Person- og stedregister til Pontoppidans værk

Af Flemming Behrendt

Se også Henning Bokelunds leksikon til personerne i De Dødes Rige. Registret omfatter desuden personnavne fra Pontoppidans omverden som kan have inspireret ham til et bestemt fiktionsnavn. Tilføjelser modtages gerne.

Virkelige personer nummereres med bogstaver a,b,c..., fiktive med tal 1,2,3...

Abelone

1) Den smukke pige i krøniken "Den stærke skrædder" — 2) En af pigerne i sognet i Det forjættede Land (2. del) — 3) Lillepige i Den kongelige Gæst —

Aleksander

Anne Maries fætter i Borgmester Hoeck og Hustru. Han minder om Eleonoras fætter i Minder. Se også artiklen om "Eventyrets Land".

Amalie

Tjenestepige hos Martens i Hans Kvast og Melusine.

Andersen

Død slagter i Borgmester Hoeck og Hustru. Det er ham med den "tungt indslumrende Syndsbevidsthed" som det lykkes pastor Torm at vække ham af før han dør af sin kræft.

Ane-Mette

1) Gertruds søsterdatter i "Arv" i Landsbybilleder (s. 182+188f) — 2) Marthas "Præstekammerat"1 i Ung Elskov, tredie del, afsnit 4. (1885) — 3) Hovedpersonen i "Ane-Mette" i Fra Hytterne (1887) — 4) Søren Smeds kone i De Dødes Rige.

Anne-Marie

Borgmester Hoecks hustru (1902/1905).

Blomberg

1) justitsrådinde blandt de besøgende hos fru Gylling i Sandinge Menighed2) Nicolaj B. skomager og rigsdagsmand i "Et Offer" i Skyer. 3) Lykke-Pers svigerfar.

Brück

a) ægtefællen, Friederich Nicoaus Brück, til HPs grandtante Christine Sletting,f. Pontoppidan (1817-1900); 1) Inger Sidenius, f. Blombergs anden mand, proprietær Thorvald Brück (kap. 27).

Drehling

Efternavnet optræder i 1) Sandinge Menighed (1883 og 1903). Gehejmeetatsraad Drehling med datteren kaldet Anna i 1883, Agnete i 1903 – han er uden fornavn. — 2) Mimoser (1886): godsejer Anton Drehling er romanens hovedperson; hans mor (uden fornavn?) er hofjægermesterinde, kan altså højest være svigerinde til gehejmeetatsråden i Sandinge Menighed. — 3) Nattevagt: Maleren Thorkild Drehling. Alle tre fædre er højborgerlige; maleren er godsejersøn.

Eberhardt

er bedst kendt som Lykke-Pers præsteligt moraliserende storebror, juristen der ender som departementschef. Men navnet er allerede præget af Pontoppidan i en "Dagbog"-artikel i Kjøbenhavns Børs-Tidende i 1889 (PCA 91). Her skælder – på toppen af en sporvogn – levemanden Arthur sin præsteven Eberhardt huden fuld for hans kønsmoralske bebrejdelser.

Enevoldsen

a) kultusminister Enevold Sørensen (1850-1920) der som avisredaktør skrev imod Mimoser; 1) prokurator Enevoldsen i "Et Offer", 2) frk. Enevoldsen i "Den gule Rose", 3) digteren Enevoldsen i Lykke-Per. [skal færdigredigeres]

Esther

Titelpersonen i novelle fra Ude og Hjemme Nr. 245. 11.6.1882, s. 443-445 (PCA 9) — Thora van Dekens 16-årige datter i Lille Rødhætte.

Eybert

Lykke-Pers stilfærdige rival i forhold til Jakobe har måske sit navn efter Albert, Charlottes ægtemand i Goethes Den unge Werthers lidelser.

Folehave

Digter i Nattevagt med mindelser om Solberg i Sandinge Menighed (1883).

Fransisca

a) Franciska Lønholt, f. 7.6.1854, datter af marineskipper Jacob L. i Delphingade 2, Nyboder, hvortil korrekturen til Stækkede Vinger skulle leveres i efteråret 1881. — 1) Lykke-Pers veninde fra Bogense mens han bor i Nyboder.

Frederiksen

Seminarist og degn i Sorvad i Kirkeskuden

From

1) Overretssagfører i Hans Kvast og Melusine (1907, s.118 / SR III, s. 148) — 2) Karsten From, maleren og Jyttes ægtemand i De Dødes Rige.

Grethe

Hovedpersonen i Det store Spøgelse.

