Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Overgaden n. V. 15. 29. april 1927
synes selv Mands Himmerig er en betydelig Bog
29.4.27. |
Overgaden n. V. 15 København. K. |
Kære Galschiøt!
Idag for 8 Dage siden blev min Kone ført til Svendborg i en pragtfuld Sygebil, og hun tålte den lange Køretur over Forventning godt. Hun ledsagedes af Sygeplejersken, og i Nyborg tog Else imod hende. Rejsen varede fra 7½ Morgen til Klk 1 Middag, og ved Ankomsten til Svendborg var efter Sigende Sygeplejersken næsten den mest medtagne. Siden har hun haft nogle små Tilbagefald, men der har ikke været Grund til Ængstelse. Forhåbenlig 2 kommer hun da over den risikable Overflytning uden Men, og jeg bliver så foreløbig her på Sjælland. Jeg er nu heller ikke i en sådan Forfatning, at jeg ret vel kan foretage lange Rejser, og når jeg flytter herfra, bliver det nok ud på Sundby Hospital. Jeg har egenlig kun ventet på at vide min Kone vel anbragt og udenfor Fare. Kjærgård, med hvem jeg netop i Dag har talt, har længe forsikret mig, at han "står parat med Instrumenterne", og så har jeg jo kun at lægge Hovede til.
Det glædede mig, at De fandt min Afvisning af mine to unge Kollegers1 Opråb til Offenligheden betimelig. Den var af flere Grunde virkelig nødvendig. 3 Da jeg havde læst Søibergs første, så velmente Artikel, sagde jeg til mig selv: "Vorherre bevare mig for mine Venner!" I Deres Brev spurgte De i den Forbindelse til det "Svinehoved", jeg en Gang skrev til Dem om, og som den Gang stod over Ilden. Det var nu ikke et almindeligt Grisehoved men et Vildsvinehoved med Hugtænder og røde Øjne. Det fik siden en børstet Krop føjet til, og nu ligger det hele i min Pult, og såsnart jeg bliver nogenlunde normal igen, og dersom der ikke indtræffer noget særligt med min Kone, afleveres Dyret til det store Slagteri i Klareboderne2. Får jeg det betalt efter Vægt, bliver det mange Penge. Jeg synes i hvert Fald selv, at det er en betydelig Bog.
4 Nu blot en hjertelig Tak for Brevet. Det var rart at høre, at Frk. Pansch er bedre. Såsnart jeg kan, kommer jeg op og ser til Dem. Vær vis på det!
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
