Henrik Pontoppidan til Aage Hirschsprung
Sendt fra Snertinge. 11. marts 1902
en Liderlighedens Tragedie
| 11 Marts 1902. | Snertinge |
Kære Hr. Hirschsprung!
Ja, jeg sidder ganske rigtig igen herude i Snertinge, glad for mit lille Københavnsophold, der afsluttedes Dagen efter, at vi såes. Tak for al Gæstfrihed; det var hyggeligt igen at være sammen med Dem.
Hr. Geismarks Bog1 har jeg nu læst med Opmærksomhed. Det er en Liderlighedens Tragedie, der nok kan virke gribende og give Indtryk af at være sand; men noget egenlig Nyt giver Fortællingen ikke; men har læst den Slags Ting så ofte, om ikke på dansk så på fremmede Sprog. Særlig er jo den franske Literatur rig på den Art Skildringer. Naturligvis er det Meningen, at Bogen skal virke som moralsk Opbyggelsesbog; men dertil er den mandlige Hovedperson for sølle. Fortællingen er iøvrig skrevet med Talent, og flere af Scenerne er ganske virkningsfulde. Men der mangler det 2 Glimt af det nyskabte eller nyopdaget Land, uden hvilket intet Forfatterskab har Berettigelse, - når da ikke Talen er om den rene Underholdningsliteratur. Og hertil hører "Fru Lydia" absolut ikke. Den egner sig ikke, trods sine opbyggelige Karakter, til Konfirmationsgave. Forfatterens Fantasi boltrer sig meget vovet mellem Fru Lydias Sengelagner, og hendes Pragtlegeme er Genstand for et Hosianna, hvori man kun vanskelig sporer Forargelsen. - På en Måde vilde det gøre mig ondt, dersom Bogen ikke kom frem. Den er så meget mere talentfuld end Størsteparten af, hvad der udkommer, og den er ofte skrevet med en ofte betagende Lidenskabelighed, men den vil i høj Grad udæske Forargelsen herhjemme og er dog alligevel ikke ny hverken i sin√ Form eller sin Ide. menOg√ både for en Forfatter og en Forlægger gælder det vist, at det er urimeligt at forarge uden Nødvendighed.
"Sandinge Menighed" har jeg ikke haft Tid til at gennemse2; jeg har bare kigget i 3 den, og den synes mig ganske fremmed (jeg har ikke selv ejet den Bog i mange År). Så snart jeg får Øjne dertil, skal jeg læse den og se efter, om det kan betale sig at udgive den påny. Det gik jo godt med "Kirkeskuden"; men "Sandinge M" er næppe heller så følelsesrig. Vi får nu se!
Vær så god at bringe Krøyer en Hilsen. Jeg håber, det hele spansk-japanesiske Tyrolerselskab morede sig på Karnevalet! Og modtag endelig selv mange venlige Hilsner fra
Deres hengivne
H. Pontoppidan
Med Tak for Lånet tilbagesender jeg hermed en Bog, der tilhører Hr. Lübecker. Når jeg i sin Tid fik den herud, skyldes det en Fejlhuskning af Dem. De havde nemlig lovet mig J. Åkjærs "Bondens Søn"3, hvilken Bog De mente at være i Besiddelse af. Til min Overraskelse 4 modtog jeg så "Jørgen"4, som jeg ikke har haft synderlig Glæde af. Falder De en Dag tilfældig over Åkjærs Bog, vil De nok tjene mig i at lægge den tilside til mig. Den skal være god.
