Henrik Pontoppidan til Otto Borchsenius
Sendt fra Hjørlunde. 10. september 1883 (eller senere)
et dejligt Digt
Hjørlunde
pr.
Slangerup.
Mandag [10-24.9.1883]1.
Kjære Borchsenius!
Jeg har i den sidste Tid været optaget af at ordne forskjellige private Sager (Optagelsen af mine Kartofler, Rensning af Kål etc.). Jeg har også været i Sverrig. Derfor hører De først fra mig nu.
Tak fordi De bestandig2 ønsker min Medvirken ved "Ude og Hj", som jeg ugentlig har så megen Glæde af. Men strax kan jeg dog ikke møde med et Bidrag. Jeg må dog nemlig nu se at få mine Papirer færdige i skikkelig Tid, så det ikke skal gå mig som forrige Jul3, – og jeg synes allerede at kunne spore min Efterårsfeber. Før jeg får en Bog færdig til Trykning (og herom tillader jeg mig en anden Gang at skrive udførligere) tør jeg ikke gribe an med noget nyt, og beder Dem derfor have mig undskyldt sålænge. – Det 2 skulle da netop være, at der manglede et originalt Bidrag til det første Nummer i Årgangen; en sådan Ære vilde jeg ikke lade mig gå af Hænde, og skulde i så Fald strax og hurtigt skrive en Fortælling, jeg har i Hovedet4. Men De har naturligvis sikret Dem anderledes Kræfter til at begynde den nye Æra med.
Altså: så snart, jeg bliver færdig med min Bog (hvilken denne nu end bliver5, skal det være mig en Glæde at tage fat på nogle – små eller store – Sager til det Blad, der har gjort mig så megen Gavn og som jeg her ønsker en lykkelig og rig Fremtid. –
Det var dog – næsten hele Vejen6 – et dejligt Digt, Drachmann's til Grundtvig. Richardts var forresten heller ikke tosset, skjønt det – især ved Siden af Drachms – var skrevet på denne gode gammeldags Sæbekjældermanér.
Venlig Hilsen til Dem og Hr. Hendrichsen7
fra Deres hengivne
Henrik Pontoppidan