Henrik Pontoppidan til Otto Borchsenius
Sendt fra Østby. 9. februar 1885
en ren Afkrog
Østby.
pr. Skibby.
Mandag [9.2.1885].
Kjære Ven! – du ligner dog bestandig dig selv. "Så venter jeg de tvende Rustici1 Søndag Morgen" – slutter du dit Brev, som jeg modtager her Mandag Middag. Postgangen her er nemlig ikke kjøbenhavnsk, ikke en Gang slangerupsk. Når ikke Brevet fra Kjbhn er afsendt inden Middag, vil der gå en Dag over inden Modtagelsen; og da der ingen Post går om Søndagen, får jeg altså ikke et Brev, der er afsendt Fredag Eftermiddag, før Mandag Middag. Aviser bliver bestandig én, undertiden to Dage gamle for mig. Husk på, kjære, – dette er en Afkrog.
Værre er det imidlertid, at du vil have mig til at sætte mit√ Navn under de lovede Rustici. Dette vil jeg rigtignok mere end nødig. Den ene kunde meget godt gå, men da den omhandler noget lignende som min foregående Artikkel2, er det da i alle Fald bedst at vente lidt med den.
Derimod skal jeg, dersom du vil vente til efter Fastelavn3, skrive dig en længere Artikkel om et Emne, jeg har, og som jeg tror kan blive interessant. At 2 jeg må lade Fastelavn gå over, ligger i, at jeg vil henlægge det fortalte til dette Tidspunkt, der her på Egnen fejres ved usædvanlige Forholdsregler, blandt andet med Bøndernes store Gilde, der varer uafbrudt i fem Døgn – en ren Afkrog her, med Århundred gamle Skikke, som du ser. I År vil der sandsynligvis blive gjort noget særligt ud af det, idet man på Grund af indtrufne Forhindringer ikke har holdt det i de sidste to År. Tjen mig i at give mig lidt god Tid dertil, så skal jeg nok skaffe dig noget læseværdigt.
Under disse Omstændigheder synes jeg det ikke værd at overflytte "Rusticus" fra den Plet, hvor Navnet er groet frem. Men jeg hører vel nu et Par Ord fra dig.
Tak – megen Tak endog – for de 100 Kr, som kom mig ret tilpas. Hvad Roms Almanak4 angår, må jeg betænke mig lidt. Du skal dog snart høre derom.
Med venlig Hilsen
Din hengv
H.P.
P.S.
Jeg sender Dig hermed Fortsættelsen af min Broders Artik.5 Hvorfor dette i den første i så små Stumper. Jeg synes den var meget interessant, og usædvanlig godt skrevet.