Henrik Pontoppidan til Sophus Schandorph
Sendt fra Snertinge. 30. november 1899
Pengene dansede for lystigt
30te Novb. 99. |
Snertinge. |
Kære, højtærede Digterven!
Nu vil jeg ikke vente længer med at sende dig min varme Tak for din livfulde Bog. Jeg har ventet så længe dermed, fordi jeg på samme Tid vilde have sendt dig et nyt Hefte af min "Lykke-Per", der imidlertid endnu befinder sig i det Thieleske Trykkeri; – men nu skal December dog ikke gå ind, uden at jeg har lykønsket og takket dig. Hvilken Kraftkarl du dog er! "Gamle Billeder" er et henrivende Bevis på, hvor Åndskraften endnu sprudler i dig trods dine hundredeogtresindstyve År. Jeg havde en Del Indvendinger at gøre mod Enkeltheder i Bogen (særlig i dens midterste Parti); men når jeg tænker tilbage på den, udlees min Kritik 2 af det Lys og den Farve, der stråler ud af det hele Billede. Magister Masmann ved Chatolklappen med Middags-Øllegrøden vil jeg aldrig glemme, og jeg kan ikke lade være med at ønske, at du havde gjort denne prægtige Figur til Hovedpersonen i Bogen og hans teologiske Fejder med Provst og Nabopræster til dens Hovedemne; – men således ønsker jeg rimeligvis, fordi der flyder så megen masmannsk Øllegrød i mine egne Årer.
Havde jeg ikke boet så langt fra Lyngby, var jeg kommen ud til dig for personlig at trykke din Hånd og kaste mig for din Frues Fødder; men nu er også jeg bleven "Bunde", desformedels at Pengene dansede mig lidt for lystigt i København. Jeg boer nu ude i Nordvest-Sælland ved Nexeløbugten, en smuk men barsk og nøgen Egn, hvor Alverdens vilde Vinde synes at holde Stævnemøde og Dag og Nat fejrer 3 de frygteligste Orgier. Mangen Gang kan jeg misunde dig og Prins Kristian og Stuckenberg det lunt beliggende Lyngby og de dejlige Skove. Du kender det vist af Erfaring ovre fra Vestjylland, hvor man kan blive træt af det ustandselige Stormspektakel.
Vær nu så god at overbringe din Frue min Kones og min egen ærbødige Hilsen, og modtag du selv en hjertelig Hilsen fra os begge. Jeg sender dig her, for dog ikke at komme helt tomhændet, en gammel Bog1 i ny Udstyrelse; jeg veed ikke, om du kender den; i så Fald kan du jo smide den tilside, når du har betragtet de virkelig pæne Billeder. Her ligger også nogle Hefter "Fortællinger"2 til dig; men dem skal jeg sende, når Bogen engang foreligger færdig.
Din hengivne
Henrik Pontoppidan.
