Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 4. december 1886
Den kjære Henrik bragte mig sine Mimoser
Lørdag 4 Dcbr 1886 [4.12.18861]
Min kjære Margrete!
Allerførst min kjærligste Hilsen til Eder Alle – lad mig være Søndagsgjæst hos Eder; der er jo saa√ fredlyst hos Eder, og jeg kan saa daarligt bære Livets Uro mere. – Dog – lad mig ikke blive utaalmodig – nu gaaer det jo lidt fremad igjen og jeg kan være en Deel oppe – men rask føler jeg mig ikke. Det er jo heller ikke en Aarstid, der frisker Sind og Krop og Mørket har altid knuget mig. Idag skal jeg til at have fat paa Hoffs Maltøl, maaskee henter jeg lidt mere Livsmod der.
Hvad der forresten særlig ligger mig paa Hjerte i disse Dage, er det, at de har megen Sygdom i Hjørlunde. Lægen har erklæret det for gastrisk Feber2 og anordnet, at Skolen skulde lukkes3 indtil Nytaar for at Localerne kunde 2 desinficeres. De 4 Karle, der var angrebne er bragt til Sygehuset i Frederiksund; men der ligger ogsaa 3 Børn syge, og Else og Karlen har tidligere haft en Tour, saa det er jo besværligt og ængsteligt. Børnene var dog ikke haardt angrebne, da jeg hørte derfra. Gud gjøre Udgangen, saa den ikke skal knuge formeget!
Samtidig med dette faaer Du vist Hans Peters fornøielige Brev med tilhørende Prædiken, som jeg synes meget godt om. Vil Du snart sende det til Samsø, saa sparer man at fortælle om dem.
Den kjære Henrik√ bragte mig i Gaar sine Mimoser4. Det er en meget smuk Bog udenpaa, nu skal vi see, hvad der er indeni. Han naaer neppe som sine Doctorbrødre, at komme til 3die Oplag – men hidtil har han 3 dog hævdet sig godt. Jeg venter ham og Eriks herind til vor Oxesteg imorgen, men selv kommer jeg ikke med til Bords; maatte det blot kunde naaes til Julen.
Inger er meget, meget optaget, saa meget, at det falder mig svært at undvære hende saa meget; især jo fordi hun er den eneste jeg til Dagligbrug har foruden Lisbeth. Valdemar kommer jo aldrig før om Aftenen, naar jeg ikke kan taale at tale.
Lisbeth er trofast og en Lykke er det, at hendes Musik er hende til Underholdning ellers vilde det være alt for trist. Nu er hun begyndt paa "Sonate pathetique"; den kan give hende nok at tænke paa i lange Tider.
Nu Farvel, I kjære Mennesker! Inger og Lisbeth hilser meget ved
Moder
4 [på hovedet, med Lisbeths hånd:] Tak for Brevet! Kærlige Hilsner fra Lisbeth.
