Henrik Pontoppidan til Edvard Brandes
Sendt fra Havreholm pr. Esrom. 28. juni 1886
i et så privat Anliggende
Havreholm
pr. Esrom
den 28de Juni 86.
Hr. Dr. phil Edv. Brandes!
Den Venlighed, hvormed De for en Tid siden modtog mit Besøg, giver mig Håb om, at De ikke vil tage mig følgende Henvendelse ilde op.
Mulig synes det besynderligt, at jeg, som er Dem så lidet bekjendt, henvender mig til Dem i et så privat Anliggende; men dels har jeg nu adskillige Gange forgjæves gjennem andre søgt at opnå min Hensigt, dels lod De hin Dag en Ytring falde, efter hvilken jeg ikke længere tager i Betænkning at appelere til Deres Indflydelse.
Jeg har nemlig Gang efter Gang uden Held forsøgt at skaffe mig en Indtægt ved at få mine Arbejder oversatte på Svensk – enten som Bladføljeton eller hvad som helst. En Gang lykkedes det mig – skjønt på miserable Betingelser – med en Samling "Landsbybilleder", men senere er det slået fuldstændig Klik for mig. En Gang i Vinter bad således et Stockholmerblad, til hvem jeg gjennem en Medarbejder1 havde henvendt mig, om at få√ tilstillet Manuskriptet, og da Bogen endnu ikke var (eller er) udkommen på dansk som 2 Bog, lod jeg endog bekoste en meget sirlig Afskrift3, som sendtes det. Nu er snart et halvt År gået siden; men trods gjentagne Påmindelser og Anmodninger om i det mindste at sende Afskriften tilbage, har jeg til Dato end ikke hørt så meget som, at denne er modtagen.
Det er derfor, jeg nu har tilladt mig at henvende mig til Dem, for mulig at formå Dem til, at støtte mig med Deres Indflydelse og Forbindelser. Jeg venter ikke på nogen Måde at slå store Kapitaler ud deraf, men selv lidt vil være kjærkomment på en Tid som denne, hvor vore egne Forlæggere trykker sig ved at udgive. Jeg vilde derfor være Dem meget taknemlig, ifald De – på et eller andet Sted – vilde lægge et godt Ord ind for en eller anden af mine Fortællinger, da jeg så temmelig sikkert tror, at Vedkommende da√ vil få adskillig mere Appetit2 på dem. Kommer man alene, får man – som De ser – ikke en Gang Svar. Det er for min Skyld ligegyldigt, hvilken Fortælling det bliver og under hvilke Forhold den skal offentliggjøres, blot Afgjørelsen ikke trækker ud i det uendelige.
Jeg beder Dem undskylde, at jeg ulejliger Dem med dette Brev. I alle Fald håber jeg, De ikke tager mig det ilde op.
Men meget forbunden vilde jeg være Dem for et Par rådgivende Ord.
Deres ærbødige
Henrik Pontoppidan
