Et Experiment.

Henrik Pontoppidan: Minder. (P. G. Philipsens Forlag.)

Forf. indordner selv Bogen under sine saakaldte "smaa Romaner", og den lille Fortælling er da heller ikke stort over halvandet Hundrede Sider. Men trods det ringe Omfang er Kompositionen saa indviklet, at den første Gjennemlæsning væsenlig gjør én ærgerlig, fordi man ikke kan finde Rede i det anvendte Skuffesystem, hvor den ene Historie puttes ind i den anden, og den egenlige Hovedhandling afvexlende lægges i Munden paa forskjellige Personer. Først naar man er kommet paa det rene med, at det stofmæssige i Bogen – som nu og da tidligere hos Pontoppidan – er det mindre væsenlige – ligesom ogsaa det mindre vellykkede, og at det er Formen, Stilen, Stemningen, Lyriken, der her atter spiller Hovedrollen, falder det rette Lys paa Episoderne, og den anden Gjennemlæsning bliver delvis en stor Nydelse.

Forf. gjæster paa en Sommertur sin Fødeby Randers, og de kjendte, gamle Steder vækker Barndommens Minder og Stemninger paa ny til Live hos ham. Særlig forfølges han af Erindringen om en ung, smuk Pige, hvis sørgelige Kjærlighedshistorie i sin Tid vakte stor Opsigt. Som trettenaarig Dreng havde han selv næret dyb Lidenskab for hende, og disse hans første erotiske Følelser giver sig atter Gjenklang fra hans Hjærtes Strænge. Han bestræber sig for at gjenopfriske og gjenopleve Historien fra de unge Dage, dels i sin Fantasi, dels ved Samtaler med forskjellige af Byens Folk. Her er det, at Læserens Utaalmodighed unægtelig sættes paa en haard Prøve, og undertiden løber Fantasi og Fakta saaledes sammen, at man hverken véd ud eller ind.

Men omkring denne Handlingens baade spinkle og dog saa filtrede Traad slynger sig de stemningsfuldeste Skildringer fra By og Land, fra Skov og Sø. Det gamle Randers stiger i Nattens Mulm frem af sin Grav, Fortid og Nutid blander sig i Skyggeverdenen, man ser rige Randers Borgere færdes paa ny ved Fjorden og ved Torvet, og de skjønne Borgerdøtre antager halvt fantastiske Former som Nymfer og Gudinder paa de gamle Hollænderes Billeder. Der er Partier af Bogen – en ensom Nattesejlads paa Gudenaaen, en Scene, hvor unge Piger bader sig i en Skovsø – hvor Forf.s Sprogkunst og Lyrik i Forening yder det ypperste.

Den lille Fortælling er et Slags Experiment med en ny Fortællemaade, men naar de bildende Kunstnere i vore Dage atter og atter experimenterer med nye Virkemidler og Fremstillingsmethoder, hvorfor skulde en Digter saa ikke ogsaa have Lov til at vige ud fra de banede Veje og gaa paa nye Opdagelser?

Den symbolistiske Ungdom vil i hvert Fald daane af Fryd.