Mathilde Augusta Pontoppidan til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Skindbjerg Dejbjerg. 17. november 1886
Mathilde skal slagte en ko - men hvordan?
Skindbjerg1 Skjern Onsdag Aften *17/11 1886 [17.11.1886]
Kære Margrete!
Ja klokken er rigtignok 10 allerede, så jeg burde jo gå iseng, men på den anden side må jeg vel erindre, at du længes efter brev og får jeg ikke skreven nu bliver det ikke før søndag. Allerførst tak for brevet som var meget velkommen, jeg havde slet ikke ventet at høre fra den kant. Dernæst en hel del om mig selv, du vil jo jeg skal fortælle jer alt. Men skulde jeg det blev jeg vist ikke færdig inat, ti i grunden synes jeg der er en farlig mængde at fortælle, blot er det ikke nemt at få det affattet på papiret. Hvor skal jeg begynde? Hvordan jeg har det? Aah! jo ret godt endda, det går op og ned, sommetider har jeg lyst til at rende fra det hele og sommetider har jeg helt godt mod. Igår stod det på 0 idag er det adskillige grader højere. Hvad arbejdet angår har jeg det helt nemt, i vinter har jeg ikke meget af den slags, det er mest sytøjet der vil tage min tid. Jeg har 2 flinke piger, kokkepigen lidt langsom men ellers flink, hun er også ny til den plads ellers gammel i gårde, hvad forresten slet ikke generer, men hjælper mig til nogenlunde at følge husets skik og spise. Du advarede mig for at dele arbejdet med pigerne, da du gjorde det, tænkte jeg, at det var en advarsel jeg behøvede og vist måtte tage mig meget ivare for, og nu er jeg forbavset 2 over, hvor let det i den retning går for mig, pigerne har ikke mere til daglig end de let kan komme over, så de får lov at gøre det altsammen og endda være stik-i-rend tøs for mig, og hver gang jeg siger til dem: Vil De hente mig det eller det, får jeg altid et rart: "jo, det vil jeg gærne" tilbage. Så overfor det spørgsmål "pigerne" går det helt godt. Så er der spørgsmålet "manden"2. Også der tror jeg, jeg kan sige det går helt godt, nu er vi snart helt fri overfor hinanden, han er en rigtig skikkelig én, særlig morsom vil jeg ikke beskylde ham for at være, han er en mand på nogle og fyrre tænker jeg. Det værdste med ham er at han er en gris med sine klæder, så jeg har en stadig sorg med at holde dem istand, jeg må ligefrem holde ham i ørene med det, han kan gå med nogle frakker der er ganske forskrækkelige, og nu får jeg vel skylden af folk, når han går med sådanne laser. Et par bukser og en frakke har jeg gjort istand, 2 frakker og en rejsekåbe hænger til mig og når så hans er istand, er her en lille fyr Frits Hassenfeldt3 som også skal passes, af hans ligger her en vest, en trøje og et par skrækkelige bukser, nok en lille fyr, skal jeg til at lave en trøje til og strømper er jeg ved at strikke til ham, så er her gardiner til folkestuen, der skal syes et uldent tæppe til gæstekammeret, så du ser jeg mangler ikke arbejde. Imidlertid skal vi vadske og så bliver der naturligvis nok efter. Her er på den måde nok at tage vare så jeg kommer ikke til ligefrem at kede mig. Hvad ellers husholdningen angår, så synes jeg, jeg klarer det godt nok til daglig, men værtinde 3 forstår jeg slet ikke at være, og så har jeg dette skrækkelige slagteri tilbage, uh ha! bare jeg tænker på det kunde jeg have lyst til at rende langt bort. Vi skal slagte en ko og en so. Hvordan skal jeg klare en hel ko? I grunden synes jeg det er morsomt at styre sådan hele kodillien4, når det bare vil gå. På fredag skal vi bage rugbrød, sigtebrød og tvebakker, i næste uge skal [vi] se at få støbt lys, så den næste vadske, den næste slagte, den næste gøre rent og tilsidst bage og så har vi jul. Der er jo mange ting jeg aldrig har været med til, imorgen skal vi sortere uld, noget skal være til dækner, noget til sommertøj til Bruhn og resten sælges. Efter jul skal jeg til at spinde til dækner og siden til en kjole til mig selv. Hvad huset angår er her i høj grad tarveligt, både hvad bohave og kost angår. Han sidder hårdt i det så det skal nøje passes. Dog lever vi bedre end almindelig højskolekost. Morgenmaden spiser jeg gærne for mig selv, når det passer mig bedst, den består af lys øllebrød uden sukker med varm melk på og sigtebrød til, egentlig skulde jeg spise sammen med Frits og Bruhn inde i stuen, men de spiser i reglen imedens jeg skal lave kærnen istand. Folkene får rugbrød og smørrebrød til deres øllebrød. Næste måltid middag, som vi alle spiser i folkestuen, men ikke af fad, jeg øser op og retter an, eftermaden får vi altid først. Jeg og Bruhn spiser altid med sølvske og har serviet. Næste måltid aften spiser Bruhn, Frits og jeg oppe i stuen. Folkene får smurt mad og varm melk, de får jo deres suregrød5 lige inden de skal [i seng].
