Det ideale Hjem

Literatur

Henrik Pontoppidan: "Det ideale Hjem" (Jydsk Forlag.)

Forfatteren fortæller om en Zoolog, hvis Forældre ere skilte, endskjønt de holde af hinanden endnu. Tildels herved har Sønnen faaet den Overbevisning, at et lykkeligt Ægteskab overhovedet er umuligt. Hans Søster gifter sig til hans Sorg, og baade hendes og hendes Svigerforældres Ægteskab bekræfter ganske hans Ideer.

Imidlertid gifter han sig selv med en lille Præstedatter. Han forlader hende imidlertid snart. "Han følte da ogsaa i dette Øjeblik stærkere end nogensinde, at det var paa høje Tid, de skiltes, om de skulde kunne bevare Mindet om deres Kærlighedsliv som et helligt Møde …"

Alt dette er aldeles mesterligt fortalt. Tilbage bliver saa den unge Zoologs Tendens, der efter Bogens Titel at dømme ogsaa er Pontoppidans. Og det er denne: De samme Modsætninger, som vækker Forelskelsen, umuliggjør Samlivet. Manden bør derfor forlade Hjemmet, i hvert Fald, naar der ikke længere fødes Børn, og hendes Slægt maa da forsørge Familien.

Denne originale Idee har det selvfølgelig stor Interesse at drøfte. Men Forfatteren har ingenlunde bevidst sin Ret. Han kjender nemlig ikke andet i Ægteskabet end Forelskelsen. Han glemmer Villien, som udjævner Modsætningerne og skaber et inderligt og frugtbart Samliv, der ikke mister i Værd, fordi Forelskelsen dør.

Havde hans Helt ikke været saa udelukkende Zoolog, var han vel blevet lykkelig. Mennesket er mer end Legeme, og Ægteskabet mer end Zoologi. Forf. har da – udover den Sandhed, at der er mange ulykkelige Ægteskaber – kun naaet at vise, at man ikke duer til Ægtemand, naar man er fanatisk Zoolog.