Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Overgaden neden Vandet 15. 21. august 1924

Der Löwe kommt!


21.8.24.
Overg. n. V. 15

Kære Galschiøt!

Jeg har endnu ikke takket Dem for Deres venlige Fødselsdagsbrev; men De vil vist forstå Grunden til min Tavshed, når jeg fortæller Dem, at jeg igår kom hjem fra Sundby Hospital, der ikke må forveksles med Sundholm. Mens man det sidste Sted bliver interneret for at aftappes for overflødig Spiritus, har jeg ligget fortøjet for at indtage en Alkohol-Forsyning af samme Art som sidste År. Og Vidunderet synes at skulle gentage sig. Efter at have haft en rigtig fæl Sommer er jeg igen bleven Menneske, kan tale, 2 spise, sove – forhåbenlig også arbejde. Hvor længe denne Lyksalighedstilstand denne Gang vil vare, er jo ikke godt at vide. Måske gives der mig kun en kort Frist; men den skal i hvert Fald blive udnyttet til det yderste. Allermest glæder jeg mig til at tage fat på mit afbrudte Arbejde. Jeg formelig tørster efter Blækket. Men min Læge vil, at jeg først skal lidt ud på Landet og trække frisk Luft. Jeg har jo næsten ikke været udenfor Byen hele Sommeren. Jeg vakler lidt mellem Jylland og Bornholm, og ser iøvrigt Vejret an.

Men allerførst må jeg en Dag til Helsingør. Jeg længes efter igen at være hos Dem nogle Timer og snakke om nyt og gammelt. Disse Linjer sendes med 3 andre Ord for at advare Dem. Der Löwe kommt! Forhåbenlig træffer jeg Dem rask og rørig, befriet for de sidste Mindelser af Deres Ischias-Dårlighed.

Også min Kone sender Hilsen. Hun har været i Rørvig et Par Uger og er kommen sig godt dér. Selv var jeg fire Dage deroppe i Juli; og erfarede påny, at Rørvig har en Sol og en Luft som næppe noget andet Sted i Danmark.

Deres hengivne
H. Pontoppidan.