Henrik Pontoppidan til Harald Nielsen
Sendt fra Ahlmanns Allé 4. 9. november 1910
den Hamskifte-Feber, der er Tidens
| 9/11 1910 | Ahlmanns Alle 4. Hellerup. |
Kære Hr. Magister Harald Nielsen!
Tak for Deres Besøg igår; det var mig til megen Glæde og Oplivelse. Men nu sidder jeg her og fortryder, at jeg ikke ydede Dem større Anerkendelse for Deres Tidsskrift. Nogen udpræget journalistisk Evne ejer De nu vistnok ikke – det være sagt til Deres Hæder – og Ugeskriftets Titel har virket noget vildledende på mig. Det øjeblikkelige Indtryk af en Begivenhed har ingen Magt over Dem; det får den først gennem Fordybelse, og en sådan kræver jo både Tid og Plads. Noget Organ for Dagshistorien bliver "Ugens Tilskuer" vel derfor næppe. Men det vigtigste er jo også, at det Livssyn, der er Deres, den Hamskifte-Feber, der også er Tidens, nu kan få et fuldt og u-censureret Udtryk. – Den Bog1, vi igår talte om, 2 har jeg nu læst; og jeg må give Dem Ret i, at det havde været bedst, om dette nye Spekulations-Produkt var bleven kvalt med Tavshed. En anden ækel Bog er "Det tabte Paradis"2 af Tandrup. Den har en lignende Tendens.
Jeg håber, De kom godt hjem igår trods det grimme Vejr, så De ikke lader Dem afskrække af den lange Vej men snart igen vil se herud. De kunde da gøre mig den Tjeneste at tage en Bog med, som De lånte af mig sidste Vinter, en tysk Samling Essays; Titlen var vistnok "Zeitgenossen"3, og Forfatterens Navn Hofmiller.
De venligste Hilsner herfra.
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan.
Glem ikke Niels Jeppesen; jeg tror, De vil komme til at holde af ham.
