Literatur
"Ung Elskov". Idyl af Henrik Pontoppidan. Kjøbenhavn 1885. Gyldendalske Boghandels Forlag.
Som sædvanlig i Pontoppidans mindre Fortællinger er det ogsaa i denne ikke saa meget Handlingen som Skildringen af Charakterer og Situationer, det kommer an paa; men der er i den Henseende præsteret noget saa Kjønt og Betydeligt, at den lille Historie i al sin Simpelhed er i høi Grad virkningsfuld. Hovedpersonen er en ung Kvinde, der voxer op under raae og plumpe Forhold, som hun i aandelig Henseende er saa overlegen, at hun føler sig piint og trykket af dem, og Fortællingen skildrer den Conflict, der opstaaer imellem disse Forhold og det i hende, der higer ud over dem, en Conflict, i hvilken hun gaaer tilgrunde. Det er, som Titlen antyder, det Erotiske, der hidfører den, og Skildringen af, hvorledes dette vaagner i hende og faaer Magt over hende, er psychologisk interessant og samtidig med, at der er baade Glød og Farve i den, udført saa discret, at Ingen fornuftigviis kan tage Anstød af den, saameget mindre som Forf. tiltrods for den Sympathi, han føler for den unge Pige, og ogsaa forstaaer at vække hos Læseren, ingenlunde giver hende Medhold, men klart og bestemt peger paa hendes Skyld. Det er et mørkt Livsbillede, han opruller for os, men det er gjort med en Kunst, der ikke et Øieblik taber Skjønhedsvirkningen af Sigte, og med Anvendelse af betydelige Midler, og man kan uden Overdrivelse betegne hele Digtningens Grundstemning og den Virkning, den gjør, som ægte tragisk.
Det fremgaaer af det her Sagte, at der ikke kan være Tale om at give noget Referat af Indholdet og Gangen i denne lille Fortælling; et saadant vilde i Virkeligheden give et fuldstændig falsk Indtryk af den, fordi det, hvorpaa dens Virkning først og fremmest beroer, den Inderlighed og Fiinhed, der er i Stemningen, og den detaillerede Redegjørelse for den sjælelige Udvikling, der foregaaer hos Hovedpersonen, saavelsom for alle de Forudsætninger, der næsten med Nødvendighed hidføre hendes tragiske Skjæbne, ikke vilde kunne komme med. Et Referat vilde ufeilbarlig komme til at tage sig plumpt ud, og plump er denne Idyl mindst af alt. Vi maae indskrænke os til at fremhæve og i al Korthed belyse enkelte af de meest charakteristiske Træk i Bogen.
Der er en vis Lighed imellem Emnet i "Ung Elskov" og det, Forf. har behandlet i "En Kjærlighedshistorie", der findes i hans sidste under Navnet "Landsbybilleder" udgivne Samling Smaafortællinger. I dem begge stilles to Arter af Kjærlighed overfor hinanden, paa den ene Side den umiddelbart erotiske Følelse, den "romantiske" Kjærlighed, paa den anden Side den, i hvilken det Erotiske vel indgaaer som et Moment, men i hvilken Hensynet til, at det gjælder om at leve Livet sammen som Mand og Hustru, er det overveiende. Naar Forf. skildrer den "unge Elskov", er han sig selvfølgelig bevidst, at den er en Følelse, der, naar der er Forudsætninger tilstede derfor, kan faae en forfærdelig Magt – Hovedpersonen i den foreliggende Fortælling er et Exempel derpaa – men hans Sympathi gaaer aabenbart til den anden Side. Da Martha med Hjertet fuldt af Fortvivlelse over, hvad hun har gjort, sidder og hører paa sin Intet anende "bristefærdig forelskede" Kjærestes Fremtidsplaner, siger Forf. om hende: "Aldrig havde hun som nu følt, hvad sand og oprigtig Kjærlighed var, aldrig som i dette Øieblik forstaaet, hvor ti Tusinde Gange mere den var værd end alle fagre Ord og søde Forjættelser … Men var da ogsaa Alt saa uigjenkaldeligt tabt? Kunde hun ikke glemme det? Kunde hun ikke kaste det fra sig som en Drøm, et Syn? Ja, hvad var det vel næsten Andet? Hvad var der vel til Syvende og Sidst skeet, naar blot Jesper Intet fik at vide, og han ingen Skuffelse vilde lide? Og desuden: hvor var til Gjengjæld ikke hver Vraa af hendes Hjerte nu tifold mere hans end før; hvor vilde hendes Liv ikke fra nu af …" Mangen en Kvinde, der som Martha var bleven reven hen i en saadan Sandserus som den, der hidfører hendes Fald, vilde være kommen over det Skete; saaledes som hun nu engang er, er det umuligt; hun gjør den samme bittre Erfaring, som hendes stakkels Moder har gjort, at Lykken koster Livet, – det vil sige den Lykke, hun har valgt, men der gives en anden, som i Virkeligheden er meget bedre, og som man vel ogsaa maa sætte Livet ind for, men i en heelt anden Forstand.
