Morten Pontoppidan til Johan Rohde
Sendt fra Hjørlunde. 27. maj 1885
tryg på sin aladdinslampe
Hjørlunde pr. Slangerup
d. 27/5 85
Kære Rohde!
Det er lutter forsømmelighed og glemsomhed, hvorfor jeg beder om undskyldning, at jeg ikke endnu har skrevet til Dem. Deres brev idag bringer mig det i erindring.
Det brev, De véd, afsendte jeg ikke. Da jeg fik sovet på det, indså jeg, at det duede ikke. Derimod tog jeg søndagen efter over til Henrik. Jeg har altså talt med ham og talt uforbeholdent med ham, og talt således med ham, så længe og så grundigt, at det måtte have vist sig, dersom der havde været noget på færde. Jeg véd godt, at der kan være meget i vejen i sådanne sager, som vedkommende ikke engang selv har bevidsthed om. Men her er der ingen grund til frygt. Særlig er det ingenlunde tilfældet, at Henriks arbejdslyst og -håb er svækket, – sådan i al almindelighed. Tværtimod. Han er meget tryg på sin aladdinslampe. Lad da os Noureddin'er pakke vore bekymringer sammen. Jeg har gjort det. Men kan De ikke gøre det, så 2 rejs bare ud til ham. Gør det i hvert fald. Det vil glæde ham.1
Skulde De trænge til lidt sommerluft, så er der jo iøvrigt også plads her i Hjørlunde. Her kan De få hel arbejdsstue, om De vil. Hans Larsen trænger vist snart til at males igen.
Deres
Morten Pontoppidan