Gylling

a) sogn 10 km øst for Horsens — 1) Fru Gylling i Sandinge Menighed (1883) = 2 Enkefru Lene Gylling i Dommens Dag (1895). Først her får hun sit fornavn der så også indgår i 2 udg. 1903 af Sandinge Menighed.

Hallager

a) landsbyen Haldager syd for Aabybro, men også (først i vore dage?) vejnavn sydøst for Horsens. — b) men også et velkendt personnavn i Pontoppidans samtid, f.eks. sindssygelægen i Viborg Fr. Hallager (1949-1921). 1) Hovedpersonen Jørgen Hallager i Nattevagt (1894) der 2) går igen i Lykke-Per

Hammer

1) Birkedommeren og hans kone Agathe i "I Kongens Kjole" i Skyer (1890) — 2) Adjunkten i "Den gule Rose" (1891). Begge mændene er uden fornavne(?). —

Hansen

Der er mange Hansen'er i forfatterskabet. Blandt de fremtrædende: 1) Væver Hansen i DFL, 2) (husar)løjtnant Hansen(-Iversen) i LP, 3) politikeren Balduin Hansen i DDR, 4) Schaff-Hansen i selvbiografierne. De er alle figurer i konflikt med mere centrale skikkelser i fremstillingen: Væver Hansen contra Emanuel Hansted, løjtnant Hansen contra Per Sidenius, for hvem han er en rival, som Balduin Hansen contra propritær Hagen og som Schaff contra selvbiografiens Jeg.

Hansted

a) landsby nord for Horsens ved hvis kirke Pontoppidans oldefar var præst og hans farfar, Børge Dines Pontoppidan, var født. — 1) Hovedpersonen Emanuel Hansted i Det forjættede Land.

Holm

Læge i Hans Kvast og Melusine (s. 83)

Hornung

1) Præst i "To Venner" i Skyer (1890) — 2) Husven i Det ideale Hjem (1900), kap. VII. (kun i 1. udg.) — 3) Student i En Vinterejse (1920).

Hugo Martens

Komponist og hovedperson i Hans Kvast og Melusine (1907/1920/1930). Han optræder også i Pontoppidans "Randglose" [15] fra 1930 og har der træk der senere, i Arv og Gæld, anvendes om Georg Brandes.

Høyer

Lægeparret i Den kongelige Gæst (1908): Arnold og Emmy

Inger

Lykke-Pers hustru.

Ingrid

1) En søster til Lykke-Per (12. Kap: "Ingrid var en lille, selvsikker Provinsfrue, en fuldblods Sidenius, for hvem Løgstør var en By af Rang, fordi hun og hendes Mand og Børn boede der.") — 2) 12-årig datter af Borgmester Hoeck og Hustru. — 3) Den kvindelige hovedperson i Et Kærlighedseventyr (1918).

Jacobæus

a) Hendrik Holger Jacobæus, latinskoleelev i Randers, kostgænger sammen med Christian Jessen hos dennes moster i Randers. — 1) Mester Jacobæus, Franciskas onkel i Lykke Per.

Jens Peter

Præstgårdsforpagteren i Kirkeskuden.

Johanne

a) Pontoppidans lidt ældre søster der døde i 1864 — 1) Barnebarnet i "Et Endeligt" — b) Pontoppidans næstældste datter, f. 1884.

Johansen

1) Hjælpelærer i Muld (1891, 2. Bog, kap. 92) og Det forjættede Land — 2) H. Johansen, sagfører i Det forjættede Land. — 3) Førstelærer i 2. udg. af Højsang (1930).

Julie

a) broderen Mortens kone. – 1) Præstekonen fru Østrup i Kirkeskuden.

Jørgine

Biperson i Det store Spøgelse (s. 31)

Kaj

1) en Generalkonsul i Dommens Dag og 2) Den afdøde, mindreårige søn, "lille Kaj", af Borgmester Hoeck og Hustru. Navnet smager af "Snedronningen"s "lille Kaj". — 3) Barn af ægteparret Lindemark i Højsang.

Kapper

a) I HPs barndom levede i Randers en barber Reinhardt Mellis Kappers, f. 1812. 1) Urmagersvend Kasper Kapper i Sandinge Menighed (1883 og 1903) og i novellen "Kasper Kappers Endeligt" (1888).

Karen

a) HPs ældste datter, f.1882 — 1) Karen i Kirkeskuden2) Boels lillesøster i Sandinge Menighed

Kathinka/Katinka

1) Søster til pastor Østrup i Kirkeskuden2) Svigerinde til pastor Momme i Dommens Dag; hun hedder Gude til efternavn. 3) småkæreste til Kandidat Glob i De vilde Fugle4) Tjenestepige på Storeholt i Storeholt.— 5) Katinka Rømer i Mands Himmerig.

