Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 17. oktober 1884

al den Tale om Ægteskab og Kvindesag

den 17de Octobr *1884 [Fredag 17.10.18841]

Kjære Margrete!

Skjøndt det seer ud til at vore Breve ogsaa denne Gang skulde krydse hinanden, saa vil jeg dog følge min Lyst og benytte en rolig Aftentime til at skrive til Dig. Det hyler og stormer rundt om Huset og skjøndt det er trist nok at høre paa, forhøier det dog Følelsen af Lunhed og Hygge og man har slet intet Ønske om at færdes, hvilket til andre Tider nok kan komme op hos mig. Jeg vil haabe Du har faaet Din Mand hjem i god Behold og længes efter at høre om han har været vel tilfreds med Mødet. Jeg seer Stolzes har mistet deres unge Datter; var det ogsaa af Egnens Sygdom?

Lisbeth har vel berettet, at Hans Peter blev casseret ved Sessionen paa Grund af en krum Taa. Han er naturligviis meget glad derfor, skjøndt det i første Øieblik var os saa overraskende og forunderligt, at hverken han eller jeg rigtig vidste, hvorhen vi skulde sende Fremtidstankerne. Det veed vi da heller ikke endnu uden for saavidt de naaer til Examen og videre er det heller ikke værd at bekymre sig – hver Dag har jo nok i Sit. Paa Torsdag kommer Valdemar 2 og saa skal han jo til at prøve sin Lykke. De "3 smaa Drenge" kommer vist til at gjøre mig nok af det i Vinter, thi Holger ligger mig ogsaa særligt paa Hjerte siden vi for et Par Dage siden fik Brev, at han havde gjort Alvor af sine tidligere Planer, og var taget til Chicago for at søge Arbeide. Jeg vidste mig saa deilig tryg for ham saalænge han var ved Hecla ironworks2, saa nu synes jeg, han er kommet saa langt bort fra mig.

Men der er jo ikke Andet for; en saadan Flok Sønner maa jo boltre sig og tumle sig til Blodet er blevet lidt afkjølet og jeg kan ikke vente de skulde sidde pænt stille hos mig og vente paa, hvad der vil komme. End ikke Døttrene vil nuomstunder give sig tiltaals og det har de maaskee aldrig villet. Dette skal nu ikke lyde som en Anklage mod mine; de skikker sig jo dog ret vel og paa Lisbeth maa jeg fremfor Alt ikke klage. Hun er baade fornøielig og flink; ja, egentlig et Jern til at tage fat. Idag er hun oppe hos Djørups i Anledning af Michalas3 Fødselsdag og i Morgen Aften tager hun med Inger og Hans Peter til Hjørlunde, hvor den lille Pige skal døbes4 paa Søndag.

Hvad skal det dog blive til med vor politiske Stilling, jeg synes, det er fortvivlet og den ene Part er ikke bedre end den anden. Paa ingen Kant er der den Overlegenhed, der kan lede det brusende Vand ind paa rette Steder. Hvad nytter det, at Høire bebreider Venstre dets uforstandige Færd, naar de selv ikke ere bedre. Jeg synes, det er skammeligt, som Berg er blevet behandlet. – Børnene her har været saa henrykte 3 over at være høre Ulman fra Norge5, men han bliver vel egentlig betragtet som en Folkeforfører.

Min Broder er heel forknyt over Situationen og mener, det bliver ikke bedre i hans Levetid. Sagen er, at nu er Knuden strammet saa stærkt, at nu kan hverken Estrup eller Berg træde tilbage. Hvad mon dog Enden skal blive?

Hos Søster Mathilde er der Sorg over det urolige Veir, da Larsens6 med deres 4 smaa Børn skal reise til Stokholm i Morgen med Dampskib, der er 3 Døgn underveis. Dersom der ikke kommer Omslag i Veiret haaber jeg de venter til næste Tour. – Kampmanns har været en lille Tour i Randers og blev taget godt imod hos gamle Venner; men det har Du maaskee hørt fra dem selv. – Jeg vil længes efter at høre, at Du er kommet vel over Din Reengjøringsproces, thi den er streng paa denne Aarstid. Vi har jo ogsaa været med i det Smaa og det har skaffet mig lidt Hoste, men endnu har jeg dog ikke Lov til at klage over den. Inger har haft nogle trange Dage med en Tandbyl, men har dog passet sine Ting; Tandlægen trak en Stump ud og siden har det været bedre.

Doktorerne har det som sædvanligt. Erik sigende en heel Deel, som han heldigvis ikke mener og Knud gjemmende paa Alt, hvad han mener. Det er svært, de ikke kan finde en Medhjælp til at dele Livet med sig; men al den Tale, der føres om Ægteskab og Kvindesag 4 skal ikke give dem mere Mod – men det forstaaer sig – Betænkelighederne viger jo nok, naar de møder den rette.

Hvad Du sidst skrev om Fru Zeuthen var jo desværre ikke saa godt; jeg længes efter at høre paany. Hvorledes er det blevet med Varmings lille Pige? Fortæl mig om den søde lille Kone og alle hendes Smaa.

Og hils saa Din Husbond og dine rare Pigebørn og Frøken Krog og Huus, Have og Kirke; og Du selv maa ogsaa have mange Hilsner fra Din trofaste
Moder

 
[1] jf. Michalas fødselsdag og Petras dåb. tilbage
[2] Hecla ironworks: arkitekt- og byggefirmaet Hecla Architectural Iron Works, Williamsburg, Brooklyn, N. Y., grundlagt 1876 af danskeren Niels Poulsen (1843-1911), en fattig murersvend fra Horsens. Firmaet voksede sig på få år til en dominerende position, i 1884 beskæftigede det ca. 1000 mand. Poulsen ansatte mange skandinaver, hvis tekniske og teoretiske uddannelse var langt bedre end amerikanernes. (Se artikel af Joost Dahlerup i Scandinavian Review, september/oktober 1915, genoptrykt i SR 2001.) tilbage
[3] Michala: Michala Djørup, født 17.10.1866. tilbage
[4] den lille Pige skal døbes: Morten og Julies sjette barn Petra, f. 11.9., døbt 19.10.1884 i Jørlunde af pastor Pontoppidan (dvs. faderen). Moderen bar selv barnet. Fadderne var: Inger, Hans Peter og gårdejer Poul Petersen fra Svendsbjerg i Vejlby ved Vallekilde, der var gift med Julies kusine Petra Marstrand. tilbage
[5] Ulman fra Norge: den norske højskolemand Viggo Ullmann (1848-1910), der sad i stortinget for Norges Venstreparti 1885-1900, hvor han i 1886 som en af de første talte for stemmeret til kvinder. tilbage
[6] Larsens: officer og forfatter Axel Theodor Larsen, gift med Maries søsterdatter Augusta Bülow. tilbage