Foreløbig opføres især personer/-navne der går igen fra det ene værk til det andet. Se dog også Henning Bokelunds leksikon til personérne i De Dødes Rige.
1) Den smukke pige i krøniken "Den stærke skrædder" — 2) En af pigerne i sognet i Det forjættede Land (2. del) — 3) Lillepige i Den kongelige Gæst —
Anne Maries fætter i Borgmester Hoeck og Hustru. Han minder om Eleonoras fætter i Minder. Se også artiklen om "Eventyrets Land".
tjenestepige hos Martens i Hans Kvast og Melusine.
Død slagter i Borgmester Hoeck og Hustru. Det er ham med den "tungt indslumrende Syndsbevidsthed" som det lykkes pastor Torm at vække ham af før han dør af sin kræft.
1) Getruds søsterdatter i "Arv" i Landsbybilleder (s. 182+188f) — 2) Marthas "Præstekammerat" i Ung Elskov (1885) — 3) Hovedpersonen i "Ane-Mette" i Fra Hytterne (1887) — 4) Søren Smeds kone i De Dødes Rige.
Borgmester Hoecks hustru (1902/1905).
Efternavnet optræder i 1) Sandinge Menighed (1883 og 1903). Gehejmeetatsraad Drehling med datteren kaldet Anna i 1883, Agnete i 1903 – han er uden fornavn. 2) Mimoser (1886): godsejer Anton Drehling er romanens hovedperson; hans mor (uden fornavn?) er hofjægermesterinde, kan altså højest være svigerinde til gehejmeetatsråden i Sandinge Menighed. 3) Nattevagt: Maleren Thorkild Drehling. Alle tre fædre er højborgerlige; maleren er godsejersøn.
er bedst kendt som Lykkepers præsteligt moraliserende storebror, juristen der ender som departementschef. Men navnet er allerede præget af Pontoppidan i en "Dagbog"-artikel i Kjøbenhavns Børs-Tidende i 1889 (PCA 91). Her skælder – på toppen af en sporvogn – levemanden Arthur sin præsteven Eberhardt huden fuld for hans kønsmoralske bebrejdelser.
Titelpersonen i novelle fra Ude og Hjemme Nr. 245. 11.6.1882, s. 443-445 (PCA 9) — Thora van Dekens 16-årige datter i Lille Rødhætte.
Lykkepers stilfærdige rival i forhold til Jakobe har måske sit navn efter Albert, Charlottes ægtemand i Goethes Den unge Werthers lidelser.
digter i Nattevagt med mindelser om Solberg i Sandinge Menighed (1883).
1) overretssagfører i Hans Kvast og Melusine (1907, s.118 / SR III, s. 148) — 2) Karsten From, maleren og Jyttes ægtemand i De Dødes Rige.
hovedpersonen i Det store Spøgelse.
1) Birkedommeren og hans kone Agathe i "I Kongens Kjole" i Skyer (1890) — 2) Adjunkten i "Den gule Rose" (1891). Begge mændene er uden fornavne(?). —
1) læge i Hans Kvast og Melusine (s. 83)
1) Præst i "To Venner" i Skyer (1890) — 2) Husven i Det ideale Hjem (1900), kap. VII. (kun i 1. udg.) — 3) Student i En Vinterejse (1920).
komponist og hovedperson i Hans Kvast og Melusine (1907/1920/1930). Han optræder også i Pontoppidans "Randglose" [15] fra 1930 under nogle omstændigheder der senere, i Arv og Gæld, anvendes om Georg Brandes.
lægeparret i Den kongelige Gæst (1908): Arnold og Emmy
Lykke-Pers hustru.
1) En søster til Lykke-Per (12. Kap: "Ingrid var en lille, selvsikker Provinsfrue, en fuldblods Sidenius, for hvem Løgstør var en By af Rang, fordi hun og hendes Mand og Børn boede der.") — 2) 12-årig datter af Borgmester Hoeck og Hustru. — 3) Den kvindelige hovedperson i Et Kærlighedseventyr (1918).
1) Hjælpelærer i Muld (1891, 2. Bog, kap. 91) og Det forjættede Land — 2) H. Johansen, sagfører i Det forjættede Land. — 3) førstelærer i 2. udg. af Højsang (1930).
