Henrik Pontoppidan til Johan Rohde
Sendt fra Østby. 14. april 1885

sværere at tage fat på Arbejdet

Østby
pr. Skiby
d. 14d April 85.

Kjære Ven!

Du har sikkert højlig undret dig over, at du ikke før har fået Tak, fordi du så venligt erindrede vor lille Karen med en Krans. Du vil dog sikkert også forstå, hvor vanskeligt det er os at komme tilbage til de gamle Folder, og dette er da også Grunden til, at Tiden er gået over vore Hoveder, uden at vi egentlig har følt den. Jeg kan således ikke forstå, at det virkelig er en Måned siden, at Karen blev begravet – ellers havde du ikke skullet vente så længe efter at høre fra os.

Har jeg ondt ved i det hele at finde mig i Tabet af vor lille Pige, som har været mere for mig, end nogen véd, så falder det mig endnu sværere at tage fat på Arbejdet igjen; – også i den Henseende er Tiden løbet mig langt forbi, og jeg har dog såmeget færdig i min Skuffe, så godt som færdig til Udgivelse. Jeg vilde ønske, jeg havde dig herude til at give mig gode Råd; thi jeg har altid haft god Tiltro til din Smag og Dom. Borchsenius er gået aldeles op i Journalistiken, og er i det hele bleven mig for hæsblæsende "dansk". Kan du ikke komme ud og se til os med det første – f. Ex. på Søndag? Sidst, du var her, var jeg ganske ør af de mange Måneders Spænding og mange Dages og Nætters Søvnløshed, at jeg end ikke længer husker, hvad vi i det hele talte om. Men kom på Søndag, så vil du finde mig mere nærværende.

2 Men kan du ikke med det samme bringe mig ud af en Forlegenhed? Ved den lange Standsning af Arbejdet, er min Kasse bleven tom, og der forestår mig til første Maj store Udbetalinger til Husleje, Pigeløn, Kjøbmand etc. Jeg skal bruge mellem tre og fire hundrede Kroner, som jeg kan tilbagebetale, såsnart jeg får et af mine Manuskripter helt færdig til Trykkeriet – senest om et Par Måneder, sandsynligvis om én. Jeg kjender slet ikke dine Pengeforhold, men du kan forstå, hvor stor en Tjeneste, du vilde gjøre mig derved; jeg har i de sidste År ikke været vant til at være i Forlegenhed, og derfor er det mig lidt pinligt at skulle stå til 1ste Maj uden at kunne klare for mig. Se nu til, hvad du kan gjøre. I alle Fald må du vel kunne låne mig noget af Summen.

Jeg håber nu at høre fra dig, både om det ene og andet. Men derefter venter jeg at se dig herude. Kommer du på Søndag, skal jeg læse for dig min Randers og Mariager-Beskrivelse, da jeg har den herude i denne Tid til Gjennemlæsning; efter Søndag er den her nemlig ikke mere.

Med mange Hilsner også fra Marie, der ligesom jeg altid længes efter at se dig – selv om du ikke kommer med Penge – er jeg

din hengv. Ven
Henrik P.