Henrik Pontoppidan til Vilh. Andersen
Sendt fra Snekkersten. 4. juli 1917

"Ørneflugt" og min Journalistik

Snekkersten.
4.7.17.

Kære Vilh. Andersen!

Vi glæder os altså til at se Dem på Søndag og venter Dem til Frokost. De vil finde os alene. Vor Ungdom forlod os forleden Dag og er nu i Rørvig, hvor mit yngste Barnebarn formentlig vil komme til Verden netop på min Fødselsdag – efter Jordemoderens Beregning1.

Hvor "Ørneflugt" først stod trykt erindrer jeg ikke. At den har stået i noget Julenummer, veed jeg ikke engang af√. Derimod husker jeg meget tydeligt, hvor 2 og under hvilke Omstændigheder jeg fik Ideen til den og udfærdigede den i Hovedet. Det var en Dag i Rom, Januar 1893. Om "Det store Spøgelses" Fortilværelse som Tryksag kan jeg heller ikke give Oplysning. Måske har den slet ingen sådan; men den har i så Tilfælde ligget i min Skuffe i mange flere√ År, da jeg skrev Fortællingen i Snertinge (en lille Landsby ved Seierø-Bugten), hvor vi boede de første 3√ År af Århundredet. "Den kgl. Gæst" stod i Juleroser. Det husker jeg på Grund af Hans Nic. Hansens Tegninger.

Hvad nu min Journalistik angår, da har jeg en Række År skrevet daglig først i "Børstidende", siden i "Politiken". 3 Jeg havde begge Steder indrettet mig således, at jeg var uden Forbindelse med Bladets Redaktion og på en Måde havde min egen lille Avis i den store, – hvilket naturligvis kun kunde gå en begrænset Tid. Særlig i "Politiken" revnede Forholdet ret hurtigt. Jeg var forpligtet til at skrive en Artikel hver Dag og kunde derfor ikke være nøjeregnende men måtte anvende ethvert Indfald, også det mindre gode, måtte ryste Artiklerne ud af Ærmet og tilsidst vende Lommerne. Det hele blev en Affaldsdynge, som jeg, med Respekt at sige, vendte mig bort fra "som Hunden fra sit Spy"2. Noget har jeg dog opbevaret, og jeg sender efter Deres Ønske et Par Prøver. De to Småartikler, der er 4 underskrevet med mit fulde√ Navn3, gav særlig Anledning til, at jeg måtte fortrække fra "Politiken"√. I Børstidende skrev jeg mest under et Mærke ("Urbanus"). – Mine Føljetoner i "Politiken" fra en Nordlandsrejse har jeg ikke bevaret. De har sagtens ikke været værd at gemme på. Husker jeg ret, var det almindelig Rejse-Journalistik. De blev jo nærmest skrevne som Betaling for Gæstfrihed ombord.

Venlige Hilsner herfra.

Deres hengivne
Henrik Pontoppidan

 
[1] Barnebarn: Else Thomsens Nils blev født 31.7. tilbage
[2] som Hunden fra[!] sit Spy: jf. Brorsons salme "Halleluja! jeg har min Jesus funden", strofe 7: I sær er det en Spot / ja Mord at kalde, / Naar de, som kiendte Got, / Fra Naaden falde, / Som Hunden til[!] sit Spye / Sig graadig vender, / Og vasket Søe paa ny / Til Sølen render. (Strofen er udeladt i salmens version i Den danske Salmebog, nr. 571. Man huske at Brorson var Dines Pontoppidans yndlingsdigter, og salmen har sikkert været sunget i sin helhed i barndomshjemmet. Er det mon med vilje at HP forvrænger sit citat?) tilbage
[3] fulde Navn: Af Enetalerne satte HP fuldt navn under de tre trykt 2., 15. og 18.4.1897. De to nævnte artikler findes ikke længere vedlagt brevet. Formentlig er der tale om de to sidstnævnte. tilbage