Henrik Pontoppidans prosatekster på dette netsted

Om Ophavsret se nærmere her.

Fiktive

I begyndelsen af forfatterskabet fremkom store dele af Pontoppidans bøger først som enkeltbidrag eller føljetoner i ugeblade og aviser. I både Poul Carit Andersens og i Skjerbæk/Herrings bibliografi kan man følge bøgerne baglæns til udkast og skitser; de udgør på mange måder de kladder Pontoppidan ellers ikke bevarede.

Journalistiske

Pontoppidans ikke-fiktive bidrag falder for hovedpartens vedkommende i tre perioder: 1888-89 i Politiken, 1889-90 i Kjøbenhavns Børs-Tidende og marts-maj 1897 igen i Politiken. Den sidste periode på Politiken bestod helt overvejende af en rubrik, "Enetaler", og disse artikler blev samlet udgivet i 1993 af forlaget Aschehoug under titlen Enetaler. Et udvalg af artikler fra alle årene er udgivet i 1994 som Meninger & holdninger. Af Urbanus' dagbog.

Topografiske

Foruden en række mindre bladbidrag, som for eksempel Ouverture, findes tre større tekster, to i samleværket Danmark og bogen Reisebilder aus Dänemark. Men også f.eks. optakten til Ilum Galgebakke har præcise topografiske træk.

Selvbiografiske

Pontoppidan skrev sin første selvbiografiske tekst i august 1889. I forbindelse med flere af de større interviews Pontoppidan gav, leverede han skriftlige bidrag om sit liv; det samme gælder det biografiske kapitel i Vilh. Andersens bog fra 1917, og samme år skrev Pontoppidan en meget kort "Selvbiografi" til Nobelstiftelsen. Med Carl Dumreicher som "neger" formulerede Pontoppidan sig til Den yngre Slægt Pontoppidan (1931) og skrev inspireret heraf skitser i Flensborg Avis til sine efterfølgende to selvbiografier, i alt fem bind 1933-43. Da Pontoppidan i 1933 blev æresborger i Randers, holdt han en lille tale for delegationen. Selvbiografisk er på en måde også den lille artikel om de to forskellige udgaver af De Dødes Rige.