Omkring Hovedfiguren, for hvis sjælelige Udvikling der er gjort Rede med klar Forstaaelse paa alle Punkter, staaer der adskillige mindre fremtrædende, men klart skildrede Bifigurer. Først og fremmest maa nævnes de to Elskere, den unge Student, der kommer som en Aabenbaring fra den Verden, Martha har anet i sine ved Læsning i "de smaa røde Hefter" nærede Drømme, og hendes Standsfælle Jesper Andersen Dueboel, ogsaa kaldet "Dunken". Studenten, Repræsentanten for det Romantiske, er i Virkeligheden en sølle Stakkel, som med al sin Forelskelse og erotiske Betagethed er en Pjalt; han er et skikkeligt Skrog, som, da han mærker, at Faren nærmer sig, tager den "afgjørende Beslutning" at reise sin Vei; "han følte, at han ikke turde paatage sig Skylden for et Menneskelivs Ulykke og plukke denne lille Skovens Due, han ligesom mærkede bæve mellem sine Hænder; hans hidtil ubesmittede Samvittighed løftede sine advarende Stemmer i hans Indre". Da det kommer til Stykket, bliver Fristelsen for ham imidlertid for stærk, og saa … "saae hun ham ikke stae der, bleg og rystende i Morgenlyset, skjælvende som en Skoledreng for sine egne Gjerninger? Og foragteligst af Alt forekom hende næsten den Maade, hvorpaa han havde lusket sig ind i Skoven og der afventet Diligencens Ankomst for at undgaae at kjøre her forbi. Denne overlagte List, denne snu Beregning syntes hende mere end noget Andet at aabenbare hans feige Lavhed". I Modsætning til dette ynkelige lille Culturmenneske tager den raa og plumpe, men i Grunden brave og alvorlig og inderlig forelskede Jesper Dunk sig ligefrem tiltalende ud. Man forstaaer, at Martha føler sig saa frastødt af ham, at hun ikke kan elske ham, men man forstaaer ogsaa, at hun ikke tør vise sig for ham, efterat han har faaet at vide, hvad der er skeet, skjøndt hun maa være overbeviist om, at han "med Guds Hjælp nok vil gi'e sig over for denne Gang". Da hun hører ham komme, springer hun som en Kat ud af Vinduet, og den næste Morgen findes hendes Lig i Mølledammen.
"Ung Elskov" er en mørk og alvorlig Fortælling, og den vilde tiltrods for den Reenhed og Skjønhed, der er i den, gjøre et piinligt Indtryk, hvis Forfatteren ikke havde bragt et humoristisk Element ind i den ved Skildringen af de morsomme gamle Fyre, der udgjør "Spritklubben", hvis meest fremtrædende Medlem, Lars Eenøie, Marthas faderlige Ven og Værge, med alle sine Skavanker er en tiltalende Skikkelse.
Hvad der ogsaa bidrager til at bære Læseren ud over det triste Indtryk, er den Stemning, der er i alle Naturskildringerne, som give Fortællingen et ganske eiendommeligt Præg. Det kommer frem strax i den næsten eventyrlige Skildring af Søen, ved hvilken den lille Idyl eller Tragedie, hvad man nu vil kalde den, foregaaer, og atter og atter anslaaes denne Streng paa den virkningsfuldeste Maade. "Ung Elskov" er en realistisk Bog, som ikke lægger an paa at idealisere, men det Sceneri, i hvilket Handlingen er henlagt, kaster ikke destomindre en poetisk Glands over den.