Kirsten

Tjenestepige i præstegården i Kirkeskuden.

Kirstine

a) Pige i huset hos Pontoppidans i Stenløse; begik selvmord. 1) Hovedpersonen i udkastet til Det store Spøgelse, 2) Tjenestepige hos Gaarbos i Fausingholm, og kun dèr.

Klemens Junge

Optræder første gang i Et Kærlighedseventyr (1918), s. 84f som en europæisk kendt "Professor i Arkæologi og Kunsthistorie".

Knud

1) sønnen Gylling i Sandinge Menighed

Lang

Guvernante hos hofjægermesteren i Borgmester Hoeck og Hustru.

Laurine

Holm, gift Bergmann. Apotekerfruen i Borgmester Hoeck og Hustru. Skolekammerat til søstrene.

Lillelunde

Dette navn på den superpontoppidanske landsby optræder i forfatterskabets allerførste tekst, (1)"Et Endeligt" som Niels Ingvors hjemsted:"Lillelunde Mark". I Landsbybilleder forgår (2)"Arv" i Lillelunde By, og det gør i grunden også de andre historier, men det nævnes ikke. Det samme er tilfældet i Fra Hytterne hvor det i selve bogen kun er (3) "Ane-Mette" der udtrykkelig er henlagt til Lillelunde By. Også avisudkastet til (4) "Naadsensbrød" var dateret "Lillelunde den osv." Men balladen der blev over udkastet har fået Pontoppidan til at udelade stednavnet i bogen.

Lunding

1) Det "romantiske" ægtepar i "En Kjærlighedshistorie" (Landsbybilleder, 1883; i Sandinge Menigheds andenudgave (1903) har de skiftet navn til ???) — 2) Assessoren der fristede Borgmesterinde Hoeck i København.

Malling

a) sogn i det sydlige Århus Amt, nord for Odder — 1) Adam Malling, hovedperson i Det ideale Hjem.

Mariane

Grethes mor i Det store Spøgelse

Martens

a) Johannes Martens, gæstgiver i Torvegade i Randers i HPs barndom. — 1) Hugo er hovedpersonen i Hans Kvast og Melusine — 2) Dr.phil. Martens er hans fætter. I 1. udgave af Hans Kvast bor han i selvbygget hus i Ordrup og taler om "vi".

Mathilde (Thilde)

Hugo Martens' kone i Hans Kvast og Melusine.

Max Bernhard(t)

a) Fader til Edvard, Pontoppidans sidekammerat i Randers Latinskole — 1) Sagføreren (m. tilføjet -t) bag konsortiet i Lykke-Per.

Mikkelsen

1) Skolelærer i Kirkeskuden2) Andendegn i Isbjørnen, s. 121 — 3 Skolelærer i Lykke-Per, kap. 28. — 4) huslæge på Favsingholm i begyndelsen af De Dødes Rige.

Mogensen

1 kordegnen i "Et Offer" i Skyer2 Husjomfru hos Borgmester Hoeck.

Momme

a) Jørgen Momme (1805-84) var guldsmed i Brødregade i Randers og havde tre ugifte døtre der holdt skole. Hans far var sognepræst i Stouby nær Vejle. — Pastor Momme i 1) Sandinge Menighed og igen i 2) Dommens Dag. — 3) "Min Ven Doktor Momme" i "Vinteren" (1889).

Mortensen

Den gamle skolelærer i Det forjættede Land.

Møller.

herredsfuldmægtig i Kirkeskuden.

Neergaard

a) godsejer, cand.jur. Jacob Edvard de Neergaard (1855-1925), der iflg. folketællingen 1.2.1890 var ugift og boede Kronprinsessegade 36, stuen, med to tjenestefolk. Neergaard var på det tidspunkt ejer af Fuglebjerggård; fra 1892 tillige af Førslevgård. Han var assistent i indenrigsministeriet 1882-93. Omtales i HP-brev til Berendsen 14.3.1891. 1) Selvmorder i Lykke-Per. Hans dødsmåde er uklar: pistol eller gift?

Niels

a) Niels Jeppesen følte sig iflg brev til H.P.E. Hansen som (navne)model for 1) Niels Thorsen i Mands Himmerig. – 2) Niels Ingvor i debutnovellen "Et Endeligt" – 3) den dovne og politiserende tjenestedreng Niels hos Emanuel Hansted i Det forjættede Land4) Niels Hald, Grethes kæreste i Det store Spøgelse.

