Henrik Pontoppidan til Otto Borchsenius
Sendt fra Hjørlunde. 16. februar 1884

Hum! Hum!

Hjørlunde By
Lørdag. [16.2.18841]

Kjære Borchsenius!

Nu håber jeg, at alt snart bliver så vel her2, at man kan begynde at tænke på sig selv; og det er nu da mit Håb at kunne udfolde en dobbelt Energi efter den lange Dvale.

På Tirsdag skal du have mine Bidrag til Fastelavns-Nummeret3, ét under mit eget Navn, ét under Rusticus. Niss' Faun kan jeg vist næppe anvende, så du må helst få en anden til det – eller du skulde gjøre det selv; du kunde vistnok allerbedst.

Til næste Nummer igjen skal jeg sende Småfortællingerne4. Hvormange der bliver, véd jeg ikke ret endnu; mindst tre. Må jeg lægge Beslag på næsten et helt Nummer? Og kunde det ikke gå at illustrere Fortællingerne rigeligt, så at Billeder og Text, Hånd i Hånd, kunde gjøre et smukt Nummer?5

2 Til næste Søndag igjen – eller en anden Søndag – vilde jeg gjerne af Eder til14 at modtage nogle små Rejseskitser6 – småbitte –; jeg vilde dog gjerne vise Folk, at det ikke er alle Forfattere, der halser Verden rundt for at opsnuse, hvad Folk siger om Flaubert7.

Vil du være så god at hilse Hendriksen og sige ham Tak for Brev; Drengen med Fastelavnsriset skal jeg nok anvende, ligeledes det Billede af Alfr. Schmidt (en Clown på en Mær trasker gj. en Landsby)8. Selv takkes du også på det hjærteligste for dine Breve og for Viserne, som morede mig meget, især den om "egen Grund". Dog – for dit lille Epigram fra forleden må jeg kaste mig for dine Fødder; det må jeg have i Glas og Ramme over mit Skrivebord som en bestandig Påmindelse.

"Isbjørnen" blev dog færdig; men tror du, jeg får noget Honorar?9 Ganske vist bliver jo Bladet mig nu tilsendt, men jeg kan dog ikke tro, 3 de vil spise mig af med det for en så lang og fortrinlig Fortælling (15 i det mindste var Fru Berg10, af hvem jeg havde Besøg forleden, overordentlig indtaget i den [hum!]; selv Dr. Georg Brandes udtalte jo sin Anerkjendelse af den [hum! hum!] – "Hvad skal det Hum sige?" – vil du måske sige spørge, men jeg kan måske også få dig til at besvare det. Jeg nægter ikke, jeg selv er lidt i Vildrede med det11.

Men Honoraret?! Du lovede i sin Tid at vilde12 klare det for mig hos rette Vedkommende13, og jeg nægter ikke, det vilde være mig meget velkomment jo før jo heller.

Jeg havde endnu et Par Ting at skrive om, men nu er Posten her og jeg må slutte. Med de bedste Hilsner

Din hengivne
Henrik Pontoppidan.

 
[1] Ud fra indre kriterier må dette udaterede brev være fra den 16. (og næppe allerede fra den 9.) febr. 1884. tilbage
[2] HPs kone havde født Johanne den 4. febr. Jf. det foregående brev af 9.2. tilbage
[3] Det var fastelavnssøndag den 24. febr. Men hverken dette nummer eller de følgende fem kom til at rumme noget bidrag fra HP/Rusticus. Først den 4. april havde Rusticus en novellistisk "Fra Landet"-beskrivelse af et bryllup. Under eget navn skrev HP overhovedet ikke mere i Ude og Hjemme. – Da HP altid var helt tæt på sine deadlines, tyder dette på at brevet er fra den 16.2. tilbage
[4] I resten af bladets levetid, indtil 24.8. s.å., leverede HP desuden udkastet til "Knokkelmanden" og føljetonen med udkastet til Ung Elskov. tilbage
[5] Ingen af de nævnte tekster blev illustreret. tilbage
[6] Heller ikke sådanne synes umiddelbart at være leveret. Man kunne dog overveje om den anonyme "billedtekst" "Fra Vestkysten af Norge" i Nr. 338, s. 318-19 til to tegninger af den norske maler N. Ulfsten er skrevet af HP. Teksten forholder sig frit – men forholder sig dog – til tegningerne og ville opfylde løftet her i brevet. Men endnu har vi intet (andet) kendskab til at HP på dette tidspunkt skulle have været i Norge. I Familieliv erklærer han aldrig at have været i Norge før efter århundredeskiftet. På den anden side har han netop skrevet en hel føljeton fra et land han aldrig har besøgt. tilbage
[7] Gustave Flaubert (1821-80), fransk romanforfatter. Pontoppidan hentyder til en artikel af kollegaen Karl Gjellerup: "Tilbageblik paa Skt. Petersborg. Rejsebrev efter Rejsen", en tre sider lang artikel der begyndte på forsiden af Ude og Hjemme nr. 329 fra 20. jan. 1884. Heri omtales en stedlig advokat der tilhører den "klassiske Realisme" som "karakteriserer sig ved sin Flaubert-Dyrkelse", og Gjelleup spinder en længere ende herover bl.a. med et spark til Georg Brandes' lave vurdering af L'´Education sentimentale som en "kjedelig Bog" – den er nemlig advokatens "særlige Yndling". tilbage
[8] Drengen med Fastelavnsriset ses slet ikke anvendt i bladet, men Alfr. Schmidts tegning blev bragt i Nr. 342, 20. april, s. 362, med en tekst s. 366 det er overvejende sikkert at HP har skrevet. tilbage
[9] Sidste del af føljetonen i Morgenbladet stod torsdag 7.2. Da HP altid var i bekneb for penge, taler dette forhold for 9.2. På den anden side kan han også "pænt" have ventet en ugestid på at Borchsenius skulle have fremmet en honorarfremsendelse. tilbage
[10] Chresten Bergs kone, Maren (1836-1905), havde 1851-52 været i huset hos HPs forældre i Ribe. tilbage
[11] Begge de rosende kan mistænkes (og bliver af HP mistænkt) for at have sidemotiver til deres ros: Fru Berg vil på mandens vegne gerne ytre glæde/taknemmelighed over at HP vil skrive i den avis Chresten Berg lige har erobret for sig og sine, mens Georg Brandes er ivrig efter at vinde HP for "sin" sag og sin kohorte – uanset at han har skrevet hos "fjenden", eller som GB siger under frokosten den 18. marts: har gjort sig til medlem af Den danske Bevægelse. Om brugen af disse Hum!er kan henvises til et sted i forfaderen Erik Pontoppidan den Yngres homiletik (prædikenlære):

Hvor vidt saadan daarlig Efterabelse kand gaae, sees af nogle Prædikener, trykte 1570 til Brygge i Flandern, da Autor, som meente, man maatte af og til i en Prædiken hoste lidt, har ikke glemt at sette in margine, hem, hem, paa de Steder, hvor ham syntes det var à propos at imitere ham i hans Hoste" (her citeret efter Thomsen 1944).

Det kan vel ikke udelukkes at HP har kendt denne præsteanekdote og ved lejlighed delt sin fornøjelse over den med Borchsenius, så udtrykket er blevet en del af deres indbyrdes argot. tilbage
[12] [sic!] tilbage
[13] Der er tale om bladets nye redaktør, P. Korsgaard. Borchsenius havde været mellemmand, og han blev kort efter Bergs brud med Hørup og Edv. Brandes litterær redaktør ved avisen. tilbage
[14] [sic!] tilbage
[15] Parentesen slutter aldrig. tilbage