Christian Krohg

(1852-1925), norsk maler og forfatter. Pontoppidan var sammen med ham på Skagen i juli-august 1883. Krohg havde i 1881-82 opholdt sig nogle måneder i Paris og har sikkert gennem deres intense samvær (se Arv og Gæld) fortalt ham om byens tillokkelse. Langt senere erklærede Pontoppidan venskabet hurtigt forbi den samme sommer, men det fremgår af brev til en af værtsfolkene, maleren Michael Ancher, at Pontoppidan ventede Krohgs besøg i Hjørlunde. Forklaringen på den modsigelse kan være den samme som for andre uoverensstemmelser i selvbiografierne: hvad der var afhængighed og tilknytning, skubbes bort, helst så tidligt som muligt i levnedsløbet. Der er derfor grund til nøjere at efterforske sammenhæng mellem Krohg og Pontoppidan i deres respektive forfatterskaber. Som Pontoppidan havde Krohg rødder i den gamle embedsmandsstand.

I sin anmeldelse af Amalie Skrams Lucie bemærker Pontoppidan om Krohgs sensationelle Albertine at

[...] skønt Christian Krohg¹ øjensynligt slet ikke forstaar at skrive, [gjorde Albertine] et betydeligere Indtryk end Lucie, fordi man hele Tiden mærkede Forfatterens rørende Kærlighed til det lille Pigebarn og hans Bitterhed og Sorg over hendes Fald.