Ole

Ole Lorents i Kirkeskuden

Oline

a) Oline Frandsen, f. 1842, tjenestepige hos Pontoppidans i Randers i Henriks barndom. — 1) Den "smukke" Oline, opvartningspige i "Det lille Skipperhus" i Sandinge Menighed kap. 5. — 2) Oline i historien "Et Bondebryllup". — 3) Den "sorte" Oline i Lykke-Pers kap. 1 der – men først i 2. udgaven 1905 – gør angreb på drengens dyd. — 4) en biperson i Det store Spøgelse (1907, s. 31)

Ove

Den 9-årige hovedperson i Kirkeskuden.

Ovesen

Jørgen, jubilerende købmand i Borgmester Hoeck og Hustru

Poul/Povl

Et af de hyppigste fornavne i forfatterskabet: Fætter Povl Lind i "Esther" — Digteren Povl/Poul Berger i Lykke-Per — Den ene af Gaardbo-tvillingerne i De Dødes Rige

Raffenstein

1) Politibetjent i "Arv" i Landsbybilleder (1883) — 2) Politibetjent i "Et Offer" (1889), "Den gule Rose" (1891) og Minder (1893)

Ragnhild

a) Karen Ragnhild v. Arenstorff, f. 29.12.1855, Henriks (i 1873) tidligere flamme. — b) Henriks niece Karen Ragnhild Kampmann, f. 21.2.1886 på Samsø. — 1) "Præstens egen Ragnhild" i "Vestfyn" (der i Den gamle Adam s. 125 bliver omdøbt til Betty) — 2) Ragnhild Tønnesen i Det forjættede Land.

von Rauch

Tysk major og ægtemand til den fornavnsløse søster i Borgmester Hoeck og Hustru.

Reban

ældre selskabsherre i "Efter Ballet" i Stækkede Vinger. Han er, ikke kun i navnet, en begyndelse til Reballe i Lykke-Per; men er blevet til inden Pontoppidans bekendtskab med Schandorph.

Rosalie

Fru Gyllings søster i Sandinge Menighed

Sandberg

1) Prokurator i "Arv" i Landsbybilleder – 2) do. i Lille Rødhætte.

Schaff

"Person" – efter alt at dømme opdigtet – i Pontoppidans selvbiografier.

Semberlin

1) Skomager i Sandinge Menighed2) Almueskolelærerinde i Den gamle Adam med hvem fortælleren har en vistnok kun meget lille affære under skovturen. — a) Semberlin kan være inspireret af murermester Simberlun i Randers i HPs barndom.

Sidenius, den "gale"

Simmelkjær

Fuldmægtig hos birkedommeren i "I Kongens Kjole" i Skyer (1890).

Solberg

Digter der citeres udførligt i Sandinge Menighed (1883), s. 64-65+68-70. I et brev til Vilh. Andersen skrev Pontoppidan i 1917 at det var "den descriptive og stemnings-udmalende Stil" han allerede her "ålede". Ålene er forsvundet fra og med 2. udgaven fra 1903. (Pontoppidan havde en jævnaldrende medkonfirmand i Randers, Christian Marius Solberg.)

Steensballe

a) landsby, nu kvarter i den østlige del af Horsens — 1) provst i De Døde Rige.

Søren

1) Søren Kousted, Grethes far i Det store Spøgelse (1902). — 2) Søren Smed i De Dødes Rige (1912f)

Sørensen

Skolelærerpar i Den kongelige Gæst

Trine

a) Cathrine Theresia Rønnow (født 1829), der var Pontoppidans barnepige i Randers, og i Drengeaar kaldes "Gamle Trine". — 1) Plejedatteren hos Højbådsmand Olufsen i Lykke-Per, kap. 2-3.

Zaun

a) Buntmager Abraham Marcus Zaun, f. ca. 1824 i Krakow, levede i Randers i HPs barndom og ungdom. 1) Direktør Zaun i De dødes Rige. —

[1] en kammerat man går til præst sammen med. tilbage
[2] Hr. Johansen, der var kommen til Sognet omtrent samtidigt med Emanuel, var – i Modsætning til denne – hurtigt bleven Egnens erklærede Løve. Med sit store, mørke Skuespillerhaar, der ved højtidelige Lejligheder var krøllet over hele Hovedet, med sit fede, blege, skægløse Ansigt, sit Kunstværk af et stivet og pibet Skjortebryst, sine fyldige Ben og smaa Damefødder havde han ved Vinterens Gilder indtaget især Vejlbys unge Piger og Koner; ja selv til Proprietærgaardene havde hans selskabelige Talenter skaffet ham Adgang, og det ansaas allerede for ikke helt usandsynligt, at en af Egnens unge Frøkner en Gang kunde finde paa at skænke ham mere end sin Beundring. tilbage