Inger Pontoppidan til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 10. december 1886

Moder er ikke glad ved Henriks "Mimoser"

Svanholmsvej 10/12 86 [Fredag 10.12.1886]

Kære Margrete!

Her kommer en lille pige løbende med min lykønskning; gid hun må træffe Dig rask og glad og se dig fejre en fornøjelig fødselsdag. Ja, du får nok en fornøjelig fødselsdag og med Guds hjælp også et godt år, og vi er mange, foruden dem, du hver dag lever med, der glæder os over og med dig og ønsker alt godt for dig. 2 Til det, der er godt for dig, hører jo også, at moder ikke har det for svært, og jeg er derfor glad og taknemmelig over at kunne sige dig, at jeg synes hun i alle måder har det bedre, end da du var her. Svag er hun, skønt hun er oppe flere timer om dagen, og doktoren siger, vi skal passe på ikke at anstrænge hende; men hun er temmelig livlig og frisk, spiser og sover ret godt, så tilværelsen er for tiden ikke svær hverken for hende eller os. Hun har naturligvis ængstet sig en del for 3 dem i Hjørlunde; men da de sidste to breve har tydet på jævn fremgang med de syge børn, uden at der er indtruffet noget nyt tilfælde, er hun så temmelig beroliget. Den syge karl og pige er kommen på sygehuset i Frederiksborg, og de har fået en sygeplejerske ud til at hjælpe med børnene. Jeg kommer til at tænke på, at du måske slet ikke véd, at vi i søndags fik et meget foruroligende brev derude fra. Det er tyfus, de har allesammen, og det lod til at være temmelig slemt; Erik syntes da slet ikke, det lød godt. 4 Her kommer brev hver anden dag, så du kan nok få en sidste besked derfra, inden dette brev skal afsted imorgen. Det er Bodil, Gjertrud, Dines, Petra og lille Svend, der er syge, den sidste dog i en meget mild grad.

Din genstand får du som sædvanlig først til jul. Jeg tror nok, moder havde haft isinde at sende dig Henriks "Mimoser"1 til din fødselsdag, men da hun ikke er glad ved den, vil hun ikke give dig den. Jeg er også alt andet end glad ved den, skønt den er meget malende og fængslende skrevet; 5 [nyt ark] men derom mere, når du har læst den, du får vel nok på en eller anden måde fat i den. Når du har læst den, vilde jeg nok ønske, jeg havde dig og kunde tale for alvor med dig om den, den har gjort et stærkt og uhyggeligt indtryk på mig.

Hvad det uddrag af Hans Peters prædiken angår, så synes jeg netop, det tyder på evne til at prædike, så jeg forstår ikke rigtig, hvad du mener med, at det mere er et foredrag; 6 men det er naturligvis ikke værd at skrive frem og tilbage om, det var kun en bemærkning, jeg havde lyst til at gøre for at udtale mig lidt derom. Morten synes, det lader til, han har arvet faders evne til at tale.

Om vor juleaften kan jeg endnu intet bestemt sige, dog tror jeg nok, Erik og Johanne kommer lidt herhen. Jeg beholdt tæppet til moder.

Så kun endnu mange kærlige hilsner til eder alle fire, men først og sidst til fødselsdagsbarnet fra

Inger
(Natteravn)

d: 11te
Lisbeth sender sidste beretning fra Hjørlunde

 
[1] Henriks "Mimoser": udkom ca. 1.12.1886. tilbage