Henrik Pontoppidan til Otto Borchsenius
Sendt fra Østby. 28. februar 1885

Musene er menneskeligere

Østby Lørdag [28.2.1885]

Kjære Ven!

Først iforgårs blev vi færdige med vort Fastelavnsgilde1. I Går sov vi Rusen ud, og i Dag vågner jeg op til den Meddelelse, at jeg ikke har fået det Ancherske Rejsestipendium2. Det skal just ikke give mig Lyst til at skrive Fastelavnsartikkel, især da jeg i Forvejen på anden Måde er bleven fortrædelig på Tilværelsen. En halvtosset Kjælling her i Byen, der af andre er ægget op til at føle sig fornærmet over den Artikkel, jeg skrev i "Morgbl." om Arbejdshuset, har således skabt et Røre her i Egnen i den Anledning, som du ingen Forestilling kan gjøre dig om, har også fået anbragt et Par latterlige Stykker om mig og min Kone i en af Egnens Aviser3, og i det hele teet sig som besat. Naturligvis er det kun til at le ad, men alligevel har Bevægelsen blandt Folk grebet således om sig – jeg bliver betragtet som en Spion, som det ved alle Midler gjælder at skaffe sig fra Halsen – at jeg for Øjeblikket hverken tør eller vil forøge den ved nu at afsløre for Verden det Fastelavnsgilde, der næsten er dem helligt. Befolkningen her er har√ ikke den hjørlundske Lammefromhed, og om den Måde, hvorpå de tænker sig min "Forretning" kan du danne dig en Forestilling ved at høre, at jeg forleden fik Besøg af en Mand fra en By et Par Mil inde i Herredet, der – formod√ mod en passende Godtgjørelse naturligvis – vilde have mig til i "Roskilde Tidende" at skrive en "Roman" om en Træskomands Kone, der var Kjæreste med en af Mandens Venner. Det var ligemeget iøvrigt, hvordan Fortællingen var, når blot den omtalte Kone kom til at hedde – Mathilde Madsen, tror jeg.

Imidlertid skal du snart høre fra mig igjen. Mulig kan der i en Hast tilbyde sig et andet Emne. Hvad de to Rustici angår, tør jeg fremdeles ikke slippe dem af Hænde. Den ene skal jeg nok ved Lejlighed lade dig få til "Morgenbl." (men den må da – som jeg skrev – gjennemsees lidt) og hvad den anden angår, kan den jo gå til "Hj. og Ude". Men 2 jeg vil forinden gjerne vide, hvorledes det står sig med mit Regnskab dèr. Når den anden Urbanus-Artikkel4 har set Lyset, kan jeg måske få en Opgjørelse.

Tak - både fra mig og Marie – for Indbydelsen til d. 17d Marts5. Men nu må vi blive her og sé, til hvad Side det vil gå med vor lille Karen. Hendes Hoste akkompagnerer mig, mens jeg skriver dette, og hun var just nylig oppe af Sengen og brækkede Slim op. Sådan går det med hende – og hun er det kjæreste, jeg har haft. En Tid var det bedre, men det varede kun kort. Og dog har vi haft det lykkeligt i Vinter i disse tre småbitte Rum, hvor vi har muret os inde. Musene over vore Hoveder og under vore Fødder6 har undertiden fortæret lidt mere af vort Forråd, end vi strengt taget kunde afse – men det er dog skikkeligere og menneskeligere Væsener end de andre.

Hermed de Rom’ske Billeder, som jeg ganske havde glemt. Jeg kan ikke se, hvad de skal forestille. Hvordan jeg skulde kunne få en Samling Bagersvende om et Dejgtrug til at rime sammen med et Skib og i√ Havsnød, må Hr. Rom7 vide, og det er derfor også bedst, han selv skriver Text til dem. Muligvis kan jeg skrive ham en Fortælling "ud af mit eget Hoved"8, men jeg vil intet bestemt love.

Nu blot de bedste Hilsner fra os alle.

Din hengivne H.P.

 
[1] Fastelavnsgilde: Fastelavns søndag var 15. febr. tilbage
[2] Ancherske: Anckerske. tilbage
[3] Isefjordsposten indeholdt 21. februar 1885 et læserbrev, underskrevet af Anders Larsens enke i Østby – Stine Bødkers – som protesterede mod Pontoppidans fremstilling af hende i novellen Nådsensbrød. Brevet er gengivet i Johs.P. Olsens oplysninger til Dansklærerforeningens udgave af Fra Hytterne, 1953. tilbage
[4] Urbanus-artikler: Den første var "Hjærtensfryd" 15.2.; den anden, "Paa Vinkjælderen", kom i Hjemme og Ude 1. marts. tilbage
[5] 17d Marts: O.B.s fødselsdag. tilbage
[6] næppe efterfulgt af et komma (som hos B&B), men fotokopien er uklar. tilbage
[7] Forlæggeren N.C. Rom udgav bl.a. Folkets Almanak som Pontoppidan, med Borchsenius som mellemmand bidrog til. tilbage
[8] eget Hoved: Det blev til "Hjærtesorg". tilbage