Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 18. september 1886
nu Provindsbeboerne lader sig mærke
Lørdag *Septbr 1886 [18.9.18861]
Kjære Margrete!
Denne Gang haaber jeg, vi ikke skal narre Eder for Søndagsbrev, thi det maa have været Brevets Størrelse, der sidst har hindret dets Vei, og i Dag bliver det vist et ganske lille Et, da jeg ikke har ret Meget at meddele. Men vor kjærligste Hilsen til Eder Alle maa komme baade først og sidst, med fornyet Tak for√ Sommeren hos Eder. Jeg har dog levet med i den, om det end var med stækkede Vinger og har glade og kjære Indtryk med mig herhjem, der endnu hænge godt fast ved Sjælen. I Begyndelsen levede vi ogsaa saa stille, at der ikke var Meget, der trængte sig frem; men nu Provindsbeboerne lader sig mærke, saa er det anderledes. I de sidste Dage har jeg haft Besøg, først og 2 fremmest af Hans Peter, saa af Tante Caroline, Peter og Maja2, Sophie Nannestad3, Marie Poulsen, Anna Jacobsen og flere. Derimod ikke af Marie Henriks, da hun ventede sin Slægt fra Østby; saa dersom hun nu kommer, bliver det kun en enkelt Dag. Tante Caroline var sammen med Lendrops taget en Dagstour herind for at see til gl Tante Marie, der har været temmelig syg, og saa fik Tante Hanne og jeg ogsaa et lille Kig. Hun var rask og kjærlig. Gl Fru Lendrup4 er ogsaa syg og er 95 Aar.
Fra Hans Peter har jeg mange Hilsner; det er en Fornøielse at see ham, men man mærker nok, at han er kommet ind paa Livets alvorlige Side og det er jo godt. I Dag er han taget til Frederiksdal og vil blive der sin Fødselsdag5 over og den Dag kommer Louise ogsaa derover. Senere kommer han tilbage hertil for at hjelpe med Flytning og Indpakning, at Fru Schmidt kan komme godt i sit Pensionat; men han skal være tilbage at hjelpe sin Præst Confirmations-Søndag6. Han har aabenbart ingen Lyst til at komme i noget Nyt i Vinter, og det kan man jo nok forstaae, men han søger dog et Embede 3 til i Jylland. Med Udstyrslegatet seer det ikke meget lovende ud√; overalt hedder det, at der er saadan Masse af Ansøgere. Det mangler ikke paa gode Anbefalere, men alligevel er Udsigterne vist daarligere. Saa faaer man at trøste sig med, at de er saameget bedre for Præste-Emner. Saae Du, at der var 6 Embeder paa een Gang, hvortil der ingen Ansøger havde mældt sig?
– Nu kan jeg bringe dig en frisk Hilsen fra Erik, der lige kiggede indenfor; Du kan tro det var en Fornøielse at være til Middagsselskab hos dem og see deres Iver for at gjøre Alting godt og udfolde alle Husets Herligheder; men Johanne var jo dygtig betaget af sin Værtinde-Rolle og fandt at det var besværligere end hun havde troet. Hun er jo ikke meget øvet i huslig Gjerning, men er meget nidkjær og da hun heldigviis har faaet en dygtig Pige kan det jo sagtens gaae.
Nu har jeg været med til den første lille Fest i deres Huus og derved maa det blive; thi det er baade de og jeg bedst tjent med. Jeg føler mig allerede beleiret, 4 nu Kulden er kommet og naaer neppe stort videre i Aar. –
Marie Jacobsen saae flink ud efter at have boet ved Stranden og brugt Bade ligetil nu; men hun har dog været hos Hovitz og hentet Raad. Anna er blevet tyk og fed efter sin Tyrolske Reise og efter tidligere at have brugt Fedekuur paa 3 Æg og 2 Potter nymalket Mælk daglig, som hun maatte tære enten hun kunde eller ei.
Inger gaaer med en kjedelig Forkjølelse der nu har endt med Hæshed, der synes at være en rigtig Præstesyge7, som Ingenting vil hjelpe paa.
Jeg har en Følelse af at mit Brev er blevet meget stykket og usammenhængende, men jeg er blevet saa ofte afbrudt. Det duer ikke, at vente med at skrive til den sidste Dag; men i Gaar kunde jeg ikke, deels for Kulde, deels fordi Hans Peter og Louise var her, og da saa Holger og Valdemar ogsaa kom til, manglede der ikke Liv og Uro.
I næste Uge venter jeg Mathilde.
Tag nu tiltakke med dette – det skal just ikke bringe Søndags-Stemning til Eder, men den savner I, Gudskeelov! ikke.
De hjerteligste Hilsner fra Eders trofaste
Moder
