Henrik Pontoppidan til Karl Larsen
Sendt fra Hillerød. 16. september 1903
Modstander af Bernerkonventionen
| 16d Septb. 1903. | Hillerød. |
Kære Karl Larsen!
Højtærede Formand!
Som Medlem af "Dansk Forfatterforening", hvis Formål jo bl.a. er at bistå Medlemmerne med Råd og Dåd i deres Forhold til Forlæggere, Oversættere og andre Udbyttere, tillader jeg mig at henvende mig til Dem i Anledning af følgende:
Ved et Tilfælde erfarede jeg for nogen Tid siden, at "Nya dagligt Allahanda", der skal være et anset Blad i Sverig, havde offenliggjort en af mine Smaafortællinger1 uden min Tilladelse, endog på den Måde, at Optrykket slet ikke var betegnet som et Lån fra en af mine Bøger, men således, at det kunde se ud, som om Fortællingen var et Originalprodukt, skrevet direkte for Bladet. Den var ikke engang betegnet som Oversættelse og havde fået en anden Titel end Originalens. Da det nu før er hændet mig, at mine Arbejder uden mit Samtykke er bleven benyttede til Avisføljeton i Sverig, en enkelt Gang endda i meget vid Udstrækning, idet en i Udevalla bosiddende Leverandør af Underholdningsstof til en Samling af de store svenske Provinsblade ganske 2 havde tilegnet sig min Produktion, – så fandt jeg nu Anledning til at minde "Nya daglig Allh" om det urigtige i Bladets Fremgangsmåde og at udbede mig Oplysning om, hvorvidt det havde benyttet flere af mine Arbejder på samme Måde. Mit Brev til Redaktionen var holdt i den allerhøfligste Tone, og dog har jeg efter et Par Ugers Forløb ikke modtaget nogetsomhelst Svar.
Hvad skal jeg nu gøre ved det? Jeg bemærker udtrykkelig, at jeg ikke med et Ord har nævnt noget om Erstatning eller sligt, og at jeg heller ikke har tænkt på at gøre Fordring på en sådan, forsåvidt Lånet da indskrænker sig til den nævnte Fortælling. Hvad jeg vilde opnå ved mit Brev, var en Undskyldning fra Redaktionen, der kunde tjene som Garanti for, at den ikke oftere tog sig den Slags Friheder med mig og mit.
Hvorledes skal jeg nu forholde mig for at fremtvinge en sådan Tilkendegivelse eller – i Tilfælde af, at "Lånet" er større, end jeg hidtil har kunnet konstatere – en passende Erstatning? Vi har været så henrykte over vor Tilslutning til Berner-Konventionen2. Jeg for mit Vedkommende 3 har altid været en Modstander af denne Røver-Kontrakt, der har gjort det literære Tyveri lovligt og kun fastslået visse Indskrænkninger, der som oftest vil vise sig betydningsløse. Men ligemeget, – nu har jeg fået Lyst til at forsøge, om en sådan "Konvention" virkelig yder nogen Beskyttelse, og den Omstændighed, at det idag er den 16de September, Jagtens Indgang, og at jeg desværre er forhindret i at deltage i denne blodige Højtid, er måske ikke uden Skyld i mit krigeriske Humør. Jeg kan tilnød finde mig i at blive bestjålet; men jeg vil ikke ovenikøbet være til Grin.
For et Par Ord til Svar herpå vilde jeg være Dem meget taknemlig.
Og så kunde jeg måske med det samme få at vide, om Medlemmerne endnu har fri Adgang til "Folketeatret" på de forrige Betingelser.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
