En Erklæring
Med en lille Opsats forleden i "Politiken" søgte Forfatteren, Hr. Underarkivar Bure – i allerbedste Hensigt – at interessere Offenligheden'1 for mine økonomiske Forhold, der efter hans Mening skulde være triste. Hans Formodning har åbenbart virket opskræmmende på en af mine meget gode Venner i Jylland, Harry Søiberg. I en Artikel i "Politiken" for i Dag har han, formodenligvelsagtens√ '2 i den gode Hensigt at trøste mig for mine Tab, anbragt mit Navn i en Kongerække, hvor det sandelig ikke hører hjemme. For at det nu ikke skal gå mig som hin Eventyrets altfor højt'3 ophøjede Fisker, der endte i Muddergrøften, må jeg have Lov til at nedlægge en sagtmodig Indsigelse.
Jeg har ikke den Fornøjelse at kende Hr. Bure personlig, kan derfor ikke vide, hvorfra han har sine Oplysninger; men de er absolut ikke rigtige. Jeg lider ingen Nød. Jeg har, hvad jeg behøver, og så længe jeg har det, skal jeg ikke ønske mig mere. Jeg håber derfor, at den Drøftelse, Hr. Bures Misforståelse har givet Anledning til, hermed må ophøre. Men derfor glemmer jeg ikke, at jeg har al Grund til at glæde mig over den venlige Interesse for mig, hvorom hans Opfordring bar Vidne, og bringer ham herfor'4 min Tak.
19.4.27
Henrik Pontoppidan
