Henrik Pontoppidan til Martinus Galschiøt
Sendt fra Holmegårdsvej 2. 31. december 1928
Brandes' Latterligheder, ikke i hans Storhed
Holmegårdsvej 2
Charlottenlund
31.12.28.
Kære Galschiøt!
Trods Veråbet i Slutningen af Deres sidste Brev over "Den forbandede Skik" med Fødselsdags- og Nytårshilsner kan jeg ikke lade være med på Årets sidste Dag at mødes med Dem i Tankerne. Jeg skal dog indskrænke mig til en fransk Visit, der ikke kræver Gengældelse.
Jeg var meget glad ved at træffe Dem så rask og munter på Deres Fødselsdag1, glad også ved at mærke, at jeg 2 var velkommen. Skade blot, at jeg ikke kunde blive hos Dem og deltage i Middagen, som sikkert har været fornøjelig. Men den Glæde vilde for mit Vedkommende have givet et kraftigere "Bagslag", end jeg for Tiden tåler.
Tak for Leopolds "Erindringer"2, som De var så god at sende mig. Ja, de er jo ganske morsomme hist og her, men lovlig ubetydelige. Man kan jo nok sige, at han i sin Skildring af Brandes har taget ham på Kornet, men ikke anderledes end enhver literær√ Søndagsjæger vil kunne gøre det3. Man ser ham med hans 3 Latterligheder, ikke i hans Storhed. Man kommer derfor ofte til at tænke på det gamle Ord, at ingen er Helt for sin Kammertjener, – og Leopold er ikke for ingen Ting Søn af en Hotelvært. Der stikker ikke så lidt af en Lakajsjæl i ham. Fornemme Personer, Prinsesser og Dronninger, har altid haft en særegen Tiltrækning for ham. Han har skildret den Slags Folk i store Romaner, ikke som Kavaller, men som en Kammerlakaj, der tager sig den Frihed at smile af sit Herskab bag dets Ryg. – Men i disse√ Skildringer af Småborgere, især deres Koner, er han ofte ypperlig.
4 Men jeg lovede jo at være kortfattet, og skal holde Ord. Noget nyt har jeg heller ikke at meddele. Else boede hos mig i et Par af Juledagene, og Juleaften var jeg hos min anden Datter4. Fra Steffen5 har jeg haft Brev. Han har som altid Hovedet fuldt af Planer; men noget varigt er der foreløbig ikke kommet ud af hans mange Tilløb. Jeg selv har efterkommet en Anmodning fra "Nationaltidende" om at skrive en Nytårsartikel til Bladet. Da den handler om Forsvarssagen skal jeg forskåne Dem for den. I det Punkt er vi jo håbløst uenige.
Alt godt i det nye År for Dem selv og Deres Husfæller, den lille firbenede iberegnet.
[lodret i venstre margin:]
Deres hengivne
H. Pontoppidan