Inger Pontoppidan til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 29. oktober 1886

tid til at betænke sig med hensyn til dåben

Svanholmsvej 29/10 86 [Fredag 29.10.1886]

Kære Margrete!

Da det desværre vist varer en stund, inden moder selv kan skrive, har hun bedet mig skrive denne gang til afveksling fra Lisbeth. Hun skal nu ligge en tid, sagde doktoren idag, da det har vist sig, at hun ikke kan tåle at være oppe. Det er hendes kræfter, der er så dårlige; om svækkelsen kommer fra mave eller bryst, er vist ikke så let at afgøre, det er vel begge dele i forening. Doktoren mener ikke, der er noget særligt i vejen og siger, at hun var meget svagere, da hun var syg 2 ifjor, men det er dog svært både for hende og os andre at skulle tænke på et længere sengeleje igen.

Vi glæder os meget til at se Emil, og jeg glæder mig på dine vegne til, at du på den måde kan høre grundigt og godt om moder og os alle. Dersom moder havde det enten dårligere eller bedre, vilde jeg opfordre dig til at komme med herind; men som forholdene nu er, synes jeg, det er bedre for alle parter at have det til gode til lysere og fornøjeligere tider eller til – hvis tiderne skulde blive så alvorlige, at vi gensidig trængte til hverandre. En let vinter går vi vist ikke imøde; men "Han som har hjulpet hidindtil, han hjælper nok 3 herefter", det må være vort håb og vor trøst.

Her er idag kommen mange gode breve, og deriblandt et fra Henrik, som meldte en søns fødsel. Både moder og barn havde det godt. De har straks givet drengen navnet: Hans Broby. Så har han da navn, så de har tid til at betænke sig med hensyn til dåben1, eller måske de allerede er enige med sig selv. Jeg kan slet ikke forstå, hvad mennesker gør hverken med deres børn eller med sig selv, når de ikke kan lægge både børn, sig selv og alt i Guds hånd.

Men kan de ikke, så kan, Gud ske lov, de Hjørlundere og Hans Peter desto bedre, fra begge steder er kommen godt brev idag. 4 I Hjørlunde har de god brug for deres tålmodighed, da provsten endnu ikke har været for at syne kirken. De er bange for, de ikke engang skal få begyndt til jul.

Hans Peter præker sidste Gang i Horne på søndag, og 14 dage efter for første gang i Tårup2. Han har haft et venligt brev fra sin nye provst Høeg3, som indbyder ham til sin præstegård.

Fra Matilde har vi endnu ikke hørt, siden hun kom til Skindbjerg4, så vi længes meget derefter; hun var ikke rigtig let om hjærtet ved at tage dertil.

Lisbeth beder mig takke for brevet og siger, at hun skal nok besørge blomsterne til frøken Ingversen. Moder sender mange kærlige hilsner og det samme gør

eders
Inger

[teksten fortsætter nedad i venstre margin på side 1:] Fru Schmidt befinder sig nogenlunde vel i pensjonatet, Louise er glad i sin præstegård.

[fortsat side 4:] Jeg var rigtig glad ved Marie, da hun var her, jeg syntes, hun havde det godt. Se næste side.

[fortsat side 3:] Holger og Valdemar har det godt; den første bor [fortsat side 2:] på sit gamle sted den anden herhjemme, men ingen af dem spiser til middag√ her hjemme undtagen om søndagen.

[påskrift (med blyant) øverst side 1 under datoen 29/10 86:]

d: 30te
Godt brev fra Matilde, men som ikke siger meget, da det er skrevet, lige som hun er kommen.

 
[1] dåben: iflg. kirkebogen for Tikøb, hvortil Havreholm dengang hørte, blev Hans Broby Pontoppidan født 28.10.1886. Han blev dog først døbt 18.7.1898, næsten 12 år gammel. Dåben blev foretaget i Jyllinge kirke af derværende sognepræst Frants Engelstoft, der iøvrigt var den præst, der i 1880 havde efterfulgt Emil Jespersen i Ørum på Djursland. tilbage
[2] Tårup: Hans Peter blev 1886 sognepræst i Tårup, Kvols og Borris sogne ved Hjarbæk fjord nord for Viborg med bolig i Dalsgård præstegård. tilbage
[3] provst Høeg: Jens Kristian Høeg, f. 1843, var sognepræst i Højslev og provst for Fjends herred. tilbage
[4] Skindbjerg: Mathilde havde fået plads som husbestyrerinde på St. Skindbjerg, en gård i Dejbjerg sogn nord for Skjern i Vestjylland. Ejeren var den ugifte Viggo Bruhn (f. 1845). tilbage