Edvard Brandes til Peter Nansen
Sendt fra London. 8. april 1897
de irriterer mig
Charing Cross
Hotell
Den 8 April 1897
Kære Ven!
Jeg vil efter Løfte lade høre fra mig, at du kan se, jeg lever. Her i London, hvor jeg kæmper en fortvivlet Kamp med Sproget. Jeg gaar samvittighedsfuldt i de forskellige Teatre, men forstaar ikke Halvdelen. Dog altid saameget, at jeg er klar over Stykkernes Usselhed og de Spillendes Nederdrægtighed. Men selve Teatrene er nydelige, uhyre elegante og rundt om En sidder dejlige nedringede Damer i de fineste Toiletter. Jeg har endog set Irving1 som Henrik Richard III og opdagede til min Forfærdelse, at Manden er en Ruin – ganske ligesom Sarah Bernhardt, hvem heller ingen tør betro denne Hemmelighed. Der er dog intet Folk har mere Respekt for√ end gamle Skuespillere. Se nu Emil Poulsen med de stive Ben! Irving har ingen Tænder og følgelig ingen Stemme; desmere svinger han med Armene.
Saa følger jeg Begivenhederne i Kbhn. "Strandby Folk"2 var vel en mild Fiasko. I hvert Fald efter Levin og Aumont, hvis kontradiktoriske Domme, jeg stadig nyder. Dog jeg tror paa Aumont. Han har mindst ligesaameget af min Aand og Stil som den anden Bastian Mensen. Jeg glædede mig over din Kones sikkert store Sukces.
Derimod glædede jeg mig√ ikke over din og Pontoppidans Holmgang3. Jeg fortrød saa bitterligt, at jeg havde fraraadet dig dit første Udfald. For hvis det var Meningen, hvis P var saa uforskammet og lysten efter Fjendskab, saa burde du have nydt ethvert Fortrin, Bladet kunde give dig. Jeg var halvt ked af ikke at være tilstede under Affairen, men jeg tilstaar ogsaa halvt fornøjet. For – jeg ser jo godt, at Bladet er gledet mig ud af Hænderne, ikke mindst ved min egen Samlen Medarbejdere nu i disse Maaneder. Jeg har ordnet det heldigt i bladligt eller pekuniær Henseende, ikke for de hellige Idéer.
Nej, det rette Blad var dengang Hørup, Du og jeg skrev det ganske alene. Nu har fremmede Mennesker trængt sig ind i Huset og spiller Herrer derinde – og jeg undtager ingen fra min Ubehagsfornemmelse. Selv om de maaske tjener Penge til mig, irriterer de mig.
Naa, jeg kommer vist tilbage ved Aprils Slutning – indtil da venligste Hilsener
Din EB.