1) en biperson i Det store Spøgelse (s. 31)
Den afdøde, mindreårige søn, "lille Kaj", af 1) en Generalkonsul i Dommens Dag og 2) Borgmester Hoeck og Hustru. Navnet smager af "Snedronningen"s "lille Kaj". — 3) barn af ægteparret Lindemark i Højsang.
urmagersvend Kasper Kappers i Sandinge Menighed (1883 og 1903) og i novellen "Kasper Kappers Endeligt" (1888). I HPs barndom levede i Randers en barber Reinhardt Mellis Kappers, f. 1812.
optræder første gang i Et Kærlighedseventyr (1918), s. 84f som en europæisk kendt "Professor i Arkæologi og Kunsthistorie".
Guvernante hos hofjægermesteren i Borgmester Hoeck og Hustru.
Holm, gift Bergmann. Apotekerfruen i Borgmester Hoeck og Hustru. Skolekammerat til søstrene.
1) Det "romantiske" ægtepar i "En Kjærlighedshistorie" (Landsbybilleder, 1883; i Sandinge Menigheds andenudgave (1903) har de skiftet navn til ???) — 2) Assessoren der fristede Borgmesterinde Hoeck i København.
Grethes mor i Det store Spøgelse
1) Hugo er hovedpersonen i Hans Kvast og Melusine — 2) dr.phil. Martens er hans fætter. I 1. udgave af Hans Kvast bor han i selvbygget hus i Ordup og taler om "vi".
Hugo Martens kone i Hans Kvast og Melusine.
1) skolelærer i Kirkeskuden — 2) skolelærer i Lykke-Per, kap. 28.
Jomfru hos Borgmester Hoeck.
den gamle skolelærer i Det forjættede Land.
1) Den "smukke" Oline, opvartningspige i "Det lille Skipperhus" i Sandinge Menighed kap. 5. — 2) Oline i historien "En Bondebryllup". — 3) Den "sorte" Oline i Lykke-Pers kap. 1 der – men først i 2. udgaven 1905 – gør angreb på drengens dyd. — 4) en biperson i Det store Spøgelse (1907, s. 31)
I præstegården i Randers var der ved folketællingen i 1870 en tjenestepige ved navn Oline Frandsen (25 år).
Jørgen, jubilerende købmand i Borgmester Hoeck og Hustru
Et af de hyppigste fornavne i forfatterskabet: Fætter Povl Lind i "Esther" — Digteren Povl/Poul Berger i Lykke-Per — Den ene af Gaardbo-tvillingerne i De Dødes Rige —
1) Politibetjent i "Arv" i Landsbybilleder (1883) — 2) Politibetjent i "Den gule Rose" (1891) og Minder (1893)
1) "Præstens egen Ragnhild" i "Vestfyn" (der i Den gamle Adam s. 125 bliver omdøbt til Betty) — 2) Ragnhild Tønnesen i Det forjættede Land.
Tysk major og ægtemand til den fornavnsløse søster i Borgmester Hoeck og Hustru.
1) prokurator i "Arv" i Landsbybilleder – 2) do. i Lille Rødhætte.
Figur i Pontoppidans selvbiografier.
1) Skomager i Sandinge Menighed — 2) Almueskolelærerinde i Den gamle Adam med hvem fortælleren har en vistnok kun meget lille affære under skovturen.
Fuldmægtig hos birkedommeren i "I Kongens Kjole" i Skyer (1890).
Digter der citeres udførligt i Sandinge Menighed (1883), s. 64-65+68-70. I et brev til Vilh. Andersen skrev Pontoppidan i 1917 at det var "den descriptive og stemnings-udmalende Stil" han allerede her "ålede". Ålene er forsvundet fra og med 2. udgaven fra 1903. (Pontoppidan havde en jævnaldrende medkonfirmand i Randers, Christian Marius Solberg.)
1) Søren Kousted, Grethes far i Det store Spøgelse (1902). — 2) Søren Smed i De Dødes Rige (1912f)
skolelærerpar i Den kongelige Gæst
1) Plejedatteren hos Højbådsmand Olufsen i Lykke-Per, kap. 2-3.
person i De dødes Rige. I HPs barndom og ungdom levede i Randers en jødisk buntmager Abraham Marcus Zaun, f. ca. 1824 i Krakow.