Henrik Pontoppidan til Aage Hirschsprung
Sendt fra Snertinge. 18. november 1900
En Forfatter man altid har Fornøjelse af
| 18de Novb. 1900 | Snertinge |
Kære Hr. Hirschsprung!
Hvor det er elskværdigt af Dem vedblivende at sende mig Bøger. Jeg har egenlig ikke fortjent det, da jeg jo på flere Måder har vist mig forsømmelig overfor Dem og Forlaget; men netop derfor er jeg dobbelt glad for dette fornyede Bevis på Deres venskabelige Følelser. Flere Gange har jeg villet skrive Dem til, men det er ikke bleven til noget; og når jeg har været i København, har jeg kun overkommet at nå ud til min syge Kone, der stadig ligger på Diakonissestiftelsen. Imorgen tænker jeg netop på igen at tage derind, og jeg vilde ønske, at vi da kunne træffes; jeg vil da se, om jeg denne Gang kan udstrække mit Ophold derinde til et Par Dage. – Jeg lever jo her ganske alene, 2 og De vilde have gjort mig en stor Glæde ved at se herud en Dag; men jeg har ikke villet opfordre Dem dertil, da jeg jo veed, at det for Øjeblikket er Deres travle Tid.
Rimeligvis har De allerede erfaret, at den Bog til det jyske Forlag1, som i adskillige År har spøget, nu er bleven til en Virkelighed; men jeg beder Dem om ikke at føle Dem forurettet i den Anledning. Jeg har i dette Sygdoms-År været nødt til at skrabe til mig, hvor jeg kunde, og jysk Forlag trykker et aldeles urimeligt Oplag, som det ikke√ får solgt Halvdelen af.
Men det var jo netop om disse Ting, vi bl.a. skulde have talt sammen. Og sees vi ikke under mit forestående Københavnsophold (hvad jeg dog skulde tro), så burde De trodse November-Regn – og Tåge, og gøre Rejsen hertil. Men da bør De give 3 Dem lidt god Tid; her er jo Gæsteværelser nu i Massevis.
Sof. Clausens Bog2 glæder jeg mig meget til at læse. Han er jo en Forfatter, man altid har Fornøjelse af. Digtsamlingen3 ser nydelig ud, og Ideen synes mig udmærket.
Nu en hjærtelig Hilsen og Tak – og på Gensyn enten her eller i Kbhvn.
Deres hengivne
H. Pontoppidan.
Her har ligger 404 Kr til Dem den ganske Sommer og tjent mig selv som en Slags Reservefond, – derfor har jeg ikke været ivrig for at sende dem men ventet på Deres Komme. Nu må De ikke glemme at få Dem; jeg kan godt undvære dem nu.
