Citat uge 01

Uge 1, 2003:
"Jeg stemmer ikke min Streng en Tone blødere, ikke en Smule kjælnere, selv om jeg derved kunde vinde hele det danske Folk."

Citatet stammer fra et udateret brev Pontoppidan en Tirsdag Aften sendte til Fernando Linderberg. Forfatteren og den politiske agitator havde i et ikke bevaret brev kritiseret "Vinterbillede" som Pontoppidan netop havde fået trykt i ugebladet Ude og Hjemme.

Man kunne hævde at Linderbergs brev snarere er skrevet efter "Vinterbillede"s offentliggørelse som en af novellerne i samlingen Landsbybilleder der udkom i december 1883. En sådan, næppe særlig reflekteret, antagelse lå bag ved datering i Henrik Pontoppidans Breve.

Men hele anlægget af brevet tyder på en forfatter med mindre erfaring fra det offentlige liv end Pontoppidan havde små to år senere. "Et Vinterbillede" er kun den anden tekst Pontoppidan får offentliggjort i Ude og Hjemme efter debutnovellen "Et Endeligt" i september 1881, og det litterære ugeblad nåede langt videre ud end hans debutbog, Stækkede Vinger, der var udkommet ved juletid 1881.

Den tidlige proveniens gør brevet til Linderberg særligt interessant fordi det dermed er den ældste programmatiske erklæring vi har fra den nybagte forfatter.

Denne tegning udførte Pontoppidans ven, maleren Johan Rohde i Hjørlunde i sommeren 1882. Den rygende, knap 25-årige forfatter sidder i den lænestol han havde arvet efter sin far der var død i 1879. Frisuren er fremadredt1 i det naturlige krøls store bukler der dækker de høje tindinger, men af ungdommens fuldskæg (se nedenfor) er der kun en spinkel moustache tilbage. Tegningen gik i arv til et barnebarn af Pontoppidans første ægteskab, Karen Pontoppidan Kudsk. Den har kun enkelte gange før været vist offentligt (bl.a. i Berlingske Tidende, 10. dec. 1967) og befinder sig fortsat i privateje.

Begge billederne her har iflg. oplysning fra Th. Skjerbæk tilhørt Morten Pontoppidan. Efter hans død kom de tilbage til Henrik Pontoppidan der overlod dem til Randers Bibliotek. De er begge taget i København, det ældste (t.h.) er sandsynligvis det billede Henriks far, Dines Pontoppidan, en Onsdag i efteråret 1873 omtaler i et brev til Morten: "Alle synes udmærket om Henriks Billede, og Moder er meget glad for det." På det andet billede (t.v.) er Pontoppidan et par år ældre; endnu véd vi ikke præcis hvornår det er taget. Men han bærer stadig den samme frakke der nu sidder lidt for stramt på den voksne krop.
[1] Frisuren er sandsynligvis et – af hustruen inspireret? – resultat af den unge forfatters omvendelse til det landlige, jvf. hvad hans storebror Erik allerede i 1878 skrev til broderen Morten at:

(…) selv om en Del teologiske Kandidater har trukket Vadmel paa og redet Haaret ud foran Ørene og siger "A", saa har det dog ikke forslaaet. [Brev til Morten Pontoppidan fra St. Thomas, 12.1.1878 – Rigsarkivet; et større citat fra dette brev er aftrykt i Ib Ostenfeld (red.) Breve fra Marie Oxenböll Pontoppidan til hendes børn 1868-1888, 1983, s. 113]

tilbage