Erik Jansen Pontoppidan til Morten Pontoppidan
Sendt fra St. Thomas. 12. januar 1878
Grundtvigianismen er en sekt
St. Thomas 12/1 78.
Kjære Morten!
(...) Forholdene hjemme synes mig forfærdeligt forvrøvlede. Jeg gider snart ikke tale om dem mere, og siden 8de November er Venstre gradvis sunket i min og andres Agtelse. Og har Grundtvigianismen [ikke] faaet et Smæk med det samme? Det skulde glæde mig, hvis det hele skulde føre til, at vi nu faar et virkeligt, effectivt, intelligent Venstre; saa kan jeg først for Alvor være med. Det har jo nu vist sig, at selv om de i mange Henseender kunde have Ret, kan de uvidende dog ikke staa sig. Og selv om en Del teologiske Kandidater har trukket Vadmel paa og redet Haaret ud foran Ørene og siger "A", saa har det dog ikke forslaaet. Denne Nivellering i nedadgaaende Retning er overhovedet et mærkeligt Fænomen, og, saavidt jeg ved, enestaaende for Grundtvigianismen. Her, hvor man ser en hel Del Mennesker af alle Slags, ser man ogsaa Amerikanerne og influeres endel af deres Institutioner. Hvordan er det nu der? Der vil den ene ogsaa gerne være lige saa god som den anden, men det sker akkurat omvendt, ved at den simple Mand i Klædedragt og Væsen optræder, saavidt som muligt, som den fine do. Rigtignok faar man derved at se endel Rødder "forklædt som Gentleman", men med Forklædningen følger dog alligevel noget godt, der bliver virkelig noget mere Gentleman, ikke alene i uafhængig, fri Optræden men i gode Manerer. Men netop derfor synes det mig ogsaa, at der maa være Fare for, at en Gentleman, der optræder forklædt som Almuesmand derved mister nogle af sine fine Instinkter; naar han begynder med at knappe sin Vest til om en ren Skjorte, kunde det gjerne ende med at han knapper den til om en smudsig do., og naar Talen gaar i Tøfler kommer Tanken vist dog tilsidst til at gaa idetmindste i nedtraadte Sko. Jeg ved nok, at Du rynker paa Næsen af det engelske Ord Gentleman og ikke ret vil anerkjende Begrebet. Men det er dog alligevel et Begreb, der gjør uhyre meget godt i Verden (…)
Men for at komme tilbage til hvor jeg begyndte, maa jeg tilstaa, at Grundtvigianismen er et af de Fænomener, som ,"pusler mig" mest, for at tale vestindisk-dansk. Mens jeg var hjemme og var midt i det, var det vanskeligt at se Skoven for bare Træer; men nu, set i Afstand og belyst af den sammenlignende Ethnologi, er det først rigtigt gaaet op for mig, hvor mærkeligt det hele er. Det staar nu tydeligt for mig, at Grundtvigianismen er ikke en lille Afvigelse i Lære eller Vranglære, som de Orthodoxe ville sige, en Nuance i Opfattelsen af de sociale Forhold, nej, det er jo en fuldstændig Sect, ja, mere end en Sect. Naar den skal sammenlignes med noget, maa det være med en nyopstaaet Religion og Verdensanskuelse, med f. Eks. Muhammedanismen eller endnu bedre med Mormonismen. Jeg haaber ikke, at Du i den Sammenligning finder noget personligt eller mod Grundtvigianismen fornærmende, det er aldeles ikke min Hensigt men kun objectivt at forklare, hvad jeg mener med hvad Grundtvigianismen er, hvor indgribende den er forskjellig fra, hvad der tidligere har været af smaa religiøse Uoverensstemmelser, Pietisme contra Rationalisme o.lign. Hvis det bliver ved at staa saa skarpt, maa et af to indtræffe: enten bliver hele Danmark grundtvigiansk eller ogsaa bliver Grundtvigianerne holdt ned og maa tilsidst søge sig et Utah eller et andet Sted i Amerika eller paa Island. Saa finder vi i sin Tid deres udstoppede Nationaldragt i ethnografisk Museum under Titel: Grundtvigianer fra ,"andhjem" i "Vinland", skjænket af Dr. med. Etatsraad E. Pontoppidan, Forfatter af Sammenlignende Ethnografi for Borger- og Realskoler (…)
[Broderen Mortens svar på dette brev findes ikke, men dets indhold kan tildels læses i Eriks svarbrev af 14. Marts samme år:]
(…) Det glæder mig, at min som jeg tror nye og åndfulde Theori om Ligheden mellem Mormonerne og Grundtvigianerne (fraset et lille uvæsentligt Punkt i Ægteskabsforholdet) er bleven saa vel accepteret af Dig. Naar Du derefter fremhæver Grundtvigianismens Liv især i Modsætning til den døde Æstetisering kan jeg i meget gaa med Dig men maa atter her bebrejde Dig eller idetmindste beklage, at Raisonnementet er for højtsvævende og vanskeligt af følge for en, der er vant til at holde sig ved Jorden og læse tør Medicin. Det overbevisende kommer let til at mangle. Saaledes naar Du f. Eks. siger, at Du forstaar ved Grundtvigianisme ikke nogetsomhelst Fænomen (Bulehat, Jargon, "i alle de Riger og Lande" osv.) men en Opvaagen til Selvbevidsthed og en fortsat Vandring fra Død og Mørke ind i Liv og Lys. Hvad er nu det andet end en almindelig Formel, som enhver anvender, lige til den russiske Nihilist og den tyske Fritænker; siger de ikke ogsaa, med subjektivt samme Ret, at deres Idé er en Opvaagnen til o.s.v. Nej, tro mig som gammel Mediciner, der netop ser i alt et "Fænomen" eller en Gruppe af Fænomener. Grundtvigianismen er det samme. [Brevskriveren analogiserer med f.eks. Brystbetændelse med dens symptomer] Se, det ved man hvad er og det kan man kjende igjen. Derfor ser jeg ej heller ikke i Bulehatten noget uvæsentligt men som en Del af Fænomenet, et Symbol, eller, for at tale medicinsk, et diagnostisk Holdepunkt. Mange af disse degouterer mig unægteligt ved Smagløshed, Affektation eller Arrogance; men Du skal dog ikke være bange for, at jeg, naar jeg kommer hjem som "fin Vestindianer med (ren) hvid Vest og Guldkjæde", skal være særlig vanskelig i det Kapitel.
Det vil snarere gaa mig som Missionæren, der nylig var vendt hjem fra Afrika og var bedt til en the dansante. Da man spurgte, om det ikke stødte ham, svarede den velærværdige Mand: Paa ingen Maade! Jeg har levet 10 Aar mellem de Vilde. Du skal derfor ikke være bange for, at jeg skal være altfor particulær, naar jeg kommer og besøger Dig paa Freerslev, naar jeg ogsaa selv faar Lov til at være som jeg vil. Dog vil jeg rigtignok helst være fri for selv at spise med Træske, men naar det skal være (…)