Henrik Pontoppidan til Edvard Brandes
26. oktober 1900

virkelig oprindelig tænkt som Skuespil

d. 26de Oktb 1900. Snertinge.

  

Kære Dr. Edv. Brandes !

Jeg stak forleden lige Næsen indenfor i Kbhvn for at hilse på Lundegård, inden han rejste til Syden. Jeg havde siddet herude og ventet ham med varm Frokost i otte Dage i Træk, og så viste det sig, at mit Brev til ham var havnet i et forkert Hotel. Straks den næste Morgen rejste jeg tilbage hertil igen, da jeg havde noget at besørge. Jeg havde ellers villet opsøge Dem i Deres Tilbagetrukkenhed; men nu må det vente, indtil jeg næste Gang kommer til Byen. Jeg vilde bl.a. have sagt Dem Tak for Deres overordentlig velvillige Bedømmelse af min sidste Bog1, der jo i det hele, som det synes, har fået en gunstig Modtagelse. Det morede mig at se, at De havde fået Kig på Dramaet i Bogen, der virkelig oprindelig er tænkt som Skuespil. Enkelte Scener (f.Eks. med Bønderne i Ventesalen) blev fra først af nedskrevne i dramatisk Form; men jeg opgav det, fordi det vilde blive for monotont.

2 Efterårets Bøger begynder nu at stable sig op. Jeg har ikke fået læst mange af dem endnu. Hvad der udkommer hos Gyldendal, ser jeg overhovedet sjældent; og på det nordiske Forlag og hos Schubothe, der gerne sender mig deres Forlagsartikler, udkommer der også mere, end jeg kan overkomme. Wieds nye Bog2 skal jeg dog se at få læst; den er vel nok god. Forresten skal jeg selv have en ny Bog3 ud om et Par Uger, så jeg gør bedst i ikke at råbe Herrejemini over Bogmarkedets Oversvømmelse.

Når jeg før nævnede Lundegård, var det, fordi jeg veed, at De såe ham under hans Ophold her. Han er et prægtigt Menneske, og jeg vilde kun ønske, at jeg altid syntes lige så godt om hans Bøger, som om ham selv. Jeg er lidt bange for den nye, han nu skal udgive. Hans 3die Del af Struensee tydede på, at han ikke kunde presse mere ud af hin Tid og dens Mennesker. Og dette er dog en Slags Fortsættelse!

Hans Frue er "nokså" nydelig (jeg bruger med Hensigt det norske Udtryk, der antageligvis lyder behageligt i Deres Øre). Vi spiste Østers og drak Champagne for hans Rejsepenge. Jeg håber dog, de er kommen i det mindste til Berlin. – Selv sidder jeg her i Snertinge i Storm og Søle men 3 har det ellers meget godt trods nogen huslig Elendighed (Sygdom). Jeg håber nu, som sagt, at se Dem, når jeg kommer til Byen. Det er, troer jeg, to År, siden jeg såe Dem sidst.

Deres hengivne
H Pontoppidan.

 
[1] min sidste Bog: Lille Rødhætte, anmeldt af EB 13.10.1900. tilbage
[2] Wieds nye Bog: på dette tidspunkt er Wieds senest udkomne bog Livsens Ondskab fra 1899. tilbage
[3] en ny Bog: Det ideale Hjem. tilbage