4 Fremmede kommer her ikke mange af. I sidste uge var frk Bruhn6, (hende der har været her før) her en dag. Det er en meget elskværdig og fornøjelig dame på 57. Da fik jeg indbydelse til Borris præstegård7. Vor nærmeste nabo er præstegården her i Dejbjerg8, jeg har været deroppe et lille svip, præsten var da på Fyn, men husbestyrerinden frk Hagen9 (32 år) var hjemme og hende fik jeg et godt indtryk af. Denne uge er den fornøjeligste jeg har haft. I søndags var jeg i kirke, i mandags formiddag kom pigen op i spisekammeret og fortalte, at der var én der vilde tale med mig, du kan tro, jeg blev forbavset, men tænker så det var en rakkerkone, der vilde have melk, men det var –– Hans Peter. Hvem der blev glad det var mig, han kom fra Borris Vedersø10, jeg syntes på en gang alt blev lysere og lettere. Det var det dejligste vejr vi havde den dag. Efter middag bestemte vi at vi vilde gå op i præstegården til te og Bruhn vilde gå med. Hans Peter skulde rejse samme aften. Men så klk 3 kom Bruhns gamle forældre fra Rybjerg. Præstegårdsturen måtte så indskrænke sig til en lille visit men da H P og jeg vel var kommen uden for gården mødte vi frk Hagen der vilde ned og se til mig og gøre sin første visit på Skindbjerg, Hans Peter gik så alene derop, medens jeg gik hjem med frk Hagen til Skindbjerg, lidt efter kom Hans Peter tilbage med præsten og tilsidst en bondemand fra Dejbjerg, så pludselig var vi et helt lille selskab. Frk Hagen venter jeg at få en hel del fornøjelse af ligeså af præstegården, pastor Balslev synes jeg godt om også som præst. Han har været meget 5 forekommende imod og har tilbudt mig at låne mig bøgerne han får i en læsepakke. Er det ikke kønt af ham. Fortiden har han en af Karl Gjellerup som jeg skal op og hente imorgen. Hans Peter rejste da mandag aften, da gik der en sky for solen, de gamle Bruhns rejste tirsdag eftermiddag, nu er jeg også indbudt til Rybjerg. Idag onsdag har jeg været i Skjern, imorgen skal jeg i præstegården så i denne uge får jeg så meget frisk luft så det er vældig, men det skal jeg vidst også leve af til jul. Uh! ha! til jul, bare der ikke var jul iår. Hvordan mon man skal holde jul her. Ja, jeg har bestemt, at én dag vil jeg til Borris og en dag her op i denne præstegård så går da de 2 dage. Tror du nu ikke jeg har fortalt dig alt er der mer kan du blot spørge jeg skal nok svare. Hans Peter rejste lige herfra op til sine ny sogne på søndag skal han indsættes. Louise befinder sig nok vel i Vedersø. Bare det var på denne side Ringkjøbing hun boede. Annette Jakobsen11 fra Ørum rejste herfra sognet få dage efter jeg kom. Hendes mand ejede Dejbjerglund12, men gik fallit, han er vist en sølle person, nu er der kommen en Buchwald13, om jeg får noget med dem at gøre véd jeg ikke, Bruhn venter da Buchwald herned. – Og du har været i Kbhvn skrev moder og din mand hentede dig, hvordan kan han sådan pidske til Kbhvn hver anden 6 dag, han havde jo lige været der. Hvad skal det sige med Borre er der kommen nogen station eller hvad er det? Den frk Hagen der er oppe hos Balslev er en datter af præsteenken fru Hagen i Kjerteminde. Nej du, nu er klk 11 over 11 og når man skal purres op klk 5 er det ikke for tidlig at komme iseng. Klk 5 bliver der kaldt men så ligger jeg at lure indtil jeg kan høre pigerne er gået til malkning, så står jeg op, ser til maden på ilden, går ned og skummer, spiser min øllebrød og så er i reglen melken kogt, har jeg rigtig god tid strikker jeg lidt, ellers sætter jeg mad ind i stuen og til karlene. Imidlertid er de kommen med melken, så laver jeg kærnen istand og så kærner vi. Af bestemt arbejde har jeg, melkens skumning, flødetøndens behandling, kærnen og smørret, ostene at passe (her laver vi ost om vinteren) mit eget værelses rengøring og fejning, lamperne, sørge for mad både morgen og aften både i stuen og folkestuen, smøre mellemmader, ja, så er der ikke mere fast, men en del at se efter alligevel. For at du kan se hvordan vi omtrent lever skal jeg give dig madsedelen for denne uge, jeg véd nemlig hvad vi skal have lige til mandag. I søndags opvarmet steg og sødsuppe, mandag budding og øllebrød, tirsdag kalvesteg og byggrynsvælling, onsdag ærter og kød, torsdag pluk-op og byggrynsgrød, fredag budding og øllegrød, lørdag spegeflæsk og kærnevælling, 7 søndag æggekage og ja, det véd jeg ikke endnu. Buddingen er ikke så fin som den lader, den er mest i familie med pandekager, men ligner dem ikke spor. Det er en vestjydsk ret som man skal vende sig til inden man kan spise den, men det er utrolig hvad karlene kan sætte til livs af den. Vi var så uheldig at få den, den dag Hans Peter var her og han syntes naturligvis den var skrækkelig.
Nu er jeg så søvnig, godnat. Hils Emil, Hanne og Margrete mange mange gange fra
Mathilde
søster din
Hvad skal jeg gøre ved koen?