Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 8. september 1884

et fiint, æstetisk Huus

Mandag Aften. *Septbr 1884 [8.9.18841]

Kjære Margrete!

Da jeg nu er kommet vel hjem fra min Hjørlunde-Udflugt2 synes jeg nødvendigt jeg maa give Dig Beretning derom, skjøndt Du jo nylig har hørt fra os gjennem Din Husbond. Jeg er nemlig endnu ikke kommet rigtig til Kjøbenhavn og har en Følelse, som om jeg kun var her paa Besøg og snart skulde til Magleby igjen og derfor synes jeg, det er ganske nødvendigt, at Du holdes à jour med Alt herinde. Men da det egentlig er dagligdags Smaating med Kommen og Gaaen saa af den Ene, saa af den Anden maa jeg nok indskrænke mig til Enkeltheder. Det er en stadig Vexlen mellem at sidde ganske ene og have Stuerne fulde; det jevne, stille kjendes ikke her. Endnu er Tiden ikke faldet lang for Lisbeth, skjøndt hun ikke har faaet fat paa ret meget af sit Arbeide; men nu Hjørlunde Touren er besørget, skal vi 2 begge til at tage fat. – Det var usigelig kjært og rart, at besøge de 2 unge Hjem derude; der var saa hyggeligt og kjønt begge Steder og Kjærlighed savnede jeg da heller ikke.

Men det var et meget kort Besøg og det af flere Grunde, navnlig fordi Julie venter sig hver Dag3 og det saaledes vilde have været meget slemt, om jeg var blevet syg derude; og man maa jo ogsaa være beredt paa Efteraarsveir meer og meer. Jeg tilbragte Fredag Eftermiddag og Lørdag Formiddag hos Mortens og spiste til Middag hos Henriks4 og tog lige derfra til Stationen5. Da jeg kunde blive fulgt herud af Henrik, der netop skulde til Byen, gjorde Lisbeth kort omkring ved Stationen√ og tog tilbage med Mathilde for at sove een Nat endnu paa Landet og kom saa ind i Gaar sammen med Mathilde og nogle flere derudefra, der tog ind for at høre Hostrup. Mathilde tog tilbage Iaftes. Nu gaaer jeg naturligviis i Spænding for at høre fra den søde Julie, men er jo trøstet ved at see hende saa rask og ved at vide, at den tro Jomfru Petersen, der har pleiet hende hver Gang ogsaa nu er rede til at tage derud.

Det er en forunderlig blomstrende Børneflok 3 og lille Dines6 er ligesaa sød som Johannes7, skjøndt han slet ikke ligner ham. Henriks Børn8 er spinklere og er jo endnu meget smaa, men meget søde – Hos Mortens er Alt Gudsfrygt med Nøisomhed og deres Huus samler saa kjønt Alle, som har Lyst at være der. Lars Nielsen9 gik og tumlede om med sin Bogbinderi, som han er meget optaget af i sine Ferier; gl. Jomfr. Villumsen tridsede om og stoppede og lappede som om det kunde være mig selv, men hun er 74 Aar. Else, der var hos dem i Helsingør, hun styrer i Kjøkkenet som sædvanligt og i det Hele var Alt saa gammel-kjendt og fredeligt.

Hos Henriks derimod er et fiint, æstetisk Huus; Alting ziirligt og omhyggeligt; Haven udmærket holdt og ikke Mangel paa Noget. Det gjør mig heel ondt at tænke paa, at de skal forlade det Hjem, men nu er det bestemt, at Marie flytter til Østby; der hvor hendes Forældre boer, og Henrik reiser saa rimeligviis til Paris. De har faaet en god lille Leilighed paa 3 Værelser og Have og synes begge, at saaledes bliver det bedst for hende. Jeg tør Intet sige; jeg forstaaer mig slet ikke paa hele deres Wirthschaft og har i det Hele ikke godt ved at sætte mig ind i Geniers Tankekreds, men Henrik siger, at han tjener godt (han skriver ogsaa uden Navn) og 4 han skal have arbeidet stærkt i Sommer. Jeg holder grumme meget af Marie og Henrik skjønner ogsaa paa hende – men fuldt ud er hun ikke det for ham, en Hustru skulde være, saa jeg har lidt ondt af dem begge. Børnene er jo begges fulde Glæde. – Men det forstaaer sig, der maa jo Tid til for at de kan voxe sammen, hvor Afstanden er saa stor og hvor der er saa meget uroligt og ufæstet i deres Livsvilkaar. Nu faae vi at see, hvor de saa bagefter vil sætte Bo; gid det kunde blive i en Villa her i Nærheden. – Jeg blev ganske imponeret af 2 store Portraiter af Henrik, det ene malet af Anker, det andet af den svenske Maler Björk; det sidste ligner især godt; de er naturligviis ikke fint udførte men dog kjønne.

Nu veed jeg Du har faaet en heel Deel om de Hjørlundere og dermed maa Du lade Dig nøie, det er nemlig blevet langt hen paa Tirsdagen, før jeg er kommet hertil. Lisbeths brune Kjole tager mig nemlig i Beslag, da vi ved egne Kræfter skal have noget extra ud af den. – Hils Din kjære Husbond og Børnene paa det hjerteligste; ogsaa Fru Zeuthen, Frøken Krog10 og alle Husets Folk, Kirken, Haven, Melonerne og det Altsammen. – Inger var misfornøiet med at hun fik talt saa lidt med Emil; for mig er det som en Drøm, at han har været her. – Jeg skriver i Morgen til Marie og sender hende de Sager, Du gav mig, hvilke jeg supplerer med adskilligt af Lisbeths, thi hun er god at slaae Slumper i. Vedlagte Brev kan give nærmere Besked om dem.

Atter Hilsen

Eders trofaste Moder.

[tilskrevet på hovedet øverst på side 1 med Lisbeths hånd:]
Vil du ikke lade mig vide, naar det er Anna Krogs Fødselsdag, saa jeg kan skrive til hende?
Lisbeth.

 
[1] jf. Jørlundebesøget. tilbage
[2] Hjørlunde-Udflugt: MPs almanak: 5.-6. september 1884: "Moder og Lisbeth i besøg hos os". tilbage
[3] Julie venter sig hver Dag: Julie fødte Petra 11.9.1884 i Hjørlunde. tilbage
[4] Middag hos Henriks: lørdag 6.9.1884. Henrik havde torsdag 4.9. besøgt Otto Borchsenius, iflg. brev fra OB til Holger Drachmann 4.9.1884. tilbage
[5] Stationen: Ølstykke station. tilbage
[6] Dines: Morten og Julies søn Dines Mortensen Pontoppidan, f. 9.3.1884. tilbage
[7] Johannes: Marie Oxenbøll tænker her antagelig på Johannes Warming, f. 7.3.1882, søn af Eugen W. og Emil Jespersens søster Johanne Margrethe. Se brev 28.3.1885. tilbage
[8] Henriks Børn: Karen f. 6.10.1882 og Johanne Elisabeth f. 4.2.1884. tilbage
[9] Lars Nielsen: tidligere friskolelærer, siden 9.1.1879 højskolelærer hos Morten. tilbage
[10] Frøken Krog: Anna Krog (1864-88), datter af sognepræst i Kerteminde Jens Krog (1830-77). Emils bror Theodor Bloch Jespersen (1848-1927) var personel kapellan hos Jens Krog indtil dennes død i 1877, hvorefter han blev sognepræst i Brahetrolleborg. Anna Krog boede sammen med sin mor Læssøesgade 9 i København. Anna havde tuberkulose og opholdt sig antagelig i Magleby for sit helbreds skyld. tilbage