"Hængende, højt oppe, paa de brede Vinger skød den sig roligt frem og standsede nu og da med en Dvælen, der røbede det spejdende Blik. I store Kredse svang den sig hen imod Skoven og tilbage igen. Indtil den pludselig med et enkelt, kraftigt Vingeslag forsvandt i en mægtig Bue ind over Skovtoppene."
Citatet stammer fra en tekst Henrik Pontoppidan i 1930 udformede til en skolebog. Det er et medlem af Pontoppidan Selskabet, Einar Nielsen, selv en stor samler af både litteraturen af og om Pontoppidan, der har gjort opmærksom på teksten, der også er registreret i Pontoppidan-bibliografien. De to citater, håndskrevet med næsten 50 års mellemrum, viser også udviklingen i Pontoppidans håndskrift fra ungdommens flueben til alderdommens faste, smukke, men i stigende grad skørnede håndskrift:
Fuglen i citatet er ikke en ørn, men en glente, og det giver anledning til at præsentere den mest omfattende analyse hidtil af "Fuglesymboler hos Pontoppidan", skrevet af Einar Gjerløff i 1971.