Det ideale Hjem

Henrik Pontoppidan: Det ideale Hjem

Det er ikke alene med Hensyn til Produktivitet, at Henrik Pontoppidan begynder at kappes med Carl Ewald'1, ogsaa i Behandlingens Overfladiskhed og i den Lethed, hvormed han skifter Synspunkt, nærmer han sig mere og mere til den carl-ewaldske Rutine.

For kort Tid siden udsendte Pontoppidan paa Nordisk Forlag en Bog, "Rødhætte", hvori han paa et juridisk set ganske umuligt og i Kongeriget Danmark med Bilande utænkeligt Grundlag rettede et hvast Angreb paa Skilsmisser.

I den i disse Dage paa Jydsk Forlag udkomne Bog "Det ideale Hjem", angriber han med samme Iver – Ægteskabet! Kuriøst nok offentliggøres dette Angreb i samme Uge, i hvilken Forfatterens Broder den ansete Kønslæge Erik Pontoppidan, fra et lægevidenskabeligt Standpunkt priser Ægteskabet.

Pontoppidans Helt er en ung Videnskabsmand, der skriver nogle besyndelige, zoologiske Bøger og ud fra sine Studier af Løbebillernes og Skarnbassernes Liv er kommen til det Resultat, at Ægteskabet er en Uting. Dels er de to Ægtefæller jo som Regel Mennesker, der ikke er vænnede til hinanden fra Barndommen af, – og dels udvikler det daglige Samliv mellem de to med dets mange Sammenstæd og evendelige Resignation ikke de bedste Egenskaber hos dem. Nej, Børnene skal blive hos deres Mødre, der atter bor hos deres Mor, og Mændene skal stadig gaa paa Frieri og Elskovseventyr. Det skaber lykkelige Hjem og friske Børn …

Den unge Zoolog praktiserer selv sine Theorier, og Pontoppidan giver disse den nødvendige Baggrund ved at skildre adskillige mere eller mindre ulykkelige og uappetitlige Ægteskaber.

Saafremt denne Fortælling var skrevet af en meget ung Mand, der enten var naivt radikal eller ønskede at erhverve sig visse Kritikeres literære Protektion, vilde man lade den passere med et Skuldertræk. Men noget alvorligere er jo Tilfældet nu. Bogens talløse Angreb paa Dit og Dat, dens til det yderste forsorne Tone, dens utrolige Overfladiskhed og næsten barnlige Paradoxjageri vil ægre alle, der sætter Pris paa Pontoppidans Produktion, der mindes hans sidste Landsbybilleder og endnu glæder sig over "Muld", og hvad andet han har skrevet af gode Bøger.

Det har i lange Tider været kendeligt, hvorledes Pontoppidans stadigt mere overspændte Produktion forringede Værdien af, hvad han skrev. Den store Serie Fortællinger, "Lykke-Per", som han synes at være kørt fast i, kan trods mange gode Enkeltheder langt fra maale sig med Serien "Muld – det forjættede Land – Dommens Dag", selv om der ogsaa i disse er en vis Dalen.

Pontoppidans Rutine er bleven stor i Tidernes Løb, – han forstaar som faa herhjemme at koge en krydret Suppe paa en Pølsepind, – men samtidig er hans Digtnings aandelige Værd jo rigtignok ogsaa bleven derefter.

Formaalet med "det ideale Hjem" er aabenbart ene og alene at vække Forargelse. Naar Pontoppidan lader sin Helt under Mottoet: Fri Tro, frit Haab, fri Kærlighed … hævde, at "den frigjorte Drift skal gengive 1) Afkommet "Elskovsbørnene"s Sundhed, 2) Kvinderne deres Renhed og Stolthed, 3) Mændene deres Bejlerkraft, som de nu højst et Par Gange i deres Liv faar Lov til at udfolde" –, vil han i sin Broders, Dr. med Erik Pontoppidans Pjece om "Sundhed og Ægteskab" kunne læse: "Der er ingen Grund til i det enkelte at dokumentere, hvor væsentlig en Faktor Ægteskabet er for Sundheden. Det maa være tilstrækkeligt at henvise til Statistiken over Levesandsynligheden, der tydeligt nok viser den gifte Stands Overlegenhed over den ugifte. Gifte Mænd har f.Ex. omtrent 10 Aars længere Gennemsnitslevetid end ugifte … Det hører jo til Samfundslæren ABC, hvorledes de udenfor Ægteskab fødte Børn (altsaa Henrik Pontoppidans saa højt priste "Elskovsbørn") lige fra Fødselsøjeblikket er ugunstigere stillede end de i Ægteskab fødte, hvorledes Dødsfødsler er hyppigere og Levesandsynligheden ringere. I Tiaaret 1877-86 døde der i Kjøbenhavn af ægtefødte Børn 17,26 pCt. i det første Aar og af uægte fødte 35,70 pCt. eller mere end det dobbelte … Disse Momenter maa være nok til at fastslaa, at Ægteskabet virker gunstigt og fremmende paa Individets, paa Afkommets og tilsidst paa Slægtens og Samfundets Sundhed.["]1

Hvad "Kvindernes Renhed og Stolthed" angaar i Henrik Pontoppidans "ideale Hjem", er al Imødegaaelse vel overflødig. Forkynderne af den fri Kærlighed i langt tammere Former end den af Henrik Pontoppidan opfundne, plejer som Regel at give deres egne Døtre en Undtagelsesstilling.

Naa, men Pontoppidan ønsker vel næppe at tages saa alvorligt.

Han fortælle selv, at den Bog, som hans Helt udgav om "det ideale Hjem", "takket være den Forargelse, den havde vakt, skaffede ham en kærkommen Fortjeneste". Og andet Formaal har Pontoppidans Bog vel heller ikke.

 
[1] Erik Pontoppidan: Sundhed og Ægteskab. Et Foredrag holdt i Sundhedsforeningen, 1900, s. 5-6. tilbage
['1] Carl Ewald: Carl Ewald (1856-1908) var journalist og forfatter til realistiske problembøger. tilbage