. Nu har De imidlertid alligevel faaet det. Det kan da allenfals vise, at jeg tænker medfølende paa Dem.

2 Mit eget Befindende skrider stadig fremad, omend kun med smaa – ganske smaa – Skridt. Men jeg føler det, og det virker jo altid opmuntrende. Jeg mangler dog stadig nogle Kraftenheder og et Par Kilo skært Kød i mit højre Laar – det er underligt, saa Muskelvævet kan svinde hen under saadan en Sygdom. Endnu vover jeg mig ikke paa Langfart udenfor Domænen; men som Xavier le Maistre3 foretar jeg jevnlig Voyage autour de mon jardin og har megen Glæde deraf, genoplever mange gamle og halvglemte Stemninger og Begivenheder og skriver en Bog derom, som aldrig bliver skrevet; men den er fuld af Lyrik og Sentimentalitet. For Resten spiser jeg godt, sover nu ogsaa godt og læser Dickens. Videre er jeg ikke. Men jeg tar gerne mod Besøg, og naar Vejret bedager sig4 og De og Fru Antoinette føler Dem oplagte, saa vil De altid være velkomne baade paa Halv- og Heldagsbesøg. Om et Par Dage venter jeg Olga og hendes Børn paa et Par Ugers Besøg. Det er blevet udskudt noget paa Grund af min Sygdom; men nu har jeg skrevet, at de godt kan komme. Jeg fortæller dette for det Tilfælde, at De skulde foretrække at komme, naar jeg atter var alene. Jeg hade ogsaa ventet Besøg af min svenske Ven, Dr. Artur Bendixson, der i Vinter mistede sin livfulde og elskelige Kone Nanna5 (født Sohlman) og nu længtes ned til mig; men det har vi nu udsat til engang i August.

3 Diskontobanken! Tak for Kondolencen! Jo, naturligvis røg Resten ogsaa af de Penge. Jeg tar det med samme Ro (eller Ligegyldighed isprængt lidt Ærgrelse) som jeg tog det større Tab ved Landmandsbanken. Efterhaanden udvikler man sig som Fatalist. Eller jeg tænker som saa: Der er alligevel saa meget tilbage, at du ikke behøver at søge Alderdomsunderstøttelse i de Par Aar, du har igen. Derfor skal der heller ingen Forandring foretages i mit daglige Liv, der jo iøvrigt aldrig har været overdaadigt – og naar De kommer og besøger mig, skal De til Frk. Pansch's gode Mad stadig faa en god Chateau-Vin; jeg har dog endnu nogle Flasker Chateau Chasse-Spleen, Couronne og andre rare Mærker i Behold.

Jeg har haft det ret livligt med Besøg af Venner og Bekendte under hele Sygdoms-Tiden. Til Tider næsten for meget. Ikke mindst, naar de som Prof. Fridericia eller Red. Thalbitzer kom om Aftenen Kl. 9 – hvor jeg da kunde være dødtræt! Det kan jeg blive endnu til Tider, selv om her ingen er, og jeg maa stadig lægge mig et Par Timer mellem Frokost og Middag, for det kniber alligevel med Kræfterne. Men det gaar jo nok.

Jeg har den Glæde, at Fru Ellen Lorenzen er kommet tilbage fra Frankrig, frisk og fornøjet over at være hjemme igen, temmelig afmagret, men glad i Sindet og parat til at ta en Dyst med Livet og se at vinde sin Sindsligevægt tilbage. Jeg tror næsten, det vil lykkes. Det har i hvert Fald vistnok 4 været en ganske god Skole, hun har gaaet igennem dernede under Savn og Trængsel paa mange Maader, og holdt oppe for en stor Del af det rørende smukke Forhold mellem hende og hendes to fortræffelige Drenge.

Som jeg sa før, er jeg endnu ikke naaet videre end til Dickens, men jeg vil alligevel nok kunne opbyde fornøden Interesse til at kunne læse Mahatma Gandhis Botschaft6, dersom De husker at ta den med. Glemmer De det, er der ingen Ulykke sket. Profeter og Troslærdomme baade af den ene og anden Slags ligger alligevel ikke rigtig for mig.

Og saa vil jeg sige Farvel for denne Gang. Jeg haaber paa, at vi om ikke længe skal kunne fortsætte Passiaren mundlig. Imorgen vil jeg tænke tilbage paa Elses og Einars smukke Bryllupsdag7 – og paa hin anden Fødselsdag – Deres 60 Aars, da jeg sidst saa Vraget Peter Nansen8 og Fru Emma Gad9. – Hvad er der nu tilbage af dem begge og af deres hele Livsvirksomhed. Hvor det gaar hurtigt at blive til ingenting. Men lad os glæde os over at kunne være noget, hvor lidt det saa er, for hinanden, saa længe vi lever. Mine hjerteligste Hilsener til Dem begge

Deres hengivne
M. Galschiøt

 
[1] Elna Kringelbach: f. 1876 i København. tilbage
[2] Pers: Alfred Pers (1865-1928) drev kirurgisk privatklinik. tilbage
[3] le Maistre: X. de Maistre (1763-1852) fr. forfatter, hvis rejsebogsparodi Voyage autour de ma chambre udkom 1794. tilbage
[4] bedage sig: blive bedre (se ODS). tilbage
[5] Nanna: malerinden Nanna Sohlman (1860-1923), søster til Galschiøts ungdomsveninde Signe S. (1854-78). tilbage
[6] Botschaft: Z. Husain & A. Ehrentreich (udg.): Die Botschaft des Mahatma Gandhi, Berlin 1924. tilbage
[7] Bryllupsdag: Else Pontoppidan og Einar Thomsens bryllup 24.7.1914 i St. Mariæ kirke i Helsingør. MG og apoteker Rink var forlovere. tilbage
[8] Peter Nansen: forfatter og forlagsredaktør (1861-1918). tilbage
[9] Emma Gad: forfatterinde (1852-1921). tilbage