Erik Skram

Erik Skram (1847-1923) var forfatter til en lille håndfuld romaner. Alene på grund af den anden, Gertrude Coldbjørnsen (1879), kom han som den yngste med i Georg Brandes' Det moderne Gennembruds Mænd. Men da bogen udkom, i december 1883, havde på en måde også han svigtet ved at blive som anmelder på Morgenbladet, da Edv. Brandes og Hørup blev smidt ud af Chresten Berg. Hans litterære produktion var begyndt efter at han, endnu ikke fyldt 17, havde deltaget i krigen 1864 hvor han på Als blev såret og taget til fange.

I Morgenbladet anmeldte Skram både litteratur og kunst (er det sidste rigtigt på dette tidspunkt; han gjorde det senere i Politiken?). Her var han januar 1881-december 1883 redaktionssekretær, men trods sin livsstilling som Rigsdagsstenograf havde han ikke råd til også at opgive anmelderiet som han fra 1884 fortsatte i Tilskueren og senere i Politiken. I denne egenskab kom han til fra begyndelsen at anmelde Pontoppidan. Hvad han skrev om Stækkede Vinger var ikke alene flot, præcist og nuanceret; anmeldelse gød olie på det kulturpolitiske bål der i de samme dage var brudt ud imellem venstrehøvdingen Berg og Brandes-kredsen. [FORTSÆTTELSE FØLGER]

Personligt lærte de to hinanden at kende ved selskabelige sammenkomster hos Otto Borchsenius, men skal man tro Arv og Gæld, skete det dog først efter festen for Hostrup den 27.1.1881: her kendte han kun Skram "fra Billeder". Fra april 1884 til 1900 var Skram gift med Amalie Skram.

Følgende anmeldelser er lagt op på dette netsted:

Stækkede Vinger
Isbjørnen
Fra Hytterne
Mimoser (januar 1887)
Skyer (juni 1890)