Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 16. oktober 1886
saa kommer Interresserne igjen lidt tillive
Lørdag *Okt 1886 [16.10.18861]
Min kjære Margrete!
Det var vel kjækt af mig, da jeg sidst lovede, at det næste Brev skulde blive fra mig, men for ikke at staae heelt tilskamme sender jeg denne Blyantshilsen til Dig og de Kjære nede paa Møen. Jeg synes endnu jeg hænger fast nede hos Eder, thi jeg er ikke kommet ud af den Skrøbelighedstilstand, der havde mig fat i Sommer, og derfor gaaer Alt saa underligt forbi mig, som om det ikke rigtig naaede til mig. Ofte synes jeg, jeg har ikke Andet tilbage end "at sige Verden ret Farvel"; naar saa Kræfterne bliver lidt bedre, saa kommer Interresserne igjen lidt tillive og saa vender Sindet sig lidt igjen. I disse Dage har der nu ogsaa været saa meget paafærde. I Morges reiste min kjære Mathilde2 2 ret frimodig og glad, men dog med en stærk Følelse af, at Hjemmet dog er bedst. Hun besøger paa Veien en Veninde i Koldingegnen og skal være 8 Dage hos en Datter af Buchardi, der er gift nord for Ringkjøbing; det sidste er meest for at sætte sig ind i Egnens Skik.
Marie kom i Aftes med 2 søde Smaapiger, som jeg hvert Øieblik venter at faae Besøg af.
Valdemar er taget til Forpleiningscorpset, men kan vist for en billig Penge kjøbe sig fri.
Morten og Julie er meget frimodige, de var herinde i Søndags3. Kirken4 er nu helt færdig, men Provsten forlanger at der skal være Messetøi, før han kan syne den. De vil saa søge om Anerkjendelse og nægtes den, begynder de uden den i Haab om bedre Tider. – Men nu er jeg træt af at skrive og Du vist af at læse dette 3 saa nu vil jeg lade Lisbeth fortsætte. Kun endnu engang de kjærligste Hilsner fra Eders trofaste
Moder
Jeg er da oppe et Par Timer.
