Henrik Pontoppidan til Edvard Brandes
Sendt fra Havreholm pr. Esrom. 3. juli 1886

Pietet for Borchsenius – trods alt

Havreholm
pr. Esrom
3die Juli 86

Hr. Dr. Edv. Brandes!

Tak for Deres venlige Brev, som jeg først besvarer i Dag fordi jeg så, De skulde til Langeland og holde Vælgermøde.

Det er ikke så lige en Sag at trumfe sin Vilje igjennem overfor en Forlægger, hvem man allerede et Par Gange har påført følelige Tab – især på en Tid som denne, hvor Forretningsløsheden1 på alle Kanter er så åbenbar. Alligevel vil der vist til Efteråret komme et Par Værker fra mig, men da Justitsråd Hegel har afkjøbt mig dem på den udtrykkelige Betingelse, at intet af dem offentliggjøres hverken her eller i Sverig forinden, er det foreløbig kun mine ældre Arbejder – undtagen "Landsbybilleder" – jeg kan gøre Brug af; thi de "Småfortællinger", jeg forleden Vinter sendte til Sverig uden senere at høre nærmere om deres Skjæbne, må vel betragtes som forliste, og på ny og på det uvisse at bekoste en Afskrift af dem kunde let blive for meget.

"Gøteborg Handels- og Sjøfarts Td." har jeg et Par 2 Gange henvendt mig til, men fik et høfligt Afslag. "Stockholms Dagblad" henvendte sig for et Par År siden til mig, men tog, da det kom til Stykket, en Bog af Gjellerup i Stedet. Opildnet af dette tilbød jeg mig nu i Vinter gjennem Galschiøt, der vist er Bladets Medarbejder; men det er netop dette Blad, der trods alle mine Forespørgsler ikke værdiger mig et Svar, endsige mit Manuskript2. Endelig er der et skånsk Blad – jeg tror, det hedder "Nya Skåne" – som jeg tilbød en af mine Fortællinger, men med samme Resultat.

Det var egentlig "Aftonbladet", jeg havde mistænkt Dem for at stå i nærmere Forbindelse med. Bladet er et Par Gange blevet mig tilsendt i Anledning af nogle nette Ting, der har stået om et Par af mine Bøger, hvorfor jeg i min Glubskhed strax tænkte mig Muligheden af dér at kunne finde en passende Begravelsesplads for dem. Nu synes efter Deres Brev også denne Mulighed at smelte svært ind – og med dette Blad ender mit Kjendskab til svensk Journalistik. En dansk Skjald, Hr. Alfred Ipsen, tilstillede mig for nogen Tid siden et Brev, i hvilket han med altfor stor Forekommenhed lod mig vide, at han "interesserede sig for mig", og at han vilde tage mig i sin nådige Varetægt, ifald jeg skulle føle Lyst til at introduceres i "Nyt norsk Tidsskrift"; men – skjønt Hr. Ipsen vist selv får Digte trykt deri – antager jeg, Tidskriftet som Regel ikke optager Ting, man kjender andre Steder fra, så det nytter vel næppe at henvende sig dér med sine gamle Sager.

Foruden "Aftonbladet" havde jeg også tænkt mig, at der muligvis fandtes et eller andet svensk Ugeblad eller Månedsskrift, der optog dansk Literatur, og til hvilket 3 jeg ved Deres Anbefaling kunde få Indpas. Da De imidlertid intet omtaler, findes der måske intet. Skulde De alligevel på Deres påtænkte Rejse til Stockholm i Sommer tilfældig støde på nogen eller noget, der kan bruge noget Føljetonstof, vilde jeg være Dem meget taknemlig, ifald De da vilde være så god at gjøre vedkommende opmærksom på min Existens.

Jeg håber, De ikke finder denne min Anmodning påtrængende. Alligevel kunde De måske synes det underligt, at jeg beder Dem gjøre mig denne Tjeneste, mens jeg samtidig regnes for en Slags Medarbejder ved et Blad, der – efter hvad jeg hører – for hver Dag mere udelikat overfalder Deres Blad3 og navnlig Dem personlig5, og jeg kan derfor ikke slutte dette Brev, uden at berøre dette Forhold – især da De måske netop en Gang i den nærmeste Fremtid vil komme til at træffe mit Navn i Bladet. Selv har jeg i de sidste Kvartaler helt tabt "Morgenbladet" af Syne; det er kun en gammel, gammel Forpligtelse, der endnu én Gang tvinger mig til at fylde nogle af dets Spalter; og det er kun den Pietet, jeg – trods alt – bestandig nærer for Borchsenius, der ved min literære Debut stod mig bi på opofrende Måde, som afholder mig fra på anden Vis at afvikle denne Forpligtelse4.

Men når den er vel fra Hånden, vil det lette svært på min Samvittighed.

Deres ærbødige
Henrik Pontoppidan

 
[1] Forretningsløsheden: stagnation. Måske hentet i prof. William Scharlings afhandling "Forretningsløsheden og Guldet. En Belysning af Øjeblikkets økonomiske Tilstande" i Nationaløkonomiske tidsskrift, maj 1885. tilbage
[2] Manuskript: sandsynligvis til "Knokkelmanden" der 18. sept. 1886 blev bragt i Stockholms Dagblad u. titlen "Benrangelsmannen". tilbage
[3] Deres Blad: Politiken. tilbage
[4] Forpligtelse: Efter novellen "To Venner", trykt i Morgenbladet 25. dec. 1885, bidrog HP ikke m. nogen artikel til avisen. Grundlaget for denne "Forpligtelse" kendes ikke. tilbage
[5] Dem personlig: Det skal i Morgenbladet undersøges hvilke artikler der kan være tale om. HP synes i denne forbindelse og på dette tidspunkt ideologisk at have valgt side. Først betydeligt senere udtrykker han sig offentligt negativt om Borchsenius – thi ham er det vel der skriver mod E.B.? – nemlig i "Dagbog" den 1. og den 20. nov. 1889 i Kjøbenhavns Børs-Tidende. tilbage