Nye Bøger
Henrik Pontoppidan: "Borgmester Hoeck og Hustru" (Gyld. Bogh., Nord. Forlag.)
I den Syndflod af Literatur, som dette Efteraar har bragt, virker en ny Bog af Pontoppidan som en af de mere glædelige Overraskelser, ikke mindst fordi man paa Forhaand har en tryg Forvisning om, at denne Bog er moden og alvorlig, klar i sin Fremstilling og tankevækkende i sit Indhold.
Pontoppidan skildrer denne Gang et tilsyneladende harmonisk, men i Virkeligheden bund ulykkeligt Ægteskab. Dr. juris Hoeck har som Kriminalretsassessor giftet sig med en ganske ung Pige, som han elsker, og som elsker ham igen. Men den unge Hustru er forkælet, forfængelig og behagesyg, og hendes Mand er Skinsygen i egen Person. Hun mener egentlig ikke noget ondt med, at hun tager mod Herrernes Kur; det ligger nu en Gang i hendes Natur, at være glad ved Smiger og Hyldest. Paa Bunden elsker hun kun sin Mand og hans Skinsyge piner hende. En Kollegas nærgaaende Kurmageri overfor Hustruen faar Dr. Hoeck til at søge Borgmesterembedet i Fruens Hjemstavn; saa faar han hende da bort fra København. Men den unge Kone kan ikke undvære den vante Smiger, og Familiens Huslæge er grumme villig til at tilfredsstille hendes Trang i saa Henseende.
Saa glider da Ægtefællerne mere og mere bort fra hinanden. Hustruen bliver dødelig syg, væsentlig paa Grund af Mandens Kulde, og selv paa Dødssengen maa hun lide under hans grænseløse Skinsyge, der efterhaanden er bleven en uafrystelig Mani hos ham.
"Et Dobbeltportræt" kalder Pontoppidan sin bog. Dens to Hovedpersoner er i Virkeligheden ogsaa saa ypperligt tegnede, at man fristes til at tro, Forfatteren har haft levende Modeller.
S.K.
