Ernst Bojesen
(1849-1925) boghandler og forlægger. Den første kontakt mellem Bojesen og Pontoppidan fandt sted under Polyteknisk Forenings dilettantforestillinger på Hofteatret i slutningen af Pontoppidans studietid. Men det er ikke udforsket i hvilke forestillinger de to spillede sammen1. Den godt otte år ældre Bojesen var allerede 1866 begyndt at spille dilettantkomedie i forbindelse med det årlige karneval, der vekselvis hvertandet år var arrangeret af kunstnere (i 18. November-foreningen) og af studenterne.
Men efter samspillet på Hofteatret har vi ingen vidnesbyrd om fortsat bekendtskab, endsige venskab (de to blev ikke dus), førend samarbejdet omkring bidrag til Bojesens forskellige tidsskrifter tog sin begyndelse en snes år senere. Og dog: Edith Rode gengiver i nogle erindringer en anekdote om forholdet fortalt til H.P. Rohde i 1955. Beretningen heri om Bojesens generøsitet henfører til årene før Bojesen blev Pontoppidans forlægger, hvad der gør generøsiteten endnu større. Bojesen ophørte sin butiksvirksomhed i Nygade i 1889, og det var måske tak for sidst at Pontoppidan skrev så uforbeholdent begejstret om ham i en Dagbogs-artikel i Børstidende i november 1889.
Fra nytår 1896 blev P.G. Philipsens forlag sluttet sammen med Ernst Bojesens til Nordisk Forlag, og HP flyttede med. I 19 år fik HP et nøje samarbejde med den vitale Ernst Bojesen (f. 1849), som formidlede ikke mindre end 13 originalbind og 13 bind genudgivelser til bogmarkedet. Bojesen, der i september 1903 ved sammenslutningen med Gyldendal var blevet meddirektør, forlod dette forlag under udgivelsen af De Dødes Rige, og Pontoppidan måtte genoptage forbindelsen med Hegel'erne.
7 af brevene fra HP til Ernst Bojesen befinder sig i Bojesens scrapbøger (NkS 24, 3 og 6, 2°), mens de øvrige 131 breve opbevares i G (4 B c); endvidere har jeg kendskab til ét i privateje. Fra Bojesen til HP har det kun været mig muligt i kopibøgerne at finde 4 breve (1902-03, Nordisk Forlag Kopibog IV og V; KB G II); desuden findes i Ut 306 ét brev fra Bojesen, fra 1897.
Forholdet mellem de to var af en lidt anden karakter end venskabet mellem HP og Gustav Philipsen. Med den sidste vedblev Pontoppidan at korrespondere, omend meget spredt, og de omgikkes privat. Med Ernst Bojesen ophørte tilsyneladende forbindelsen efter dennes afgang fra Gyldendal; nogen brevveksling er i hvert fald ikke bevaret, kun et brevkort fra HP (muligvis) i anledning af Bojesens 50 årsjubilæum i 19222. Heller ikke andre kilder taler om nogen fortsat forbindelse. Mens tonen i brevene mellem HP og den 4 år ældre Philipsen i årene 1888-95 giver udtryk for en først ærbødig og siden venskabelig tillid fra Pontoppidans side og en omsorgsfuld, til tider lidt stift udtrykt venlighed fra Philipsens, er forholdet til Bojesen trods aldersforskellen mere kammeratlig forretningsmæssigt. Pontoppidans overlegenhed, i god forstand, i forholdet er tydelig. Årene omkring århundredeskiftet var vanskelige for Pontoppidan, men Bojesens utrættelige energi har utvivlsomt charmeret ham.
"De kendte hinanden fra Hofteatrets dilettantforestillinger sidst i 1870'erne, hvor den nyetablerede3 polytekniske forening udfoldede sig med en verve som Henriks og Leanders i Holbergs maskerader" (Wamberg).