Henrik
Pontoppidans prosatekster på dette netsted
Om Ophavsret se nærmere her.
I begyndelsen af forfatterskabet fremkom store dele af Pontoppidans
bøger først som enkeltbidrag eller føljetoner
i ugeblade og aviser. I både Poul Carit Andersens
og i Skjerbæk/Herrings bibliografi kan man følge
bøgerne baglæns til udkast og skitser; de udgør på mange
måder de kladder Pontoppidan ellers ikke bevarede.
Pontoppidans ikke-fiktive bidrag falder for hovedpartens vedkommende
i tre perioder: 1888-89 i
Politiken, 1889-90 i
Kjøbenhavns
Børs-Tidende og marts-maj 1897 igen i
Politiken.
Den sidste periode på
Politiken bestod helt overvejende
af en rubrik, "Enetaler",
og disse artikler blev samlet udgivet i 1993 af forlaget Aschehoug
under titlen
Enetaler. Et udvalg af artikler fra alle årene
er udgivet i 1994 som
Meninger & holdninger. Af Urbanus'
dagbog.
Foruden en række mindre bladbidrag, som for eksempel
Ouverture,
findes tre større tekster, to i samleværket
Danmark
og bogen
Reisebilder aus Dänemark. Men også f.eks.
optakten til
Ilum Galgebakke
har præcise topografiske træk.
Pontoppidan skrev sin første selvbiografiske tekst
i august 1889. I forbindelse med flere af
de større
interviews Pontoppidan gav, leverede han skriftlige bidrag om sit
liv; det samme gælder
det biografiske kapitel i Vilh. Andersens bog fra 1917, og samme år
skrev Pontoppidan en meget kort "
Selvbiografi"
til Nobelstiftelsen. Med Carl Dumreicher som "neger"
formulerede Pontoppidan sig til
Den yngre Slægt Pontoppidan
(1931) og skrev inspireret heraf
skitser
i Flensborg Avis til
sine efterfølgende to
selvbiografier, i alt fem bind 1933-43.
Da Pontoppidan i 1933 blev æresborger i Randers, holdt han
en lille
tale for delegationen.
Selvbiografisk er på en måde også den lille
artikel om de to forskellige udgaver af
De Dødes Rige.